Psykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig psykologi, og ikke f.eks. parapsykologi eller newage filosofi.
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien

Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer. Psykologi refererer også til anvendelsen af denne viden inden for forskellige områder af menneskelivet, f.eks. indenfor behandling og lindring af psykiske lidelser.
Etymologisk stammer ordet psykologi fra græsk ψυχή psuché ("sjæl") og -λογία -logía ("læren om"), psykologi betyder således bogstaveligt læren om sjælen eller læren om sjælelivet.

Psykologiens historie[redigér | rediger kildetekst]

Den moderne psykologi kan siges at have to oprindelser, der begge opstod i slutningen af det 19. århundrede. Disse to oprindelser afspejles stadig i psykologien, idet psykologien på den ene side kan betragtes som et vidensfag og på den andens side som et professionsfag.

Wilhelm Wundt

Den moderne psykologi som naturvidensfag tilskrives ofte oprettelsen af Wilhelm Wundts psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879, der var en afgørende katalysator for den eksperimentelle psykologis udvikling.[1] Den teoretiske psykologi var historisk set en gren af filosofien, og filosoffen William James beskrives da også ofte som psykologiens fader, efter at han i 1890 udgav Principles of Psychology.

Psykologien som professionsfag tilskrives ofte Sigmund Freud, en tysk-jødisk neurolog. Efter at have opgivet hypnose i behandlingen af hysteriske patienter, udviklede han psykoanalysen som terapeutisk metode. Psykoanalysen blev startskuddet til udviklingen af forskellige former for psykoterapi der primært baserede sig på samtale. Samtaleterapier eller psykoterapi er fortsat et væsentligt element i behandling af mange psykiske lidelser.

Psykodynamikkens udvikling[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikler: Psykoanalysen og dybdepsykologi

Freuds psykoanalyse havde enorm gennemslagskraft i den vestlige kultur i almindelighed[2], og indenfor psykologien opstod der også et væld af teorier, der var mere eller mindre inspirerede af Freuds tanker[3]. Disse teorier kaldes under et for psykodynamiske og fokuserer primært på; det ubevidste, barndommen og selvet, og blev i høj grad udviklet af Freuds elever. En af de mest markante skikkelser, der var inspireret af Freud, var den svejtiske psykiater Carl Gustav Jung. Han grundlagde den indflydelsesrige dybdepsykologi, og udviklede begreberne det kollektive ubevidste og arketyper, og nedtonede Freuds fokus på seksualitet[4][5].

Tilknytningsteorien, som John Bowlby udviklede ved at kombinere psykoanalytiske og etologiske idéer, fik en stor og varig indflydelse på måden psykologien forstår nære relationer mellem mennesker[6].

Behaviorismen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Behaviorisme

Allerede i 1890'erne havde den russiske fysiolog Ivan Pavlov beskrevet klassisk betingning, en simpel indlæringsmekanisme, hvorved adfærd udvikles på baggrund af stimulus-respons reaktioner. Denne forskning blev udbredt i vesten (og i særdeleshed USA) af den amerikanske psykolog John B. Watson, der grundlagde behaviorismen. Indenfor behaviorismen forkastede man introspektion som videnskabelig metode, og anså adfærden, og ikke psyken, som den rette genstand for videnskabelig psykologi. Behaviorismen var således en modreaktion til de psykoanalytiske teorier, der i høj grad baseredes på introspektion. En af de mest markante skikkelser indenfor behaviorismen er den amerikanske psykolog B. F. Skinner, der argumenterede for en radikal behaviorisme, hvor indre psykologiske tilstande helt afvises. Skinner er i særdeleshed kendt for at have beskrevet operant betingning, en mere sofistikeret indlæringsmekanisme, som Skinner mente kunne forklare det meste, hvis ikke al adfærd. Behaviorismen var en dominerende retning indenfor psykologien i første halvdel af det 20. århundrede, men mødte også kritik fordi den reducerede menneskelig aktivitet til simple stimulus-respons-mekanismer og ignorerede medfødte egenskaber. En afgørende kritik af behaviorismen kom fra lingivsten Noam Chomsky, i en anmeldelse af Skinners bog Verbal Behavior fra 1957, der forsøgte at forklare sprogudvikling hos børn ved hjælp af betingning alene. Chomsky påviste at betingning ikke kunne forklare sprogudviklingen.

Den humanistiske psykologi[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Humanistisk psykologi

I 1950'erne opstår humanistisk psykologi som en reaktion på de to store paradigmer indenfor psykologien: psykoanalysen og behaviorismen. Af samme grund kaldes humanistisk psykologi af og til den tredje kraft i psykologien. Humanistisk psykologi opstod på baggrund af den filosofiske retning eksistentiel filosofi, og forfattere som Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard. Med udgangspunkt i fænomenologi og intersubjektivitet, forsøgte den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som adfærd eller personlighed. Humanistisk psykologi fokuserede på fundamentale emner i den menneskelige tilværelse, såsom identitet, døden, alenehed, frihed og mening. Carl Rogers' klientcentrerede terapi fik enorm indflydelse på såvel psykoterapiens udvikling, som pædagogik[7]. Den humanistiske psykologi havde kraftigt fokus på selvrealisering og selvudvikling, som det f.eks. ses i Abraham Maslows behovspyramide, og dette fokus er bevaret i store dele af psykologiske praksis.

Eksistentiel psykologi[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle psykologi er beslægtet med den humanistiske psykologi og opstod allerede i 1920’erne og 1930’erne i Europa. Den eksistentielle psykologi udsprang af den eksistentielle filosofi og havde et tilsvarende fokus på eksistensen. De vigtigste inspirationskilder talte Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger og Martin Buber.

De første eksistentielle psykologer var Viktor Frankl og Ludwig Binswanger, der begge var psykiatere, men selve betegnelsen ‘eksistentiel psykologi’ vandt især frem med Rollo May i 1950’erne og 1960’erne[8]. Udviklingen af den eksistentielle psykologi har fra begyndelsen været tæt forbundet med udviklingen af den eksistentielle terapi, der i dag tæller navne som Emmy van Deurzen og Irvin D. Yalom[9][10].[11]

Kognitivismen[redigér | rediger kildetekst]

Med opfindelsen og udbredelsen af computeren blev informationsbehandling en indflydelsesrig metafor for psykiske processer. Fokus skiftede med kognitiv psykologi fra adfærd og konfliktfyldte følelser til tænkning (kognition). Aaron T. Becks forskning i depression er illustrativt: Depression betragtedes indenfor kognitivismen som et resultat af negative tankemønstre, og ikke udtryk for ubevidste konflikter eller indlært hjælpeløshed, som hhv. psykoanalytisk og behavioristisk orienterede psykologer gjorde. Kognitiv terapi fik enorm succes, og mange undersøgelser fandt, at kognitiv terapi var mere effektiv end tidligere psykoterapeutiske metoder, ikke mindst indenfor behandling af fobisk angst og depression.

Neurovidenskablige udvikling[redigér | rediger kildetekst]

MR-scanning af den menneskelige hjerne

Kognitivismen blev fra 1980'erne og frem i stigende grad søgt forbundet til hjerneforskningen. Ganske vist havde Luria og andre psykologer langt tidligere bekæftiget sig indgående med forholdet mellem hjerne og psyke, primært ved at undersøge de psykologiske konsekvenser af specifikke hjerneskader. Endnu tidligere havde frenologien forsøgt at forudsige psykologiske egenskaber ud fra kranieformer. Med fremvæksten af billeddannende teknikker som PET-, CAT- og især MR-scanning, blev mulighederne for at undersøge den levende hjerne så gode, at fremvæksten i neuropsykologisk forskning eksploderede. Psykologiske begreber om hukommelse, bevidsthed, følelser og tænkning, udfordres og udvikles i takt med en øget forståelsen af hjernens fysiologi og funktioner. Neuropsykologien bliver en mere fremtrædende disciplin i slutningen af det tyvende århundrede, ligesom psykologer i samarbejde med genetikere for alvor begynder at undersøge genernes betydning for psyken.

Psykologien i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Psykologi blev indført som fag ved Københavns Universitet under navnet Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i 1886. Psykologisk Institut på Aarhus Universitet oprettedes i 1968.

Psykologiens metoder og videnskabsteori[redigér | rediger kildetekst]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Der anvendes mange forskellige forskningsmetoder indenfor psykologisk forskning. Overordnet kan psykologiske forskningsmetoder opdeles i to hovedtilgange.

Den mest kendte psykologiske interventionsmetode er samtaleterapi, som også er den mest udbredte psykoterapi-form. Af andre former for psykoterapi, der ikke baserer sig primært på samtale, kan nævnes legeterapi og adfærdsmodifikation, der f.eks. anvendes i arbejdet med børn, hvis sprog endnu ikke er fuldt udviklet. Eksponeringsterapi, hvor klienten langsomt eksponeres for noget angstfremkaldende, er et andet eksempel på en psykoterapiform, der ikke primært er baseret på samtale. Psykologiske interventionsmetoder er ikke begrænset til psykoterapi. Rådgivning, supervison og coaching er eksempler på psykologiske interventionsmetoder, der ikke er rettet mod behandling af psykisk lidelse, men som snarere har et fagligt eller personligt udviklende formål.

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

For kritik af specifikke psykologiske teorier/teoretikere se venligst disse.

En almindelig kritik af psykologien er dens uklare videnskabelige status. Psykologien bliver kritiseret for ikke at leve op til videnskabsbegreber, der vægter objektivitet og reliabilitet højt, da der ofte benyttes såkaldt bløde forskningsmetoder, såsom spørgeskemaundersøgelser og kvalitative observationsstudier. Tilsvarende anvendes der indenfor visse psykologiske teoridannelser metoder såsom introspektion og psykoanalyse, der er subjektive af natur.

I de senere år, har der udviklet sig en omfattende debat omkring effektiviteten af psykoterapi i det hele taget, og forskelle i forskellige terapeutiske metoder effekt i særdeleshed [12][13]. Kritikerne hævder, at mange metoder baserer sig på forældede teorier og mangelfuld empirisk dokumentation af effekt. Omvendt argumenterer andre for, at eksperimentelle undersøgelser af terapieffekt overvurderer manualiserede og standardiserede terapiformer så som kognitiv terapi, og at der ofte anvendes et for snævert og positivistisk evidensbegreb, når psykologiens effektivitet søges målt.

Relaterede fag[redigér | rediger kildetekst]

Psykologien har områder til fælles med Psykiatri og Humanbiologi. Psykologi grænser op til en række andre fag, f.eks. filosofi, pædagogik og sociologi.

Psykologiske discipliner[redigér | rediger kildetekst]

Mængden af psykologiske discipliner er, trods psykologiens korte historie, enorm. Disciplinerne kan opdeles meningsfuldt på flere måder. Herunder er de opdelt i almene og anvendte hoveddiscipliner og mere snævre underdiscipliner, men denne opdeling kan ikke betragtes som entydig.

Akademisk (almen) psykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Kognitionspsykologi beskæftiger sig med tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens.
  • Neuropsykologi studerer sammenhænge mellem hjernen og psykologiske processer som adfærd og tænkning. Demens og erhvervede hjerneskader er klassiske forskningsområder, men neuropsykologien beskæftiger sig i høj grad også med normale psykologiske processer.
  • Personlighedspsykologi er den del af psykologien, der beskæftiger sig med menneskets personlighed, følelser, forestillinger og viljesliv. Freuds strukturelle model af personligheden med et 'overjeg', et 'jeg' og et 'det' er et eksempel på en personlighedpsykologisk teori.
  • Socialpsykologi handler om forholdet mellem individ og samfund med vægt på emner som attituder, holdninger, identitet, attribution, grupper og social virkelighed. Et af de mest kendte socialpsykologiske eksperimenter er "Milgrameksperimentet", der blev udført af Stanley Milgram i 1961. Her påviste Milgram, at en forsøgsperson nemt kunne tvinges til at udsætte andre mennesker for livsfarlig tortur, alene fordi de fik at vide af en autoritet (forsøgslederen), at det var nødvendigt.
  • Udviklingspsykologi beskæftiger sig med de psykologiske forandringer i individet, der sker i takt med, at det bevæger sig igennem sit livsforløb. Traditionelt har udviklingspsykologien især beskæftiget sig med børn og unge, men forandringer i hele livsforløbet er i stigende grad fokus for udviklingspsykologisk teori.

Anvendt psykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger med psykologiske aspekter af arbejdsliv og organisationsteori, f.eks. optimale arbejdsforhold, stress og organisationsudvikling.
  • Klinisk psykologi beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af psykiske problemer. Klinisk psykologi omfatter også studier af årsagerne til psykiske problemer.
  • Pædagogisk psykologi undersøger pædagogiske fænomener, som læring, motivation og socialisering.
  • Konsulterende psykologi Konsulterende psykologi beskæftiger sig med alle anvendte områder inden for psykologi og med at udvikle en stærk integration mellem videnskab og praksis igennem udviklingen af videnskabsgenerende praksis og reflekterende praksismodeller.

Andre psykologiske discipliner (alfabetisk)[redigér | rediger kildetekst]

Centrale psykologiske begreber (alfabetisk)[redigér | rediger kildetekst]

Herunder følger en liste over nogle af psykologiens centrale begreber, der anvendes i en bred vifte at teorier og skoledannelser. For mere specifikke teoretiske begreber, henvises til de enkelte teorier og/eller teoretikere.

Psykologiske skoledannelser[redigér | rediger kildetekst]

Psyken er et meget bredt videnskabeligt genstandsfelt. Måske derfor har psykologien, trods sin relativt korte historie, produceret et væld af skoledannelser, der har skiftende udbredelse gennem tiden.

Herunder gives en (ufuldstændig) alfabetisk ordnet liste over væsentlige psykologiske skoledannelser.

Fremtrædende psykologiske tænkere (alfabetisk efter efternavn)[redigér | rediger kildetekst]

Psykologiuddannelser i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Det er muligt at uddanne sig til cand.psych. og dermed erhverve retten til at kalde sig psykolog på fire danske universiteter: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Derudover undervises der også i faget psykologi på Roskilde Universitet. Danmarks Pædagogiske Universitet har en uddannelse til cand.pæd. i pædagogisk psykologi, der dog ikke som den tidligere cand. pæd. psych.-uddannelse giver ret til at kalde sig psykolog.

Udenfor universitetsregi undervises der i også i psykologi. Gymnasierne har således et psykologifag, ligesom psykologiske fag er populære på aftenskoler og højskoler. På et stort antal private psykoterapeutuddannelser undervises der ligeledes i psykologi.

Dansksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Oversigts- og introduktionslitteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Jerlang, Esben (red)(2007): “Psykologiske tænkere”. Gyldendal
  • Karpatschof, Benny og Boje Katzenelson (red.) (2011): "Klassisk og moderne psykologisk teori". Hans Reitzels Forlag
  • Koester, Thomas og Kim Frandsen (2016): "Introduktion til psykologi". Frydenlund
  • Larsen, Ole Schultz (2018): "Psykologiens veje". Systime
  • Søgaard, Ulla (2013): "Psykologi - aktuelle teorier og nyere forskning". Gyldendal

Psykologiens filosofi, videnskabsteori og historie[redigér | rediger kildetekst]

Forsknings- og undersøgelsesmetode[redigér | rediger kildetekst]

  • Bechmann Jensen, T., & Christensen, G. (Red.)(2005): “Psykologiske og pædagogiske metoder, kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis”. Roskilde Universitetsforlag.
  • Brinkmann, Svend & Lene Tanggaard (2020): "Kvalitative metoder". Hans Reitzels forlag
  • Karpatschof, Benny (2006): “Udforskning i psykologien: De kvantitative metoder”. Akademisk

Psykodynamisk psykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1987): "Freuds psykoanalyse". Gyldendal
  • Andkjær Olsen, Ole & Simo Køppe (1996): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal
  • Bowlby, John (1994): “At knytte og at bryde nære bånd”. Det lille Forlag
  • Bowlby, John (1999): "En sikker base". Det lille Forlag
  • Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels Forlag
  • Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag
  • Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag
  • Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag
  • Fromm, Erich (2020): “Psykoanalyse og religion”. Hans Reitzels Forlag
  • Gammelgaard, Judith (2007). “Psykoanalyse”. I B. Karpatschof & B. Katznelson (Red.), Klassisk og Moderne Psykologisk Teori (pp. 118-147). Hans Reitzels Forlag.
  • Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof
  • Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis". Gyldendal
  • Haaning, Aksel (2016): "Jung". Akademisk Forlag
  • Laplanche, J. (1970). “Liv og død i psykoanalysen”. Klim.
  • Mathiesen, Birgit Bork (2006). “NEURO-PSYKOANALYSE - Foredrag i Det Medicinske Selskab i anledning af 150-året for Freuds fødsel, 10. november 2006”. Psyke & Logos, nr. 27(2), s. 8.

Behaviorisme[redigér | rediger kildetekst]

  • Nielsen, K. (2007): Behaviorisme og social-kognitiv læringsteori”. I: B Karpatschof & B Katzenelson (red), Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag
  • Skinner, Burrhus (2013): "Operant adfærd". I: Esben Jerlang: Psykologiske tænkere. Nota.

Gestaltpsykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Funch, B. S. (2007). “Gestaltpsykologi”. I: B. Karpatschof, & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (s. 37-60). Hans Reitzels Forlag.
  • Köhler, Wolfgang (1972): “Gestaltpsykologi”. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, Vintens Forlag

Humanistisk psykologi og positiv psykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Andersen, Frans Ørsted (2012). "Den positive psykologis metoder". Dansk Psykologisk Forlag.
  • Buhler, Charlotte (1974): “Introduktion til humanistisk psykologi”. Gyldendal
  • Jacobsen, Bo (2011): “Humanistisk psykologi”. In: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2011): “ Positiv psykologi”. I: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag

Socialkonstruktionisme og narrativ psykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Bruner, Jerome (1999): "Mening i handling". Klim
  • Gergen, Kenneth (2000): “ Virkelighed og relationer: Tanker om sociale konstruktioner”. Dansk Psykologisk Forlag
  • Gergen, Kenneth (2011): "En invitation til social konstruktion". Forlaget Mindspace

Fænomenologisk psykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Dræby, Anders (2019): "Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode". I: Fænomenologi (s. 7-59). Forlaget Mindspace
  • Hansen, Carsten Rosenberg & Benny Karpatschof (red.) (2001): "Københavnerfænomenologien, bisat eller genfødt?". Danmarks Pædagogiske Universitet

Udviklingspsykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Freud, Sigmund (1985): “Den infantile seksualitet”. I: Afhandlinger om Seksualteori, København, Hans Reitzels Forlag
  • Hedegaard, M. (2012). “Principper for tolkning af børns udvikling gennem observation: Den interaktionsbaserede observationsmetode”. I: Deltagerobservation ( s 159 – 174). Hans Reitzels Forlag.
  • Jerlang, Esben (2008): “Udviklingspsykologiske teorier”. Gyldendal
  • Krøjgaard, Peter (2005). “Spædbarnforskningens relevans for almenpsykologien”. Journal of Antropological Psychology, nr. 15, s. 2-27.
  • Piaget, Jean (1992). "Barnets psykiske udvikling". Hans Reitzels Forlag
  • Schousboe, Ivy (1993): “Den onde leg. En udvidet synsvinkel på legen og dens funktioner”. I: Nordisk Psykologi, nr. 45, s. 97-119
  • Simonsen, Charlotte (2010). ØDIPUSKOMPLEKSETS RELEVANS FOR UDVIKLINGSPSYKOLOGIEN – PATOLOGIEN OG TERAPIEN. Psyke & Logos, nr. 31(2), s. 17
  • Sommer, Dion (2005): “Barndomspsykologi”. Hans Reitzels Forlag
  • Sommer, Dion (2011). RESILIENS. Forskning − begreber − modeller. Psyke & Logos, nr 32(2), s. 23
  • Sommer, Dion (2015). “Tidlig i skole eller legende læring?”. I: Læring, dannelse og udvikling, (s 61 – 81). Hans Reitzel.
  • Sommer, Dion (2017). “Udvikling: Fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab”: Samfundslitteratur.
  • Sommer, Dion (2020): “Leg”. Samfundslitteratur
  • Stern, Daniel (2000): “Barnets interpersonelle univers – Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv”. Hans Reitzels Forlag
  • Vygotsky, Lev (1982): “Legen og dens rolle i barnets psykiske udvikling”. Nyt Nordisk Forlag.
  • Winnicott, Donald (2003): “Leg og virkelighed”. København, Hans Reitzels Forlag.

Social- og kulturpsykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Berliner, Peter & James Heimann (red)(2001): “Transkulturel psykologi”. Psyke & Logos, 1
  • Cole, Michael (2003): "Kulturpsykologi". Hans Reitzels Forlag
  • Dammeyer, Jesper (2021): "Socialpsykologi". Hans Reitzels Forlag
  • Dencik, L. (2005). “Hverdagslivets socialpsykologi”. I J. Bjerg & A. Westerling (red.), Hverdagsliv, barndom og familie, undervisning, arbejde (s. 3-11). Roskilde: Roskilde Universitetscenter
  • Hasse, Cathrine (2008): "Kulturpsykologi". Frydenlund
  • Hougaard, Esben (2005): “Angst og kultur”. I: Det svære liv. Aarhus Universitetsforlag
  • Jacobsen, Michael Hviid & Erik Laursen (2013): “Socialpsykologi - en grundbog til et fag”. Hans Reitzels Forlag
  • Jørgensen, Carsten Rene (2000). “Psykologien i den senmoderne vestlige kultur”. I: Social kritik: tidsskrift for social analyse og debat, Nr. 70, s 6-17.
  • Jørgensen, Carsten Rene (2003): “Psykologien i senmoderniteten”. Hans Reitzels Forlag
  • Jørgensen, Per Schultz (2005): “Familieliv - i en stresset kultur”. l: Det svære liv. Aarhus Universitetsforlag
  • Katzenelson, Boje (1994): “Homo Socius”. Gyldendal
  • Kuschel, Rolf & Per Schultz Jørgensen (2016): "Socialpsykologi - en introduktion". Frydenlund
  • Køppe, Simo (1986). “Psykoanalyse og socialisation”. I: Nordisk Psykologi, nr. 38 (3). s. 194-209.
  • Mead, George Herbert (2005): “Sindet, selvet og samfundet”. Akademisk
  • Olesen, Henrik Høgh (2005): “Vestens puls”. I: Det svære liv. Aarhus Universitetsforlag
  • Strøbæk, Pernille S. (2009). “Stress og socialitet”. Psyke & Logos, nr. 30(2), s. 26.

Personlighedspsykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Bertelsen, Preben (2015): “Personlighedspsykologi”. Frydenlund
  • Holzkamp, Klaus (1982). “Daglig livsførelse som subjektvidenskabelig grundkoncept”. I: Nordiske udkast, nr 2, s 89-117
  • Jørgensen, Carsten Rene (2009). “Identitet – Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver”. Hans Reitzels Forlag
  • Jørgensen, Carsten Rene (2014). “Hvem er jeg i virkeligheden? Det moderne menneskes selv og identitet”. I: Mærkelige menneske (s. 337-388). Plurafutura Publishing
  • Jørgensen, Carsten Rene (2020): “Identitetskriser: Veje og vildveje for det fragmenterede moderne menneskes identitet”. Hans Reitzels Forlag.
  • Køppe, Simo (1992). “Det ubevidstes eksistens”. Psyke & Logos, nr. 13(1), s. 184-200
  • Køppe, Simo & Jesper Dammeyer (2014): "Personlighedspsykologi". Hans Reitzels Forlag
  • Olesen, Henrik Høgh (red) (2014): “Mærkelige menneske: Moderne personlighedspsykologi”. Plurafutura Publishing

Neuro- og kognitionspsykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Bøttcher, Louise (2019).” Neuropsykologiske problemstillingers betydning for inklusion”. I: Inklusion og eksklusion: en grundbog (s. 149-162). Hans Reitzels Forlag.
  • Gade, Anders (2003): "Hjerneprocesser: kognition og neurovidenskab". Frydenlund
  • Gerlach, Christian mfl (2020): "Klinisk neuropsykologi". Frydenlund
  • Nordfang, M. & Nørby, S. (2017). “Kognitionspsykologi”.  Samfundslitteratur.

Sundheds- og handicapsykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Dammeyer, Jesper & Louise Bøttcher (2020): "Handicapsykologi". Hans Reitzels Forlag
  • Jensen, Kjeld Bruun (2005): "Sundhedspsykologi". Pons

Pædagogisk psykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Dammeyer, Jesper (2017): "Pædagogisk psykologi". Hans Reitzels Forlag
  • Elle, Birgitte & Klaus Nielsen & Morten Nissen (2006): "Pædagogisk psykologi". Roskilde Universitetsforlag
  • Højholt, Charlotte & Gunnar Witt (red.)(1996). “Skolelivets socialpsykologi”. København: Unge Pædagoger.
  • Illeris, Knud (2006). "Læring". Roskilde Universitetsforlag
  • Jacobsen, Bo (1998): "Voksenundervisning og livserfaring". HRF
  • Jacobsen, Bo mfl (2003): “Mød eleven”. HRF
  • Jerlang, Esben (2010): "Pædagogisk-psykologisk opslagsbog". Hans Reitzels Forlag
  • Lave, Jean & Wenger, Etienne (2003). “Situeret læring og andre tekster”. København: Hans Reitzels.
  • Nissen, Morten (2014). “Brugerdrevne standarder som konkret utopi: En kulturhistorisk tilgang til subjektivitetens almengørelse”. Psyke & Logos, nr 35, s. 164-192.
  • Piaget, Jean (1973). "Psykologi og pædagogik". København: Hans Reitzels Forlag
  • Skovmand, Keld & Lene Tanggaard (2020): "Hvad vi taler om, når vi taler om at lære?". Gyldendal
  • Vygotsky, Lev (2004): “Pædagogisk Psykologi”. I: G. Lindqvist: Vygotsky, Læring som udviklingsvilkår, Klim

Organisations- og arbejdspsykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Elmholdt, Claus, Hanne Dauer Keller & Lene Tanggaard (2013). “Ledelsespsykologi”. Samfundslitteratur
  • Gergen, Kenneth og Lone Hersted (2014): “Relationel ledelse - Dialogisk baseret samarbejde”. Forlaget Mindspace. ISBN 978-87-92542-53-3
  • Heinskou, Torben og Steen Verholm (2005): "Psykodynamisk organisationspsykologi". Gyldendal
  • Ladegaard, Yun, Janne Skakon & Bo Netterstrøm (2016). “Psykisk arbejdsskade – illusionen om den forebyggende indsats”. I: Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 18(1), s. 107-123.
  • Lennéer Axelson, Barbro & Ingela Thylefors (2006). “Arbejdsgruppens psykologi. Det psykosociale arbejdsmiljø”. Hans Reitzels Forlag
  • Stegeager, Nikolaj og Søren Willert og Thor Molly-Søholm (red)(2020): “Systemisk ledelse”. Samfundslitteratur
  • Sørensen, Henrik Bendix (2019): "Organisation & arbejdspsykologi". Hans Reitzels Forlag
  • Willert, Søren (2018). “Proceskonsulentens Ti Bud”. Forlaget Granhof & Juhl.

Klinisk psykologi[redigér | rediger kildetekst]

  • Arendt, Mikkel & Sanne Kjær (2017): "Kort og godt om angst". Dansk Psykologisk Forlag
  • Arendt, Mikkel & Nicole Rosenberg (red.)(2019): “Kognitiv terapi”. København: Hans Reitzels forlag
  • Draper, Ross & Rudi Dallos (2007): "Familieterapi - systemisk terapi i teori og praksis". Hans Reitzels Forlag: ISBN 9788741224961
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie”. I: Tidsskrift for Psykoterapi , nr. 3, s. 18-24
  • Esbjørn, Barbara H. & Breinholst, Sonia (2020). “Kort og godt om børn og angst”. Dansk psykologisk forlag.
  • Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om behandlingsteknik". Hans Reitzels Forlag
  • Greenberger, D. & Padesky, C.(2017) “Følelser med fornuft”. Forlaget Klim
  • Grünbaum, L. & Mortensen, K. V. (2016). “Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge”. Hans Reitzel.
  • Hostrup, Hanne (2009): "Gestaltterapi". Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741227115
  • Hougaard, Esben (2019): "Psykoterapi: Teori og forskning". Dansk Psykologisk Forlag. ISBN 9788771586855
  • Jørgensen, Carsten Rene (2000) “Psykoanalysens terapeutiske holdning i lyset af empirisk forskning og den interpersonelle psykoanalyse”. I: Nordisk Psykologi, nr. 52:3, s 163-196.
  • Jørgensen, Carsten Rene (2009): “Personlighedsforstyrrelser”. Hans Reitzels Forlag
  • Jørgensen, Carsten Rene (2014). “ADHD. Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse”. Hans Reitzels Forlag
  • Payne, Michael (2011): "Narrativ terapi". Dansk Psykologisk Forlag. ISBN 9788777066702
  • Perls, F. (2004): “Gestaltterapiens metode”. Munksgaard
  • Sørensen, A. D. (2015): “Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst”. I: Hverdagslivets følelser. Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Lars (2005): “Smertegrænsen”. DPF
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi". Gyldendal
  • Yalom, Irvin D. (2009): “Terapiens essens”. Hans Reitzels Forlag

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ psychology på about.com
  2. ^ Ole Andkjær Olsen & Simo Køppe 1987: "Freuds psykoanalyse". Gyldendal
  3. ^ Ole Andkjær Olsen 1996. “Psykoanalysen efter Freud”. Gyldendal
  4. ^ Aksel Haaning (2016). Jung. Akademisk Forlag
  5. ^ C.G. Jung (1998). Erfaringer, drømme, tanker. Lindhardt og Ringhof
  6. ^ John Bowlby: En sikker base. Det lille Forlag, 1999
  7. ^ Carl Rogers 1995. On becoming a Person. Mariner Books
  8. ^ Rollo May 2015. The Meaning of Anxiety. WW Norton
  9. ^ Anders Dræby Sørensen: Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  10. ^ Filosofisk helbredelse. Statsbiblioteket, 2016
  11. ^ Bo Jacobsen (1998). Eksistensens psykologi. Hrf
  12. ^ Zachariae, Bobby. "Evidensbaseret psykologisk praksis" (PDF). Psykolog Nyt nr. 12, 2007. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. juli 2007. Hentet 2007-08-18. 
  13. ^ Nielsen, Kurt. "Om evidens i psykologi" (PDF). Psykolog Nyt nr. 14, 2007. Arkiveret (PDF) fra originalen 30. september 2007. Hentet 2007-08-18. 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]