Psykisk sygdom
En psykisk sygdom er en tilstand, der medfører forandringer i en persons tænkning, følelser eller adfærd (eventuelt alle tre), og som medfører lidelse eller nedsat funktion. I psykiatrisk og psykologisk sammenhæng er man i stigende grad gået bort fra begrebet psykisk sygdom, og taler i stedet om psykiske lidelser og forstyrrelser.
Former for psykiske sygdomme
WHO's officielle liste over psykiske sygdomme fremgår af International Classification of Disease (ICD-10), kapitel F: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. De er opdelt i følgende ti underafsnit:
- F00-09 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser (f.eks. demens)
- F10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer (f.eks. alkoholisme)
- F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser (f.eks. skizofreni)
- F30-39 Affektive sindslidelser (f.eks. depression)
- F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer (f.eks. angst)
- F50-59 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (f.eks. anoreksi)
- F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd (f.eks. paranoid personlighedsforstyrrelse)
- F70-79 Mental retardering
- F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser (f.eks. autisme)
- F90-98 Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens (f.eks. ADHD)
Behandling af psykiske sygdomme
Psykiske lidelser og forstyrrelser behandles eller lindres på forskellige måder: medicinsk behandling, psykoterapi og pædagogiske tiltag. Indenfor lægevidenskaben er psykiatri det speciale, der omhandler de psykiske sygdomme, lidelser og forstyrrelser. Af andre faggrupper, der arbejder med behandling og lindring af psykiske sygdomme kan nævnes psykologer, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og forskellige former for psykoterapeuter.
Kritik
Begrebet psykiske sygdomme anses af nogle for at være problematisk. Det anføres for eksempel, at der blot er tale om værdidomme af adfærd, der afviger fra normativ adfærd. Eksempelvis mener pro ana-bevægelsen, at man som anorektiker ikke nødvendigvis er syg, men blot har valgt en anorektisk livsform. Tilsvarende findes et voice hearing network af personer der hører stemmer, men ikke opfatter dette som sygeligt. I stedet betragtes det at høre stemmer som en anderledes måde at opleve verden.
Ud over dette begrebsproblem er der også et grænseproblem: Hvor går grænsen imellem sygelig og blot afvigende adfærd?