Pukkenholt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kerneved af Guaiacum Officinale, pukkenholt
Jernbanesvelle med base af pukkenholt, Panama-jernbanen
Blomsterne af Guaiacum officinale, Jamaicas nationalblomst
En træudskærershammer af pukkenholt splintetræ, Lignum Vitæ fra Haiti
Vindmøllepropel-leje af pukkenholt

Pukkenholt, pokkenholt eller Lignum Vitæ er gammeldags navn for en meget hård og tung træsort fra de tropiske Guaiac-træer, især fra Guaiacum officinale og Guaiacum sanctum.[1] [2] Den hårde træsort er meget sejt og tætbygget, samt indeholder meget harpiks og olie; er derfor vandafvisende og meget modstandsdygtig mod ild, slitage, korrosion og syre.

Guaiacum-træerne er fra kreosotbusk-familien, de er langsomt voksende, små, buskede løvtræer, voksende på Jamaica, sydlige Florida og Mexico, i Vestindien og tropiske skove i Mellemamerika samt nordlige Sydamerika[3]. Kerneveddet er mørkebrunt, næsten sort, med et grønligt skær og splinten er lysere, hvilket giver en marmoreringseffekt ved gennemskæring[4].

Blomsterne af Guaiacum officinale er officiel nationalblomst for Jamaica[5] og Guaiacum sanctum er nationaltræ i Bahamas[6].

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Navnet pukkenholt kommer fra det tyske navn Puckerholz, pokkertræ, da man mente engang, at træet kunne kurere syfilis[7]. Træsorten kaldtes også Lignum Vitæ og Holywood på engelsk, Palo Santo på spansk, guayacan eller guaiacum. Træsorten blev også kaldt ironwood pga. sin hårdhed, tyngde og slitagemodstand. Det let grønlige skær på det mørke kerneved har også givet træsorten navnet greenheart på engelsk, da heartwood betyder kerneved.

Navne som Lignum Vitæ (livets træ), Palo santo (hellige træ) og Holywood kommer fra træsortens store nytteværdi og især fra træets brug i medicin, da afkog og dele af træet blev brugt som kur mod alskens sygdomme fra hoste til gigt og syfilis.

Egenskaber og brug af træet[redigér | redigér wikikode]

Pukkenholt er en meget værdifuld træsort, tidligere eksporteret i store mængder som kolonivare fra Vestindien til Europa fra det 17. århundrede. Træsorten var værdsat pga. sin store hårdhed, slidstyrke, robusthed og store massefylde. Det er en af de hårdeste og tungeste træsorter, der findes. Træet indeholder en meget stor andel af harpiks og op til 25% olieindhold, hvilket gør, at genstande og bevægelige dele såsom propeller lavet af træsorten ikke behøver smørelse. Træets store massefylde gør, at det synker i vand.[8]

Trævedet blev brugt til blandt andet at bygge propeller, skibsskruer og skibsdele,[9] maskindele, tandhjul, lejer, glideklodser, sveller for togskinner samt alskens trædrejede genstande, såsom britiske politiknipler, morterstødere, knivskafter eller hamre til crocket-spil. Ved bygning af Panama-jernbanen var svellerne af pukkenholt så hårde, at de skulle bores for at man kunne slå skinnespiger i. Den dag i dag bruges den til maskindele, som skal befinde sig under vand og ikke skal smøres eller beskyttes, for eksempel ved hydroelektriske dæmninger[10]. Træet var også brugt til at lave mekaniske dele af store skibsure med, da træveddet pga. stor indhold af naturlig olie og harpiks ikke behøver smørelse og rustbeskyttelse som dele lavet af metal og udsat for fugt.

Samtidig blev træets ved, blomster og blade brugt til medicinudkog og barken til at brygge te af, hvilket blev brugt som prævention. Harpiks af træerne bliver den dag i dag brugt til fremstilling af det specielle guaiac-papir, der bruges i medicintest til at påvise, om der er skjult blod i patientens afføring.[11]

Træerne har altid været sjældne, og i dag trues træerne af udryddelse pga. den store rovdrift og fældning siden kolonitiden. Træerne fra Guaiac familien blev erklæret for udrydningstruede af IUCN i 1998, da de kom på listen af truede arter, den såkaldte CITES appendix II. Dette gør, at handel og import af pukkenholt er forbudt i nogle lande (som Mexico) og meget begrænset.[1]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Americas Regional Workshop (Conservation & Sustainable Management of Trees, Costa Rica) 1998. Guaiacum sanctum. 2006 IUCN Red List of Threatened Species.
  2. ^ Guaiacum sanctum (TSN {{{ID}}}). Integrated Taxonomic Information System.
  3. ^ "Guaiacum officinale L.". Germplasm Resources Information Network (United States Department of Agriculture). 2003-03-05. Hentet 2010-10-03. 
  4. ^ . 
  5. ^ "National Symbols of Jamaica". Emancipation & Independence (Jamaica Information Service). 
  6. ^ "National Symbols of the Bahamas". Bahamas Facts and Figures (TheBahamasGuide). Hentet 2009-01-27. 
  7. ^ De morbo gallico, 16. århundrede, Jean Chéradames oversættelse af et værk om syfilis skrevet af Ulrich von Hutten (1488-1523). "All the inhabitauntes of that ylonde somtyme be diseased with the french pockes, lykewyse as we be with the mesels, & small pockes. Nor they haue no other re∣medy for it but this." (Kapitel VI)
  8. ^ density heaviest wood – WolframAlpha, WolframAlpha, hentet 2012-10-26 
  9. ^ "Fitting Ships With Wooden Bearings". Popular Mechanics, April 1952, pp. 156–157
  10. ^ Columbia-dæmningen
  11. ^ "Chapter 46.2b. Upper Gastrointestinal Bleeding". Walker's Pediatric Gastrointestinal Disease (5te udg.).