Pudendal neuralgi
| Pudendal neuralgi Klassifikation | |
|---|---|
 Figur over pudendusneverns område | |
| Information | |
| Navn | Pudendal neuralgi |
| Medicinsk fagområde |
neuromedicin  |
| SKS | DG57.8 |
| ICD-10 | G57.8 |
| ICD-9-CM |
729.2 |
| MeSH |
D060545 |
| Bemærk | |
| Beskrevet i | GARD https://rarediseases.info.nih.gov/diseases/10713/pudendal-neuralgia |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Pudendal neuralgi eller Pudendusneuralgi kendes også under betegnelserne cyklistsyndrom, Alcocks kanal syndrom eller Fastklemning af pudendusnerven. Pudendal neuralgi skyldes klemning, irritation eller beskadigelse af pudendusnerven. [1] Symptomerne viser sig som brændende, stikkende, jagende, dunkende, dumpe smerter omkring blære, urinrør, anus, skede, kønslæber, klitoris, penis, pung eller i mellemkødet. Nogle oplever det som følelsesløshed eller følelsesforstyrrelser. Smerterne kan trække ud i baller og lår og symptomerne er fremtrædende når man sidder ned og forsvinder som regel når man ligger ned. [2]. Pudendal neuralgi er en sjælden sygdom, der anslås at ramme én ud af 100.000, hvilket af behandlere vurderes som underestimeret. I Danmark anslås det, at 500 personer årligt rammes af lidelsen. [3]. Omkring 2 ud af 3 der rammes, er kvinder. [4]
Diagnosticering[redigér | rediger kildetekst]
Pudendal Neuralgi kan klinisk diagnosticeres ud fra de såkaldte ”Nantes kriterier”. Kriterierne blev fremsat af en gruppe franske læger i 2006 og publiceret i 2008. [5]
- Smerter fra de områder, der dækkes af pudendusnerven
- Smerterne forværres når man sidder ned
- Patienten vækkes ikke af smerter om natten
- Ved den kliniske undersøgelse er der ingen objektive føleforstyrrelser
- Patienten vil typisk opleve en positiv effekt af en pudendusblokade
I forbindelse med diagnosticeringen skal der desuden undersøges for andre forhold, der enten udelukker eller støtter diagnosen om pudendal neuralgi, fx ved hjælp af MR-scanning. [6] Det er derudover muligt at få konstateret pudendal neuralgi ved hjælp af en elektrofysiologisk undersøgelse. [3]
Årsager[redigér | rediger kildetekst]
Der er eksempler på en hel række forskellige årsager til, at personer udvikler pudendal neuralgi. Dels kan pudendusnerven være klemt eller indfanget mellem bindevæv eller muskler i de forskellige kanaler i bækkenet, som nerven løber igennem [7]. Eller nerven kan have været udsat for en eller anden form for overlast eller traume, der fx kan skyldes en vanskelig fødsel, intens cykling, ridning eller squatting, infektioner, kirurgiske indgreb, etc. [7]; men også hvor der ikke umiddelbart har kunnet peges på en årsag. Der er endnu ikke dokumenteret nogen decideret bagvedliggende årsag til at nogen udvikler pudendal neuralgi og andre ikke.
Behandling[redigér | rediger kildetekst]
Det er vigtigt at undgå aktiviteter, der kan forværre symptomerne. Det er ligeledes vigtigt at komme hurtigt komme under behandling hos fx fysioterapeut eller osteopat eller andre behandlere med speciale i bækkenbunden. De kan hjælpe med at smidiggøre eller massere væv og muskler i bækkenbunden. Behandlingen kan indebære indvendig massage via skede eller endetarm. Forskellige fysiske og/eller yogaøvelser kan hjælpe til at øge blodgennemstrømningen i bækkenet og strække væv og muskler, så presset på nerverne mindskes. Brug af TENS (Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation) kan for nogle bidrage til at lindre på smerterne. [8] Til medicinsk behandling benyttes primært antidepressiver, som fx Amitriptylin eller Garbapentin og Pregabalin, som er antiepileptiske midler. For nogle kan disse præparater have en smertedæmpende effekt. Invasivt kan der behandles med blokader bestående af botox eller steroider, men der gøres også forsøg med frysning (cryoneurolyse) [9] eller pulseret radiofrekvens behandling. [10]
Kirurgisk er det muligt at indoperere en nervestimulator [11], der fungerer lidt som TENS. I udlandet tilbydes også komplicerede operationer, hvor man løsner vævet omkring nerven. [12]
Patientforening[redigér | rediger kildetekst]
I Danmark er Pudendal Neuralgi Foreningen patientforening for personer ramt af Pudendal neuralgi. Foreningen driver hjemmesiden | pudendalneuralgi.dk Arkiveret 10. december 2022 hos Wayback Machine.
Øvrige klassifikationer[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Pudendal Neuralgia, MeSH Descriptor Data 2022". National Library of Medicine. 20. juni 2017. Arkiveret fra originalen 4. november 2022. Hentet 14. november 2022.
- ^ "Pudendal Neuralgia". Genetic and Rare Diseases (GARD) Information Center Website. 8. november 2021. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2022. Hentet 14. november 2022.
- ^ a b Isik, Hatice; Fuglsang-Frederiksen, Anders; Pugdahl, Kirsten; Tankisi, Hatice (22. maj 2017). "Pudendusneuralgi påvist ved elektrofysiologisk undersøgelse" (PDF). Ugeskrift for Læger. Arkiveret fra originalen (PDF) 17. november 2022. Hentet 14. november 2022.
- ^ "Pudendal neuralgia". Orphanet. 1. april 2020. Arkiveret fra originalen 14. november 2022. Hentet 14. november 2022.
- ^ Labat JJ, Riant T, Robert R, Amarenco G, Lefaucheur JP, Rigaud J (2008). "Diagnostic criteria for pudendal neuralgia by pudendal nerve entrapment (Nantes criteria)". Neurourology and Urodynamics. 27 (4): 306-10. doi:10.1002/nau.20505. PMID 17828787. S2CID 10562179.
- ^ "Diagnostic Criteria for Pudendal Neuralgia" (PDF). orpha.net. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. marts 2022. Hentet 14. november 2022.
- ^ a b Leslie, Stephen W.; Antolak, Stanley; Feloney, Michael P.; Soon-Sutton, Taylor L. (23. september 2022). "Pudendal Neuralgia". NIH, National Library of Medicine. Arkiveret fra originalen 2. december 2022. Hentet 2. december 2022.
- ^ Gibson W, Wand BM, Meads C, Catley MJ, O'Connell NE (3. april 2019). "Transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) for chronic pain - an overview of Cochrane Reviews". The Cochrane Database of Systematic Reviews. 4: CD011890. doi:10.1002/14651858.CD011890.pub3. PMC 6446021. PMID 30941745.
- ^ Prologo, J David; Lin, Roger C; Williams, Roger; Corn, David (17. december 2014). "Percutaneous CT-guided cryoablation for the treatment of refractory pudendal neuralgia". Arkiveret fra originalen 2. december 2022. Hentet 2. december 2022.
- ^ Frank, Cairina E; Flaxman, Teresa; Goddard, Yvette; Chen, Innie; Zhu, Cici; Singh, Sukhbir Surl (1. januar 2019). "The Use of Pulsed Radiofrequency for the Treatment of Pudendal Neuralgia: A Case Series". NIH, National Library of Medicin. Arkiveret fra originalen 2. december 2022. Hentet 2. december 2022.
- ^ Gregory, Nicholas S; Terkawi, Abdullah S; Prabhakar, Nitin K; Tran, Johnathan V; Salmasi, Vafi; Hah, Jennifer M (1. august 2020). "Peripheral Nerve Stimulation for Pudendal Neuralgia: A Technical Note". NIH, National Library of Medicin. Arkiveret fra originalen 2. december 2022. Hentet 2. december 2022.
- ^ Beco, Jacques; Seidel, Laurence; Albert, Adelin (23. maj 2018). "Endoscopic transperineal pudendal nerve decompression: operative pudendoscopy". Springer Link. Arkiveret fra originalen 4. december 2022. Hentet 2. december 2022.