QAnon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eksempel på en melding fra Q.
QAnon klistermærke på en amerikansk bil.

QAnon er en samling af konspirationsteorier og en politisk bevægelse, som opstod på den amerikanske fløj.[1][2] QAnon er fokuseret omkring en række falske påstande fremsat af en eller flere anonyme personer kendt som "Q". Kernen i QAnon-teorien er, at et netværk af sataniske, kannibalistiske og pædofile driver en global børnesexhandelsring og konspirerede mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trump under hans embedsperiode. QAnon opstod i 2017, men er tæt knyttet og forbundet til konspirationsteorien "Pizzagate", der opstod et år tidligere – "Pizzagate" anses generelt for at være forløberen til QAnon.

Tilhængere af QAnon siger, at Trump i hemmelighed kæmper mod det pædofile-netværk og vil udføre masseanholdelser og henrettelser af tusindvis af netværkets medlemmer på en dag kendt som "Stormen" (engelsk: "the Storm") eller "Begivenheden" (på engelsk: "the Event").[3] QAnon-tilhængere har udpeget demokratiske politikere, Hollywood-skuespillere, højtstående embedsmænd, forretningsmagnater og medicinske eksperter som medlemmer af det påstået netværk.[4] QAnon beskrives som antisemitisk, eller rodfæstet i antisemitiske, på grund af dets fiksering på den jødiske finansmand George Soros og konspirationsteorier om Rothschild-familien, som er et hyppigt mål for antisemitter.[5]

Følgere af QAnon bærer skjorter, plakater og badges med bogstavet "Q". De bruger også akronymet "WWG1WGA", som står for "Where we go one we go all".[6] Konspirationsteorien startede i 2017 med indlæg på sociale medier af en bruger med brugernavnet Q, men er især blevet udbredt under coronapandemien i 2020.[7]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Arit John (2020-07-15). "Satanism and sex rings: How the QAnon conspiracy theory has taken political root". Los Angeles Times (amerikansk engelsk). Hentet 2020-07-22.
  2. ^ Elizabeth Cassin och Mike Wendling (2018-08-02). "QAnon: What's the truth behind a pro-Trump conspiracy theory?". BBC News (britisk engelsk). Hentet 2020-07-22.
  3. ^ Rothschild 2021, s. 9, 28, 175.
  4. ^ Rothschild 2021, s. 21.
  5. ^ Dunst, Charles (d. 3. august 2018). "Is QAnon, the Latest pro-Trump Conspiracy Theory, anti-Semitic?". Haaretz. Jewish Telegraphic Agency. Hentet d. 21. september 2018.
  6. ^ Isaac Stanley-Becker (1. august 2018). "'We are Q': A deranged conspiracy cult leaps from the Internet to the crowd at Trump's 'MAGA' tour". Washington Post (engelsk). Hentet 2020-07-22.
  7. ^ Trump er omdrejningspunktet for kuriøs konspirationsteori: 'Jeg ved, at de kan lide mig, og det sætter jeg pris på', DR, 20. august 2020, hentet 22. oktober 2020

Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]

  • Beverley, James A. (2020). The QAnon Deception: Everything You Need to Know about the World's Most Dangerous Conspiracy Theory. EqualTime Books. ISBN 979-8-5824-6589-8.
  • Bloom, Mia; Moskalenko, Sophia (2021). Pastels and Pedophiles: Inside the Mind of QAnon. Stanford, California: Stanford University Press. ISBN 9781503630291.
  • Rothschild, Mike (22. juni 2021). The Storm Is Upon Us: How QAnon Became a Movement, Cult, and Conspiracy Theory of Everything. Melville House. ISBN 978-1-61219-930-6.
  • Enders, Adam M.; Uscinski, Joseph E.; Klofstad, Casey A.; Wuchty, Stefan; Seelig, Michelle I.; Funchion, John R.; Murthi, Manohar N.; Premaratne, Kamal; Stoler, Justin (2022). "Who Supports QAnon? A Case Study in Political Extremism". The Journal of Politics. University of Chicago Press (UOCP): 000. doi:10.1086/717850. S2CID 232161773.
PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.