Spring til indhold

Queensland

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Queensland
Queensland
FlagVåben
Officielle sprog Engelsk
Hovedstad: Brisbane
Guvernør: Jeannette Young
Premierminister: David Crisafulli (LNP)
Areal: 1.729.742[1] km²
Befolkning:
Tæthed		 5.618.800[2] (2024)
3,25 pr. km²
Hjemmeside: www.qld.gov.au
Geografisk placering:

Queensland (QLD) er Australiens næststørste delstat. Den ligger i den nordøstlige del af landet. Queensland grænser i vest op til Northern Territory, i sydvest op til South Australia og i syd op til New South Wales. I øst grænser delstaten op til Koralhavet og Stillehavet. Queensland er med sine 5.354.800 indbyggere (september 2022) Australiens tredjefolkerigeste delstat. Befolkningen er koncentreret langs kysten, især i den sydøstlige del af delstaten. Queensland har et areal på 1.729.742 km2. Hovedstad og største by er Brisbane, der også er Australiens tredjestørste by. Queensland kaldes ofte ”Solskinsstaten”. Den er hjemsted for 10 af Australiens 30 største byer og har desuden landets tredjestørste økonomi. Joh Bjelke-Petersen, hvis forældre var indvandret fra Danmark til New Zealand, hvor Bjelke-Petersen var født i 1911, var premierminister i delstaten i over 19 år fra 1968 til 1987. Familien var indvandret til Australien i 1913.

Queensland var oprindeligt befolket af aboriginale australiere samt Torres Strait-øboere[3][4]. Hollænderen Willem Janszoon var den første europæer, der gik i land i Queensland (og Australien). Det skete i 1606, da han udforskede Cape Yorks vestkyst. I 1770 gjorde løjtnant James Cook på Storbritanniens vegne krav på den australske østkyst. Kolonien New South Wales blev grundlagt i 1788 af guvernør Arthur Phillip i Sydney. New South Wales bestod dengang ligeledes af nutidens Queensland, Victoria og Tasmanien. Queensland blev i de følgende årtier udforsket, indtil John Oxley i 1824 grundlagde en straffekoloni ved Brisbane. Transporten med straffefanger ophørte i 1839, og fra 1842 tillod man fri bosættelse.

Delstaten er opkaldt efter dronning Victoria[5], som den 6. juni 1859 underskrev de papirer, der formelt adskilte Queensland fra New South Wales. Den 6. juni fejres i dag over hele delstaten som Queensland Day. Dronning Victoria valgte navnet Queensland frem for Cooksland, som ellers var blevet foreslået af den indflydelsesrige præst John Dunmore Lang. Queensland blev en australsk delstat ved Australiens samling i 1901.

Før europæisk kontakt

[redigér | rediger kildetekst]

Queensland var en regionerne med den største befolkning af aboriginere før Australien blev kolonialiseret.[6] De menes at have boet i Queensland i mere end 50.000 år og er formentligt kommet med båd eller over en landbro ved Torresstrædet. Over tid udviklede deres efterkommere sig til mere end 90 forskellige grupper med eget sprog og kultur.

Under den sidste istid blev Queenslands landskab mere tørt og lå næsten øde hen, og der var meget lidt føde at finde. Ved istidens afslutning blev klimaet varmere og landet mere gæstfrit. De østlige dele af landet fik meget regn, og de tropiske regnskove udviklede sig.[7]

Torresstræde-øerne er hjemsted for Torresstræde-øboerne, som etnisk og kulturelt adskiller sig fra fastlandets aboriginske folk. De har en lang historie med kontakt til såvel aboriginerne og folk i New Guinea.

Europæisk kolonisering

[redigér | rediger kildetekst]
Kaptajn James Cook gør krav på den australske østkyst på vegne af Storbritannien på Possession Island i 1770
Halvøen Seventeen Seventy, Queensland, hvor kaptajn Cook gik i land i 1770
Kampe mellem Burke og Wills' forsyningsgruppe og australske indfødte ved Bulla i 1861

I februar 1606 gik den nederlandske sørejsende Willem Janszoon i land tæt på nutidens Weipa på vestkysten af Cape York-halvøen. Det er den første kendte landgang af en europæer i Australien, og det var også første gang, der var kontakt mellem europæere og aboriginske folk fra Australien.[7] Området blev også udforsket af spanske og franske opdagelsesrejsende (ledet af henholdsvis Luís Vaez de Torres og Louis Antoine de Bougainville) før James Cook sejlede op langs østkysten af Australien på sin første verdensomsejling i 1770. Efter instrukser fra Kong Georg 3. gjorde James Cook krav på det østlige Australien på vegne af Storbritannien. De skete 22. august 1770 på øen Possession Island, der er en af øerne i Torresstrædet . Det nye landområde, som også omfattede Queensland, fik navnet New South Wales.[8]

Briterne bosatte sig først i Sydney i 1788, og holdt sig i mange år fra det, der i dag er Queensland. Den aboriginske befolkning svandt kraftigt ind efter en koppeepidemi i slutningen af det 18. århundrede og flere massakrer begået af europæiske bosættere.[9]

I 1823 sejlede den britiske opdagelsesrejsende John Oxley fra Sydney mod nord for at lede efter mulige steder til en ny bosættelse til straffefanger omkring Gladstone (dengang Port Curtis) og Moreton Bay. Ved Moreton Bay opdagede han Brisbane River. Han vendte tilbage i 1824 og grundlagde en bosættelse, hvor Redcliffe ligger i dag. Bosættelsen, som først hed Edenglassie, blev dog hurtigt flyttet til det, der i dag er det centrale Brisbane. Edmund Lockyer opdagede i 1825 kul langs bredderne af den øvre del af Brisbane River.[10] I 1839 stoppede transporten af straffefanger til bosættelsen og Brisbanes straffebosættelse lukkede i 1842. Fri bosættelse i området blev officielt tilladt, men den var dog allerede startet i 1837-38. I 1847 åbende Port of Maryborough godt 200 km nord for Brisbane til udskibning af uld. De fleste tidlige immigranter kom fra Sydney-området, og det første skib med frie immigranter fra Europa var Artemisia i 1848.

Før det første immigrantskib ankom det første skib til Queensland med irske piger, der angiveligt var blevet forældreløse under den irske hungersnød. Udskibningen blev organiseret af det britiske koloniministerium og blev betegnet Earl Grey Scheme efter den siddende minister. Mere end 4.000 fattige piger fra irske arbejdshuse blev sejlet til Australien i 1848-1852. Det første skib, "Earl Grey", sejlede fra Irland på en 124 dage lang sejltur til Sydney. Efter der opstod kontroverser ved deres ankomst til Australien, var der en lille gruppe på 37 unge forældreløse piger, nogle gange kaldt The Belfast Girls eller Feisty Colleens, som aldrig kom i land i Sydney, men i stedet blev sejlet til Brisbane (dengang Moreton Bay) 21. oktober 1848 ombord på Ann Mary.[11]

I 1857 blev Queenslands første fyrtårn bygget ved Cape Moreton.[12]

Grænsekrige og massakrer

[redigér | rediger kildetekst]

Grænsekrigene mellem engelske bosættere og aboriginske stammer var de blodigste og mest brutale i Australien.[13] Mange af disse konflikter karakteriseres nu som folkedrab.[14][15][16][17]

Sammenlignet med grænsekrigen i de andre australske kolonier havde Queensland flest massakrer på aboriginere, de tre mest dødelige massakrer på europæiske bosættere, det mest berygtede grænsepoliti og det højeste antal døde europæere.[18] I mindst 644 sammenstød blev mindst 66.680 dræbt, heraf 65.180 indfødte.[19] Af disse blev omkring 24.000 aboriginske mænd, kvinder og børn dræbt af det indfødte politi mellem 1859 og 1897.[20] Det indfødte politi, kaldet Native Police. bestod af indfødte australske tropper, som var under kommando af hvide officerer. De indfødte blev ofte tvangsindskrevet i områder, der lå langt fra der, hvor de blev indsat. Det indfødte politi fungerede fra 1849 til 1920'erne. [21][22]

Efter Cullin-La-Ringo massakren i 1861, hvor 19 bosættere blev dræbt af aboriginere, det mest dødelige angreb på bosættere i frontkrigene

Konflikten spredte sig hurtigt med de frie bosættere i 1838, da de hastigt rykkede ind i landet for at sikre sig jord i Darling Downs, Logan, Brisbane Valley og South Burnett. Fra 1840 var der mange kampe og mange døde. Senere spredte konflikterne sig mod nord til områderne omkring Wide Bay, Burnett River og Hervey Bay. På et tidspunkt var bosættelsen i Maryborough under belejring.[23]

Den største rimeligt veldokumenterede massakre i det sydøstlige Queensland var forgiftningen i Kilcoy, som siges at have kostet op mod 70 aboriginere livet, efter de havde spist mel forgiftet med stryknin. Dette var kun et af flere tilfælde af forgiftninger, hvor bosættere gav forgiftet mad til de indfødte, eller efterlod den forgiftede mad et sted, hvor de indfødte ville finde den. I slaget ved One Tree Hill i september 1843, angreb Multuggerah og hans gruppe af krigere en gruppe bosættere, som gengæld for forgiftningen i Kilcoy.[24][25]

Central Queensland blev særlig hårdt ramt i 1860'erne og 1870'erne. Aboriginske krigere dræbte 19 bosættere i Cullin-La-Ringo massakren 17. oktober 1861.[26] I ugerne herefter dræbte politiet, det indfødte politi og civile som gengæld op mod 370 medlemmer af det aboriginske gayiri-folk.[27] Flere samtidige skriver om Skull Hole, Bladensburg eller Mistake Creek massakren[a] i 1872 på Bladensburg Station nær Winton, som menes at have kostet op mod 200 aboriginere livet.[28]

Volden toppede ved den nordlige grænse i mineområder i 1870'erne. Det var især i Cook-distriktet og guldfelterne ved Palmer og Hodgkinson River, hvor mange aboriginere blev dræbt i flere velkendte massakrer.[29] Angreb fra Kalkadoon-stammen holdt bosættere ude af Western Queensland i 10 år indtil september 1884, hvor de angreb en kampgruppe af bosættere og Native Police ved Battle Mountain nær det nuværende Cloncurry. Kampen endte i en katastrofe for de indfødte, som led store tab.[30] Kampene fortsatte i North Queensland, hvor aboriginerne angreb får og kvæg med efterfølgende hævnangreb fra det indfødte politi.[31][32]

Titusinder fra Sydhavsøerne blev tvunget eller snydt til ulønnet arbejde eller slaveri på Queenslands plantager, selv om slaveri var gjort ulovligt i Australien og andre dele af det Britiske Imperium med Slavery Abolition Act 1833. Dette slaveri gik under navnet blackbirding.[33][34][35] Arbejderne gik under navnet kanakker, og slaveriet stod på i en periode på 45 år fra 1863 til 1908. Mellem 55.000 og 62.500 blev bragt til Australien. De fleste blev rekrutteret eller blackbirded fra øer i Melanesien, som Ny Hebriderne (nu Vanuatu), Salomonøerne og øerne omkring New Guinea.[36]

Folk fra Sydhavsøerne udsat for blackbirding på en sukkerrørsplantage i Queensland

Størstedelen af dem, der blev taget var mænd eller drenge, og omkring en fjerdedel var under 16.[37] I alt døde omkring 15.000 fra Sydhavsøerne (30%), mens de arbejdede i Queensland – uden at medtage dem, der døde undervejs eller under rekrutteringen – selv om de fleste kun var på 3-årige kontrakter.[38] Det svarer til den anslåede dødsrate på 33% for afrikanske slaver i de første 3 år efter ankomsten til Amerika,[39] Brasilien eller Caribien. Forholdene var altså sammenlignelige med den atlantiske slavehandel.[34][33]

Handelen var lovliggjort og reguleret af love i Queensland, og prominente mænd som Robert Towns tjente store formuer på blackbirding. Handelen var afgørende for grundlæggelsen af flere store byer i Queensland.[40] En repræsentant for Towns erklærede, at kanakkerne var "vilde, som ikke kendte penges værdi" og derfor ikke fortjente at blive betalt med kontanter.[41]

Efter føderationen i 1901, trådte Hvidt Australien-politikken i kraft, og de fleste udenlandske arbejdere i Australien blev deporteret. Antallet af indbyggere i Queensland fra Sydhavsøerne faldt herefter hurtigt.[42]

Troppeparade i Brisbane, før afsejling til Anden Boerkrig i Sydafrika
Kanakker i en sukkerrørsplantage i det 19. århundrede

I 1851 blev det første offentlige møde holdt om en fremtidig adskillelse af Queensland fra New South Wales. 6. juni 1859 underskrev Dronning Victoria en lov,[43] som oprettede kolonien Queensland som en selvstyrende kronkoloni. Brisbane blev valgt til hovedstad. 10. december 1859, proklamerede George Bowen, den første guvernør i Queensland, at kolonien Queensland var oprettet og nu ikke længere var en del af New South Wales.[44] 22. maj 1860 blev det første valg afholdt i Queensland, og Robert Herbert, Bowens privatsekretær, blev udnævnt som Queenslands første premierminister.

I 1865 åbnede den første jernbane mellem Ipswich og Grandchester. Queenslands økonomi udviklede sig hurtigt, efter James Nash i 1867 opdagede guld ved Mary River nær byen Gympie. Det startede en guldfeber, der reddede kolonien Queensland fra et økonomisk kollaps. Selv om der var betydelige guldfund, var de dog langt mindre end guldfundene i Victoria og New South Wales.

Indvandringen til Queensland fortsatte. Italienske immigranter kom til i 1890'erne og fik arbejde i sukkerrørsindustrien.[45]

I 1890'erne afholdt de seks australske kolonier en række folkeafstemninger om en føderation, som kulminerede med dannelsen af Australien 1. januar 1901. Queensland havde dengang en halv million indbyggere.

20. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]
Soldater, som er kommet tilbage fra 2. verdenskrig, marcherer i Queen Street, Brisbane, 1944

Australske kvinder fik allerede i 1900 stemmeret til de føderale valg. Queensland var den næstsidste af delstaterne, der gav kvinder stemmeret til delstatsvalget. Det skete i 1905. Delstatens første universitet, University of Queensland, blev grundlagt i Brisbane i 1909.

1. verdenskrig havde en betydelig indvirkning på Queensland. Mere end 58.000 Queenslandere kæmpede i krigen og mere end 10.000 døde.[46]

Australiens første store flyselskab, Qantas (som oprindeligt stod for "Queensland and Northern Territory Aerial Services"), blev stiftet i Winton i 1920 og betjente outback Queensland. I 1928 blev forløberen til Royal Flying Doctor Service stiftet i Cloncurry.

I 1922 afskaffede Queensland overhuset, Queensland Legislative Council, og har siden været den eneste australske delstat med et parlament med kun ét kammer.

I 1935 blev agatudser (cane toads) udsat i Queensland fra Hawaii i et mislykket forsøg på at begrænse antallet af sukkerrørsbiller, som ødelagde rødderne på sukkerrørsplanterne. Tudserne har siden spredt sig over store dele af Australien og betragtes i dag som et skadedyr og invasiv art.

Under 2. verdenskrig var Brisbane en vigtig by for de allierede, da AMP Building (nu MacArthur Central) blev brugt som det sydvestlige Stillehavs hovedkvarter for general Douglas MacArthur, chefen for de allierede styrker i Stillehavet, indtil hovedkvarteret flyttede til Hollandia i Indonesien i august 1944.[47] I 1942, under krigen, blev Brisbane scenen for et voldeligt opgør mellem udsendte amerikanske soldater og australske soldater og civile, som endte med én død og flere hundrede tilskadekomne. Episoden går under navnet Slaget om Brisbane.[48]

Efter afslutningen på 2. verdenskrig kom der en bølge af immigranter fra Europa, mange af dem fra Syd- og Østeuropa.

I 1962 begyndte den første kommercielle produktion af olie i Queensland og Australien ved Moonie.

I de sidste årtier af det 20. århundrede blev Queensland et populært mål for indenlandske migranter, god hjulpet af fremkomsten af air condition, som gjorde det fugtige, subtropiske klima mere attraktivt.[49] Indvandringen fra de andre delstater er fortsat helt til i dag. Afslutningen på hvidt Australien-politikken i 1973 betød også starten på en ny bølge af indvandring fra hele verden, især Asien, som også er fortsat til i dag.

I 1981 blev Great Barrier Reef, verdens største system af koralrev, som det første sted i Queensland optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

21. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

De første to årtier i det 21. århundrede har været præget af høj økonomisk vækst og befolkningstilvækst.

Queensland blev ramt af store oversvømmelser omkring årsskiftet 2010-2011, der forårsagede store ødelæggelser over store dele af delstaten.[50][51]

Queenslands opdeling i regioner. Her er Central Queensland opdelt i Mackay og Fitzroy.
Great Barrier Reef ligger ud for størstedelen af Queenslands kyst mod Koralhavet
Mossman River løber gennem Daintree Rainforest i Far North Queensland
McPherson Range i Lamington National Park i South East Queensland
Lake McKensie, K'gari (Fraser Island)

Med et areal på 1.729.742 km2 er Queensland Australiens næststørste delstat med et meget varieret klima og mange geografiske karakteristika. Hvis Queensland var et selvstændigt land, ville det være det 16. største målt på areal.

Queenslands kystlinje mod øst grænser op til Koralhavet, som er en del af Stillehavet. Delstaten grænser op til Torresstrædet mod nord, hvor den lille ø Boigu Island ud for New Guineas kyst er den nordligste del af delstaten. Den trekantformede Cape York Peninsula peger mod New Guinea, og er den nordligste del af fastlandet. Vest for halvøen ligger Carpentariabugten. Queenslands grænse til Northern Territory mod vest følger den 138. østlige længdegrad. I det delstatens sydvestlige hjørne grænser den op til South Australia. Delstatens sydlige grænse med New South Wales følger vandskellet fra Point Danger på østkysten mod vest og herefter floderne Dumaresq, Macintyre og Barwon. Den vestlige del af den sydlige grænse følger den 29. sydlige breddegrad med nogle mindre korrektioner, indtil den når South Australia.

Som i den øvrige del af det østlige Australien løber Great Dividing Range stort set parallelt med kysten. Vest for bjergkæden er der mere tørt end i de østlige kystområder. Great Barrier Reef, som er verdens største system af koralrev løber parallelt med Koralhavets kyst fra Torresstrædet og ned til K'gari (Fraser Island). Ud for Queenslands kystlinje ligger verdens tre største sandøer: K'gari (Fraser Island), Moreton, og North Stradbroke.

Queensland har seks steder, som er på UNESCOs Verdensarvsliste: Great Barrier Reef langs Koralhavets kyst, K'gari (Fraser Island) ud for Wide Bay–Burnett-regionen, tropeområderne i Far North Queensland med Daintree Regnskov, Lamington National Park i South East Queensland, Riversleigh fossilstederne i North West Queensland og Gondwana-regnskovene i South East Queensland.

Queensland opdeles ofte i regioner, som dog ikke er fast definerede og ikke svarer til nogle administrative enheder:

Köppens klimaklassifikation i Queensland

På grund af Queenslands størrelse er der betydelige klimaforskelle på tværs af staten. Der er rigelig nedbør langs kysten, med en monsunagtig regntid i det tropiske nord og nedbørsrige subtropiske forhold langs den sydlige kyst. Lav nedbør og varme, fugtige somre er typiske for indlandet og vesten. Højtliggende områder i det sydøstlige indland kan opleve temperaturer langt under frysepunktet midt på vinteren, hvilket giver frost og, i sjældne tilfælde, snefald. Klimaet i kystregionerne er påvirket af varmt havvand, hvilket holder regionen fri for ekstreme temperaturer og giver fugtighed til nedbør.[52]

Der er seks fremherskende klimazoner i Queensland,[53] målt på temperatur og fugtighed:

Statistikker for udvalgte byer i Queensland er vist nedenunder:

By Middel daglig min. temp Middel daglig maks. temp Nedbør
Brisbane 16,5 °C26,7 °C1073,7 mm[54]
Mackay 18,0 °C27,4 °C1556,4 mm[55]
Townsville 19,9 °C29,0 °C1159,0 mm[56]
Cairns 20,7 °C29,7 °C2199,8 mm[57]
Mount Isa 17,3 °C32,1 °C469,7 mm[58]

Kyststrækningen længst mod nord er den vådeste region i Australien. Mount Bellenden Ker, syd for Cairns, har mange australske nedbørsrekorder med en årlig gennemsnitlig nedbør på over 8 meter.[59] Sne er sjældent i Queensland, selv om det forekommer regelmæssigt helt mod syd ved grænsen til New South Wales, især i Stanthorpe-distriktet, men i sjældne tilfælde også længere mod nord og vest. Den nordligste sne, der nogensinde er registreret i Australien, faldt i nærheden af Mackay, men det var et ekstremt tilfælde.[60]

Naturkatastrofer er en reel trussel i Queensland. Kraftig tropiske cykloner kan ramme den centrale og nordlige kystlinje og forårsage alvorlige skader,[61] med nyere eksempler som Larry (2006), Yasi (2011), Ita (2014) og Debbie (2017). Oversvømmelse af flodsystemer, som bliver ramt af kraftig regn, kan ske overalt i Queensland. En af de mest ødelæggende oversvømmelser ramte det sydlige og centrale af delstaten i starten af 2011.[62] I foråret rammes det sydøstlige og det indre af delstaten af kraftige tordenstorme, der medfører ødelæggende vind, voldsom regn, store hagl og endda tornadoer.[63] Den kraftigste tornado, der er registreret i Australien, var i Queensland nær Bundaberg i november 1992.[64] Tørke og skovbrande forekommer også, men skovbrandene er normalt mindre alvorlige end dem i de sydlige delstater.

Den højeste temperatur, der officielt er målt i delstaten, er 49,5 °C ved Birdsville Police Station 24. december 1972.[65] Den laveste temperatur målt er -10,6 °C ved Stanthorpe 23. juni 1961 og ved The Hermitage (nær Warwick) 12. juli 1965.[65]

Vejr for Queensland
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Højest målte °C 49 47,2 46,7 41,7 39,3 36 36,1 38,5 42,8 45,1 48,7 49,5 49,5
Lavest målte °C 5,4 3,3 −0,2 −3,5 −6,9 −10,6 −10,6 −9,4 −5,6 −3,6 0 2,2 −10,6
Kilde 1: Bureau of Meteorology[65]
Kilde 2: Bureau of Meteorology[66]
Brisbane, hovedstad og største by i Queensland

I december 2024 havde Queensland 5.647.468 indbyggere. Omkring halvdelen bor i Brisbane og mere end 70% i South East Queensland. Alligevel er det den mest decentraliserede delstat i Australien efter Tasmanien. Siden 1980'erne har Queensland været den hurtigst voksende delstat i Australien, og den modtager mange tilflyttere fra såvel udlandet som resten af Australien.

10 af Australiens 30 største byer ligger i Queensland. I 2024 var de største byområder:[69]

Indvandring og afstamning

[redigér | rediger kildetekst]
Fødested (2021)[70]
Fødested[N 2]Indbyggere
Australien3.680.014
New Zealand208.572
England191.731
Indien71.819
Kina55.762
Filippinerne51.529
Sydafrika49.699
Vietnam24.455
Skotland22.756
Tyskland20.981
USA20.271
Sydkorea19.658
Papua New Guinea17.085
Taiwan16.600

De tidlige bosættere i det 19. århundrede var hovedsageligt englændere, irere, skotter og tyskere. I årtierne efter 2. verdenskrig var der en bølge af indvandrere fra det sydlige og østlige Europa (især fra Italien). I det 21. århundrede er de fleste indvandrere kommet fra Asien, flest fra Kina og Indien.

Ved folketællingen i 2021 var de hyppigst angivne afstamninger:[N 3][70]

Folketællingen i 2021 viste at 28,6 % af Queenslands indbyggere var født uden for Australien. For kun 53,4 % af indbyggerne var begge forældre født i Australien. De fleste, der var født uden for Australien kom fra New Zealand, England, Indien, Kina, Filippinerne og Sydafrika.[70]

4,6 % af befolkningen, 237.303 indbyggere, identificerede sig som indfødte australiere (aboriginere eller Torresstræde-øboere) i 2021.[N 6][70]

I 2021 talte 80,5 % af indbyggerne kun engelsk i hjemmet. Andre hyppigt brugte sprog i hjemmet var mandarin (1,6 %), vietnamesisk (0,6 %), punjabi (0,6 %) og spansk (0,6 %).[70]

Antallet af religiøse i Queensland er faldende og kristne udgør ikke længere flertallet.

Ved folketællingen i 2016 var de hyppigste svar på spørgsmålet om religiøst tilhørsforhold: 'Ingen religion' (29,2 %), katolicisme (21,7 %) og anglicisme (15,3 %).[72][73]

Ved folketællingen i 2021 var svarene: 'Ingen religion' (41,27 %), katolicisme (18,6 %) og anglicisme (11,3 %). I alt 45,7 % angav en kristen religionsretning.[70] Omkring 5 % havde en anden religion end kristendom. De største var buddhisme (1,4 %), hinduisme (1,3 %) og islam (1,2 %).[74]

Great Court på University of Queensland i Brisbane, Queenslands ældste universitet

Queensland har flere universiteter. Det ældste universitet er University of Queensland, som blev grundlagt i 1909 og ofte rangerer omkring top 50 i verden.[75][76][77] Andre større universiteter er Queensland University of Technology, Griffith University, University of Southern Queensland, University of the Sunshine Coast, James Cook University (delstatens første universitet udenfor South East Queensland), Central Queensland University og Bond University (Australiens første private universitet).

Udvekslingsstuderende er en vigtig indtægtskilde for de australske uddannelsesinstitutioner. I 2024 var der 125.090 internationale studerende i Queensland, hovedsageligt i Brisbane. De fleste internationale studerende kommer fra Asien.[78]

Queensland har både offentlige og private grundskoler og sekundære skoler.

Queensland har offentlige biblioteker, som administreres af State Library of Queensland.[79] Nogle universitetsbiblioteker er også åbne for offentligheden.

Bananmark nord for Innisfail.
Guldmine ved Ravenswood i North Queensland. Minedrift er en af Queenslands største erhverv.
Gold Coast, Queenslands næststørste by og en stor turistdestination.
Noosa Heads på Sunshine Coast, Queenslands tredjestørste by og ligesom Gold Coast en stor turistdestination.

I 2023-24 havde Queensland et bruttoregionalprodukt på 510.694 millioner AUD, det tredjehøjeste i Australien efter New South Wales og Victoria.[80] Byggeri af havne og jernbane langs kysten har dannet grundlaget for delstatens eksportorienterede fokus på minedrift og landbrug. Siden 1980'erne har der været en betydelige indvandring, store føderale investeringer, udvidelse af minedriften og en voksende flyindustri, som har bidraget til delstatens store økonomiske vækst.[81]

Primærerhverv omfatter dyrkning af bananer, ananas, peanuts, et bredt udvalg af frugter og grøntsager, kornafgrøder, vin, bomuld og sukkerrør. Derudover er der omfattende kvægopdræt og uldproduktion. Mineindustrien udvinder bauxit, kul, sølv, bly, zink, guld og kobber.[82][83]

Sekundærerhverv er fortrinsvis behandling af produkter fra primærerhverv. For eksempel sejles bauxit fra Weipa til Gladstone, hvor det omdannes til aluminium.[84] Der er også et kobberraffinaderi i Townsville og flere sukkerraffinaderier langs østkysten.

De vigtigste tertiære erhverv er detailhandel, turisme og internationale studerende. I 2024 var der 125.090 internationale studerende i Queensland, hovedsageligt i Brisbane. De fleste internationale studerende kommer fra Asien.[85]

Brisbane er kategoriseret som en verdensby,[86] og er en byerne i Asien-Stillehavs-regionen med det største bruttoregionalprodukt. De vigtigste sektorer er minedrift, bank og forsikringer, transport, IT, ejendomshandel og fødevarer.[87] Nogle af Australiens største firmaer, som har deres hovedkvarter i Brisbane, er Suncorp Group, Virgin Australia, Aurizon, Bank of Queensland, Flight Centre, Great Southern Bank, Sunsuper, Domino's Pizza Enterprises, Star Entertainment Group, ALS, TechnologyOne, NEXTDC, Super Retail Group, New Hope Coal, Jumbo Interactive, National Storage, Collins Foods og Boeing Australia.[88]

Hill Inlet ved Whitsunday Islands.

Queensland har et varmt klima, sandstrande og mange naturseværdigheder, som tiltrækker mange turister, både fra andre dele af Australien men også internationalt. Turistsektoren stod i 2023-24 direkte for 3,3 % af Queenslands bruttoregionalprodukt og i alt 6,8 % med afledte aktiviteter. Turismen stod for 6,9% af Queenslands eksport til udlandet og sektoren havde 156.000 ansatte svarende til 5% af de beskæftigede.[89]

De mest besøgte turistdestinationer i Queensland er Brisbane (med øerne Moreton og South Stradbroke), Gold Coast, Sunshine Coast, Great Barrier Reef, Cairns, Port Douglas, Daintree Rainforest, K'gari og Whitsunday Islands.

Brisbane er den tredjemest besøgte destination i Australien efter Sydney og Melbourne.[90] De største attraktioner i metropolområdet er South Bank Parklands, Queensland Cultural Centre, City Hall, Story Bridge, Howard Smith Wharves, City Botanic Gardens, Kangaroo Point Cliffs, Lone Pine Koala Sanctuary, Mount Coot-tha Reserve og D'Aguilar National Park såvel som Moreton Bay med øerne Moreton, North Stradbroke og Bribie.[91][92][93]

Gold Coast har adskillige populære surf- og badestrande som Surfers Paradise og Burleigh Heads. Den har også Australiens største koncentration af forlystelsesparker med Dreamworld, Movie World, Sea World, Wet 'n' Wild og WhiteWater World. Derudover er der dyreparken Currumbin Wildlife Sanctuary. I baglandet ligger Lamington National Park i McPherson Range.

Sunshine Coast har også flere populære surf- og badestrande som Noosa Heads og Mooloolaba. Her ligger også UnderWater World og Steve Irwins Australia Zoo. I baglandet ligger Glass House Mountains National Park.[94]

Cairns ligger centralt for ture til Great Barrier Reef, Far North Queensland (med Port Douglas) og Daintree Rainforest. Whitsunday Islands ud for North Queenslands kyst er populære turistmål med deres resortfaciliteter og beliggenhed tæt på Great Barrier Reef.[95]

Politik og administration

[redigér | rediger kildetekst]
Parliament House, som huser Queenslands parlament
Government House, guvernørens officielle bolig
Queen Elizabeth II Courts of Law med Queenslands højesteret og Queenslands distriktsret

Som en af de seks grundlæggere af den Australske Føderation, har Queensland være en australsk delstat underlagt den australske forfatning siden 1. januar 1901. Delstaterne kan lovgive på alle områder, som ikke er undtaget i den australske forfatning. Queensland har et parlamentært konstitutionelt monarki.

Forfatningen, Constitution of Queensland, beskriver rammerne for delstatens styring. Den indeholder flere love, der ikke kan ændres uden folkeafstemning. Der er også en lovgivning om menneskerettigheder, Queensland Human Rights Act 2019. Queenslands model er inspireret af den britiske Westminster-model og det føderale Australiens model.

Den lovgivende magt udøves af Queensland Parliament, der kun har et kammer, Legislative Assembly. Parlamentet havde, som de andre australske delstater stadig har, to kamre indtil 1922, da Legislative Council blev afskaffet af Labor.[96] Ny lovgivning skal formelt godkendes af monarken gennem dennes repræsentant, Guvernøren i Queensland. Parlamentet ligger i Parliament House ved Gardens Point i det centrale Brisbane. Medlemmerne af Legislative Assembly repræsenter 93 valgdistrikter. Valg i Queensland afholdes hvert fjerde år. Der vælges ét medlem fra hvert valgdistrikt i et valgsystem med alternative stemmer.

Den udøvende magt ligger formelt hos Guvernøren i Queensland, som repræsenterer og er udnævnt af monarken (Charles 3.) efter anvisning fra Queenslands premierminister. Premierministeren er regeringsleder. Sammen med Queenslands kabinet står denne for den praktiske udøvelse af magten. Premierministeren er udnævnt af guvernøren og skal have flertal i parlamentet, Legislative Assembly of Queensland. I praksis er premierministeren et ledende medlem af Legislative Assembly og parlamentarisk leder at sit parti eller en koalition af partier, og medlemmerne af kabinettet kommer fra samme parti eller koalition. Den nuværende premierminister er David Crisafulli fra Liberal National Party. Government House i Paddington i Brisbane er guvernørens officielle bolig. Indtil 1910 var guvernørens bolig Old Government House ved Gardens Point i Brisbane centrum.

Den dømmende magt udgøres af højesteretten Supreme Court of Queensland og distriktsretten District Court of Queensland, som beskrevet i forfatningen. Dommerne er udnævnt af guvernøren efter anvisning fra premierministeren. Der er også lavere domstole, som er oprettet efter lovgivining. Afgørelser kan appelleres til den australske højesteret, High Court of Australia. Som de andre australske delstater og territorier har Queensland common law. Supreme Court og District Court ligger i bygningen Queen Elizabeth II Courts of Law i Brisbanes centrum.

Queensland regnes traditionelt for at være politisk konservativt i forhold til andre delstater.[97][98][99][100][101] Historisk har fraværet af et overhus og "Bjelkemander" (opdeling i valgkredse, der favoriserer landbefolkningen) betydet, at Queensland havde en lang tradition for at have viljestærke, populistiske premierministre, ofte beskyldt for at have autoritære tendenser, som sad længe på posten. Det bedste eksempel på dette er delstatens længstsiddende premierminister Joh Bjelke-Petersen.

Lokalregeringer

[redigér | rediger kildetekst]

Queensland er som de andre australske delstater opdelt i lokalregeringsområder. Lokalregeringernes beføjelser er reguleret af Local Government Act 2009. Queensland er opdelt i 77 lokalregeringsområder,[102] som hver især har ansvaret for en række serviceydelser. Lokalregeringerne finansieres af ejendomsskatter og tilskud fra delstaten og den føderale stat.[103] En omfattende sammenlægning af lokalregeringsområder fandt sted i 2008, og Queensland har Australiens 3 største lokalregeringsområder målt på indbyggere: City of Brisbane, City of Gold Coast og City of Moreton Bay.

Føderal repræsentation

[redigér | rediger kildetekst]
Queensland – repræsentation i det føderale parlament[104]
Valg
House of Representatives Senatet
Koalitionen[N 7] Labor Andre Koalitionen Labor Andre
2001 19 7 1 5 4 3
2004 21 5 1 7 4 1
2007 13 15 1 7 5 0
2010 21 8 1 6 5 1
2013 22 6 2 6 4 2
2016 21 8 1 5 4 3
2019 23 6 1 6 3 3
2022 21 5 4 5 3 4
2025 16 12 2 4 4 4

I det føderale parlament har Queensland 30 ud af 151 pladser i Underhuset (baseret på antal indbyggere) og 12 af 76 pladser i Overhuset (baseret på lighed mellem delstaterne).

Den nuværende (2025) sammensætning af Queensland repræsentation i House of Representatives er 16 Liberale/Nationale, 12 Labor, 1 Australian Greens og 1 Katter's Australian Party. I Senatet sidder 4 Liberale/Nationale, 4 Labor, 2 One Nation og 2 Grønne.

Ekka (Royal Queensland Exhibition) afholdes hvert år i august på Brisbane Showgrounds.

Queensland har to store kunstmuseer, Queensland Art Gallery og Queensland Gallery of Modern Art, og flere betydelige kulturinstitutioner som Queensland Ballet, Opera Queensland, Queensland Theatre Company og Queensland Symphony Orchestra. De er alle beliggende i Queensland Cultural Centre i Brisbane. Flere kendte musikgrupper kommer fra Queensland. Det gælder Bee Gees, the Go-Betweens, the Veronicas, the Saints, Savage Garden og Sheppard. Forfatterne David Malouf, Nick Earls og Li Cunxin kommer også fra Queensland.

Royal Queensland Exhibition (lokalt kendt som Ekka) er et stort dyrskue, som afholdes hvert år i Brisbane. Kunstfestivallen Brisbane Festival afholdes hvert år i september.

Cricket-kamp i The Gabba, et rundt stadion med plads til 42.000 i Brisbane

Queensland er repræsenteret i alle Australiens nationale sportsligaer og er ofte vært for nationale og internationale sportsbegivenheder. De mest populære holdsportsgrene er rugby league og cricket.

I National Rugby League er holdene Brisbane Broncos, North Queensland Cowboys, The Dolphins og Gold Coast Titans alle fra Queensland. Rugby Leagues årlige State of Origin series er en stor begivenhed, hvor Queensland Maroons repræsenterer delstaten.

I cricket repræsenterer Queensland Bulls delstaten i Sheffield Shield og Ryobi One Day Cup, mens Brisbane Heat spiller i Big Bash League.

Brisbane Lions og Gold Coast Suns spiller i Australian Football League (australsk fodbold) og Brisbane Roar FC i A-League (fodbold). Brisbane Bullets og Cairns Taipans spiller i National Basketball League. I kvindernes netball spiller Queensland Firebirds i den bedste række, Super Netball.

Delstaten repræsenteres af Queensland Reds i Super Rugby (rugby union).

Swømning er også en populær sport i Queensland, og mange internationale medaljetagere kommer fra delstaten.

Brisbane skal være vært for Sommer-OL 2032, og vil dermed blive den tredje australske by, der er vært for OL efter Melbourne 1956 og Sydney 2000.[105] Flere store sportsbegivenheder bliver årligt afholdt i Queensland: Gold Coast 600 (motorsport, siden 1994), Gold Coast Marathon (atletik, siden 1979), NRL All Stars Game (rugby league, siden 2010), Townsville 400 (motorsport, siden 2009), Quicksilver Pro and Roxy Pro (surfing) og Australian PGA Championship (golf, siden 2000).

Symboler og emblemer

[redigér | rediger kildetekst]

Queensland har en række emblemer, som er beskrevet i Emblems of Queensland Act 2005.

Dronning Victoria tildelte Queenslands våbenskjold til kolonien Queensland i 1893. Det er Australiens ældste delstats-våbenskjold.[106] Det afbilder Queenslands vigtigste eksportvarer i det 19. århundrede: et hvedeneg, hovederne af en tyr og en vædder samt en guldsøjle oven på en bunke kvarts. Over skjoldet er der to sukkerrørsstængler. Nederst står mottoet, Audax at Fidelis, som betyder modig "Modig men trofast". I 1977 tildelte Dronning Elizabeth de to støttende dyr, en brolgatrane og en kronhjort.[106][107]

I november 2003 blev kastanjebrun officielt udnævnt som Queenslands officielle farve, efter farven i mange år var blevet brugt af sportshold fra Queensland.

Queensland har også en række officielle emblemer: koala (dyr, siden 1971), brolgatrane (fugl, siden 1986), klovnfisken Amphiprion akindynos (fisk, siden 2005), Cooktown orkide (blomst, siden 1959) og safir (ædelsten, siden 1985).[108]

Infrastruktur

[redigér | rediger kildetekst]
Passagertog på Oxley railway station på linjen Ipswich/Rosewood line, en del af Queensland Rail City network
Fragtskibe i Port of Gladstone, som er Queenslands største havn for handelsvarer

Queensland har flere National Highways, og især i South East Queensland er der et netværk af motorveje som f.eks. M1. Ministeriet Department of Transport & Main Roads står for bygning og vedligehold af vejnettet samt offentlig transport, taxier og lokal flyvning.

De vigtigste jernbanelinjer opereres af det delstatsejede Queensland Rail, som primært dækker de større byer øst for Great Dividing Range. Lokal godstransport på jernbane opereres primært af de private selskaber Aurizon og Pacific National, mens linjerne til andre delstater opereres af Pacific National og SCT Logistics. Den største havn er Port of Brisbane, som er Australiens tredjestørste målt på værdien af gods. Der er også store industrihavne i Gladstone, Townsville og Bundaberg. Hay Point, Gladstone og Abbot Point har stor udskibning af kul. Lucinda og Mackay har udskibning af sukker.

Brisbane Airport er Australiens tredjestørste lufthavn og den primære udenrigs- og indenrigslufthavn i Queensland. Andre udenrigslufthavne er Gold Coast Airport, Cairns International Airport og Townsville Airport. Der er også en række regionale lufthavne med faste ruteflyvninger: Toowoomba Wellcamp Airport, Great Barrier Reef Airport, Hervey Bay Airport, Bundaberg Airport, Mackay Airport, Mount Isa Airport, Proserpine / Whitsunday Coast Airport, Rockhampton Airport og Sunshine Coast Airport.

South East Queensland har et integreret offentligt transport system, som administreres af det offentlige selskab Translink med busser, jernbane, letbane og Brisbanes færgeservice. Queensland Rail har 152 jernbanestationer langs 13 linjer primært i Brisbanes metropolområde. Brisbanes populære færgeservice opereres af det private selskab RiverCity Ferries.

Cross River Rail er et metronetværk, som er under bygning i Brisbane, og er en vigtig del af den infrastruktur, der skal gøre byen klar til Sommer-OL 2032.[109]

G:link i Gold Coast er Queenslands eneste letbane.[110]

Sundhedsvæsen

[redigér | rediger kildetekst]

Queensland Health står for delstatens offentlige sundhedssystem. Der er seksten regionale hospitaler fordelt over hele Queensland. De største offentlige hospitaler er Royal Brisbane and Women's Hospital, Princess Alexandra Hospital, Mater Hospital, Queen Elizabeth II Jubilee Hospital og Queensland Children's Hospital i Brisbane, og Townsville University Hospital, Cairns Hospital, Gold Coast Hospital og Gold Coast University Hospital i resten af delstaten. Der er også mindre offentlige hospitaler og privathospitaler fordelt i hele delstaten.

  1. ↑ Tal før 1971 kan være uden den indfødte befolkning.
  2. ↑ Australian Bureau of Statistics angiver England og Skotland samt Fastlandskina, Hong Kong og Macau separat
  3. ↑ Som en procentsats af de 4.801.971 personer, som angav deres afstamning ved folketællingen i 2021s.
  4. ↑ Australian Bureau of Statistics har angivet at størstedelen af dem, der angiver "Australsk", som deres afstamning, er en del af den engelsk-keltiske gruppe.[71]
  5. ↑ Af hvilken som helst oprindelse. Omfatter dem som identificerer sig som aboriginals eller Torresstræde-øboere. Identifikation som indfødt er ikke det samme som oprindelse i folketællingen, og personer, som identificerer sig som indfødte, kan angive en hvilken som helst afstamning.
  6. ↑ Af hvilken som helst oprindelse. Omfatter dem som identificerer sig som aboriginals eller Torresstræde-øboere. Identifikation som indfødt er ikke det samme som oprindelse i folketællingen, og personer, som identificerer sig som indfødte, kan angive en hvilken som helst afstamning.
  7. ↑ Omfatter Liberal Party of Australia, National Party of Australia, Liberal National Party of Queensland og Country Liberal Party. I 2008 samledes koalitionspartierne i Liberal National Party of Queensland.
  1. ↑ Må ikke forveksles med Mistake Creek massakren i 1915 i Western Australia.
  1. ↑ "Area of Australia - States and Territories". Geoscience Australia. Hentet 17. september 2025.
  2. ↑ "National, state and territory population, December 2024". Australian Bureau of Statistics. Hentet 17. september 2025.
  3. ↑ "How old is Australian Rock Art? - Aboriginal Art Online". Arkiveret fra originalen 4. maj 2013. Hentet 7. juni 2016.
  4. ↑ Dortch, C.E. and Hesp, P.A. 1994. "Rottnest Island artifacts and palaeosols in the context of Greater Swan Region prehistory" (Journal of the Royal Society of Western Australia 77:23–32)
  5. ↑ Page Title
  6. ↑ Ørsted-Jensen, Robert (2011). Frontier History Revisited – Queensland and the 'History War'. Cooparoo, Brisbane, Queensland: Lux Mundi Publishing. s. 10-11. ISBN 9781466386822.
  7. 1 2 A History of Queensland by Raymond Evans, Cambridge University Press, 2007 ISBN 978-0-521-87692-6.
  8. ↑ "European discovery and the colonisation of Australia". culture.gov.au. Arkiveret fra originalen 16. februar 2011. Hentet 24. februar 2014.
  9. ↑ Cumpston, JHL (1914). The History of Small-Pox in Australia 1788–1908. Melbourne: Australian Government Printer.
  10. ↑ "New Hope Group". Arkiveret fra originalen 27. februar 2014. Hentet 25. februar 2014.
  11. ↑ Harrison, Jennifer (4. juli 2014), The Forty-Niners: Brisbane : schemes and dreams nineteenth century arrivals, Brisbane History Group; Salisbury Qld. : Boolarong Press (udgivet 2014), s. 47, ISBN 978-1-925046-99-1
  12. ↑ "Cape Moreton Lightstation". Queensland Heritage Register. Hentet 22. november 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. ↑ Loos, Noel (1970). Frontier conflict in the Bowen district 1861–1874 (other). James Cook University of North Queensland. doi:10.25903/mmrc-5e46. Arkiveret fra originalen 26. januar 2024. Hentet 11. september 2019.
  14. ↑ Baldry, Hannah; McKeon, Alisa; McDougal, Scott. "Queensland's Frontier Killing Times – Facing Up to Genocide". QUT Law Review. 15 (1): 92-113. ISSN 2201-7275. Arkiveret fra originalen 28. december 2023. Hentet 27. august 2023.
  15. ↑ Palmer, Alison (1998). "Colonial and modern genocide: explanations and categories". Ethnic and Racial Studies. 21 (1): 89-115. doi:10.1080/014198798330115.
  16. ↑ Tatz, Colin (2006). Maaka, Roger; Andersen, Chris (red.). "Confronting Australian Genocide" (PDF). The Indigenous Experience: Global Perspectives. Canadian Scholars Press. 25: 16-36. ISBN 978-1551303000. PMID 19514155. Arkiveret (PDF) fra originalen 14. november 2023. Hentet 9. februar 2024.
  17. ↑ Rogers, Thomas James; Bain, Stephen (3. februar 2016). "Genocide and frontier violence in Australia". Journal of Genocide Research. 18 (1): 83-100. doi:10.1080/14623528.2016.1120466. S2CID 147512803. Arkiveret fra originalen 31. marts 2022. Hentet 8. marts 2022.
  18. ↑ Ørsted-Jensen (2011).
  19. ↑ Evans, Raymond & Ørsted–Jensen, Robert: 'I Cannot Say the Numbers that Were Killed': Assessing Violent Mortality on the Queensland Frontier" (paper at AHA 9 July 2014 at University of Queensland) publisher Social Science Research Network
  20. ↑ R Evans, quoted in T Bottoms (2013) Conspiracy of Silence: Queensland's Frontier Killing Times, Allen & Unwin, p.181
  21. ↑ "Episode Three". Frontier. Australian Broadcasting Corporation. Arkiveret fra originalen 18. juli 2006. Hentet 4. august 2010.
  22. ↑ "Frontier wars". Queensland Government (engelsk). 29. maj 2023. Arkiveret fra originalen 27. august 2023. Hentet 27. august 2023.
  23. ↑ Broome (1988), s. 102.
  24. ↑ Kerkhove, Ray (19. august 2017). "Battle of One Tree Hill and Its Aftermath". Arkiveret fra originalen 29. oktober 2020. Hentet 5. august 2020. Ray Kerkhove, owner of this site, is a reputable historian. See here Arkiveret 24. august 2020 hos Wayback Machine and here Arkiveret 20. oktober 2020 hos Wayback Machine.
  25. ↑ Marr, David (14. september 2019). "Battle of One Tree Hill: remembering an Indigenous victory and a warrior who routed the whites". The Guardian. Arkiveret fra originalen 5. august 2020. Hentet 5. august 2020.
  26. ↑ Connor (2008), s. 220.
  27. ↑ Jackson, Russell (18. september 2021). "Research discovery suggests AFL pioneer Tom Wills participated in massacres of Indigenous people". ABC News. Australian Broadcasting Corporation. Arkiveret fra originalen 17. september 2021. Hentet 17. september 2021.
  28. ↑ Queenslander 20 April 1901, page 757d-758c and Carl Lumholtz Among Cannibals (London 1889) page 58–59; See also Bottoms 2013, s. 172–174.
  29. ↑ Queenslander, 8 March 1879, page 313d
  30. ↑ Coulthard-Clark (2001), s. 51–52.
  31. ↑ Connor (2008), s. 221.
  32. ↑ Queensland State Archives A/49714 no 6449 of 1884 (report); QPG re 13 July 1884, Vol 21:213; 21 July 1884 – COL/A395/84/5070; Q 16 August 1884, p253; 20 August 1884 Inquest JUS/N108/84/415; POL/?/84/6449; 15 Queensland Figaro November 1884 and Queensland State Archives A/49714, letter 9436 of 1889.
  33. 1 2 Mortensen, Reid, 2000. "Slaving in Australian courts: Blackbirding cases, 1869-1871." Journal of South Pacific Law, 4, pp.7-37: "Between 1863 and 1904, over 62,000 people from the Melanesian archipelagos provided the colony of Queensland with indentured labour for its emerging agricultural industries. [...] Although by the latter nineteenth century, abolitionism had ended both the transatlantic slave trade and slavery in European colonies, indentured labourers (or libres engagés) were sought as an alternative: working under limited term contracts and wages but otherwise, on occasion, similar conditions to the slaves."
  34. 1 2 McDonald, Willa, 2023. "Blackbirding, Subjectivity and the Unseeing 'I'." Literary Journalism in Colonial Australia, pp. 189-216. Cham: Springer International Publishing: "Whether or not the Pacific Island labour trade was a form of slavery is still being debated in Australia. On the one hand, unlike slavery, the indenture contracts were of limited duration, the Islanders were paid, and the rights of the plantation owners over the labourers were extensive but not absolute. [...] As Brooke Kroeger says, the blackbirding trade, if not slavery itself, was at least slavery's 'just-as-evil twin'."
  35. ↑ "General news". The Queenslander. 9. november 1907. s. 32. Arkiveret fra originalen 24. december 2020. Hentet 5. juli 2019 – via Trove.
  36. ↑ Tracey Flanagan, Meredith Wilkie, and Susanna Iuliano. "Australian South Sea Islanders: A Century of Race Discrimination under Australian Law" Arkiveret 14. marts 2011 hos Wayback Machine, Australian Human Rights Commission.
  37. ↑ Corris, Peter (13. december 2013), Passage, port and plantation: a history of Solomon Islands labour migration, 1870–1914 (Thesis), arkiveret fra originalen 27. juli 2020, hentet 5. juli 2019
  38. ↑ McKinnon, Alex (juli 2019). "Blackbirds, Australia had a slave trade?". The Monthly. s. 44.
  39. ↑ Ray, K.M. "Life Expectancy and Mortality rates". Encyclopedia.com. Gale Library of Daily Life: Slavery in America. Arkiveret fra originalen 5. juli 2019. Hentet 5. juli 2019.
  40. ↑ Sparrow, Jeff (4. august 2022). "Friday essay: a slave state - how blackbirding in colonial Australia created a legacy of racism". The Conversation (engelsk). Arkiveret fra originalen 27. august 2023. Hentet 27. august 2023.
  41. ↑ "A fair thing for the Polynesians". The Brisbane Courier. 20. marts 1871. s. 7. Hentet 1. juni 2019 – via Trove.
  42. ↑ "Documenting Democracy". Foundingdocs.gov.au. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2009. Hentet 4. august 2010.
  43. ↑ "Documenting Democracy". Museum of Australian Democracy. Arkiveret fra originalen 3. marts 2022. Hentet 27. november 2021.
  44. ↑ "Q150 Timeline". Queensland Treasury. Arkiveret fra originalen 3. september 2011. Hentet 28. oktober 2011.
  45. ↑ Rickard, John (2017). Australia: A Cultural History. Monash University. s. 173. ISBN 978-1-921867-60-6.
  46. ↑ "Queensland Registry of Births, Deaths, and Marriages World War One commemorative death certificates | Queensland's World War 1 Centenary". blogs.slq.qld.gov.au. Arkiveret fra originalen 3. februar 2016. Hentet 20. januar 2016.
  47. ↑ Peter Dunn (2. marts 2005). "Hirings Section". Australia @ War. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2007. Hentet 7. januar 2008.
  48. ↑ Dunn, Peter (27. august 2005). "The Battle of Brisbane — 26 & 27 November 1942". Australia @ War. Arkiveret fra originalen 10. januar 2008. Hentet 7. januar 2008.
  49. ↑ Lowe, Ian (2012). Bigger Or Better?: Australia's Population Debate. University of Queensland Press. ISBN 9780702248078.
  50. ↑ Berry, Petrina (13. januar 2011). "Brisbane braces for flood peak as Queensland's flood crisis continues". The Courier-Mail. Arkiveret fra originalen 16. august 2011. Hentet 14. januar 2011.
  51. ↑ "Brisbane floods: Up close". Australian Broadcasting Corporation. 18. januar 2011. Arkiveret fra originalen 12. juli 2011. Hentet 4. november 2012.
  52. ↑ National Climate Centre. "Climate of Queensland". Bureau of Meteorology. Arkiveret fra originalen 17. marts 2009. Hentet 4. august 2010.
  53. ↑ "Australian Government, Bureau of Meteorology – Australian climatic zones". Bom.gov.au. Hentet 4. august 2010.[dødt link]
  54. ↑ "Climate statistics for Australian locations - Brisbane". Bureau of Meteorology. 13. maj 2025. Hentet 22. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  55. ↑ "Climate statistics for Australian locations - Mackay". Bureau of Meteorology. 13. maj 2025. Hentet 22. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  56. ↑ "Climate statistics for Australian locations - Townsville". Bureau of Meteorology. 13. maj 2025. Hentet 22. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  57. ↑ "Climate statistics for Australian locations - Cairns". Bureau of Meteorology. 13. maj 2025. Hentet 22. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  58. ↑ "Climate statistics for Australian locations - Mount Isa". Bureau of Meteorology. 13. maj 2025. Hentet 22. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  59. ↑ "Rainfall and Temperature Records". Climate Extremes. Bureau of Meteorology. 28. februar 2013. Arkiveret fra originalen 13. marts 2014. Hentet 26. marts 2014.
  60. ↑ "Queensland Snow Events". Weather Armidale. Arkiveret fra originalen 10. december 2013. Hentet 16. maj 2014.
  61. ↑ "Queensland Cyclones". Emergency Management Queensland. Arkiveret fra originalen 28. maj 2014. Hentet 4. juni 2014.
  62. ↑ "Queensland Floods Summary". Bureau of Meteorology. Arkiveret fra originalen 6. juni 2014. Hentet 4. juni 2014.
  63. ↑ "Queensland Severe Storms". Emergency Management Queensland. Arkiveret fra originalen 10. juli 2014. Hentet 4. juni 2014.
  64. ↑ "Tornadoes". Bureau of Meteorology. Arkiveret fra originalen 17. marts 2009. Hentet 6. april 2008.
  65. 1 2 3 "Rainfall and Temperature Records". Bureau of Meteorology. 30. september 2022. Hentet 25. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  66. ↑ "Daily Extremes". Bureau of Meteorology. 24. september 2025. Hentet 25. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  67. ↑ "Historical tables, demography, 1823 to 2008 (Q150 release)". Queensland Government Statistician's Office. Arkiveret fra originalen 16. juni 2019. Hentet 22. juni 2019.
  68. ↑ "3101.0 - Australian Demographic Statistics, Jun 2016". Australian Bureau of Statistics. Arkiveret fra originalen 23. februar 2020. Hentet 31. december 2020.
  69. ↑ "Regional population". Australian Bureau of Statistics. Hentet 27. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  70. 1 2 3 4 5 6 "Queensland - 2021 Census Community Profiles". Australian Bureau of Statistics. Hentet 25. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  71. ↑ "Feature Article – Ethnic and Cultural Diversity in Australia (Feature Article)". Australian Bureau of Statistics. januar 1995. Arkiveret fra originalen 20. april 2016. Hentet 28. maj 2020.
  72. ↑ "Media Release – 2016 Census: Queensland". Australian Bureau of Statistics (engelsk). 27. juni 2017. Arkiveret fra originalen 22. december 2020. Hentet 1. april 2020.
  73. ↑ "Census 2016, Religious Affiliation by Sex (SA2+)". dataexplorer.abs.gov.au. Hentet 21. februar 2025.
  74. ↑ "Snapshot of Queensland". 28. juni 2022. Arkiveret fra originalen 29. juni 2022. Hentet 11. juli 2022.
  75. ↑ "World University Rankings 2024". TopUniversities.com. Hentet 17. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  76. ↑ "2025-2026 Best Global Universities Rankings". US News. Hentet 17. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  77. ↑ "CWTS Leiden Ranking - Ranking 2024". Hentet 17. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  78. ↑ "International student numbers by country, by state and territory". Australian Government - Department of Education. Hentet 16. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  79. ↑ Queensland, c=AU; o=The State of Queensland; ou=State Library of. "State Library of Queensland - Queensland public libraries directory". www.data.qld.gov.au (australsk engelsk). Arkiveret fra originalen 21. maj 2024. Hentet 21. maj 2024.
  80. ↑ "Economic activity - State accounts". Queensland Government - Queensland Treasury. Australian Bureau of Statistics. Hentet 26. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  81. ↑ Tom Dusevic (17. december 2009). "Queensland falls back with the pack". The Australian. Arkiveret fra originalen 29. januar 2012. Hentet 10. januar 2010.
  82. ↑ "Queensland's significant mineral mines, advanced mineral projects and new intersections" (PDF). Queensland Government. juli 2017. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. marts 2023. Hentet 7. november 2023.
  83. ↑ "Mineral and coal industry outlook and statistics". Business Queensland. Queensland Government. 12. juli 2018. Arkiveret fra originalen 7. november 2023. Hentet 7. november 2023.
  84. ↑ "Gladstone". Comalco.com. Rio Tinto Aluminium. Arkiveret fra originalen 17. august 2009. Hentet 9. marts 2016.
  85. ↑ "International student numbers by country, by state and territory". Australian Government - Department of Education. Hentet 16. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  86. ↑ "World Cities 2024". GaWC. Hentet 25. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  87. ↑ "Brisbane business visitor numbers skyrocket". Brisbane Marketing Convention Bureau. e-Travel Blackboard. 3. januar 2008. Arkiveret fra originalen 20. januar 2011. Hentet 13. januar 2008.
  88. ↑ "Brisbane Top Companies". Business News Australia. 11. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 23. april 2020. Hentet 19. april 2020.
  89. ↑ "Queensland Tourism Economic Key Facts" (PDF). Tourism and Events Queensland. Tourism Queensland. Hentet 25. oktober 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  90. ↑ "International Market Tourism Facts" (PDF). Tourism Australia. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. september 2007.
  91. ↑ "DISCOVER BRISBANE'S TOP MAJOR ATTRACTIONS". Brisbane. BEDA. 18. januar 2023. Arkiveret fra originalen 23. november 2023. Hentet 23. november 2023.
  92. ↑ "Things to Do in Brisbane". Tripadvisor. Arkiveret fra originalen 22. november 2023. Hentet 23. november 2023.
  93. ↑ "BRISBANE TOURIST DESTINATIONS". Brisbane Australia. Intaanetto.com Social Media. Arkiveret fra originalen 22. november 2023. Hentet 23. november 2023.
  94. ↑ "Glass House Mountains National Park". Parks and forests | Department of Environment and Science, Queensland (australsk engelsk). 2. september 2022. Arkiveret fra originalen 23. december 2022. Hentet 23 december 2022.
  95. ↑ Australia, Tourism (12. oktober 2022). "Guide to the Whitsunday Islands - Tourism Australia". www.australia.com (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 23. december 2022. Hentet 23. december 2022.
  96. ↑ Wanna, John (2003). "Queensland". I Moon, Campbell; Sharman, Jeremy (red.). Australian Politics and Government: The Commonwealth, the States, and Territories. Cambridge, United Kingdom: Cambridge University Press. s. 47. ISBN 978-0-521-82507-8. Arkiveret fra originalen 2. januar 2016. Hentet 15. november 2011.
  97. ↑ Daly, Margo (2003). The Rough Guide To Australia. Rough Guides Ltd. s. 397. ISBN 978-1-84353-090-9.
  98. ↑ Penrith, Deborah (2008). Live & Work in Australia. Crimson Publishing. s. 478. ISBN 978-1-85458-418-2.
  99. ↑ "Why Labor struggles in Queensland". Brisbane Times. 23. august 2010. Arkiveret fra originalen 15. januar 2013.
  100. ↑ George Megalogenis, "The Green and the Grey", Quarterly Essay, Vol. 40, 2010, p69.
  101. ↑ "Australia ready for first female leader". BBC News. 25. juni 2010. Arkiveret fra originalen 25. april 2012.
  102. ↑ Local Government Act 1993 Arkiveret 23. april 2011 hos Wayback Machine, s.34. (Reprint 11E, gældende 22. november 2007.)
  103. ↑ "Rates and valuations". Queensland: Department of Local Government, Sport and Recreation. 26. juli 2007. Arkiveret fra originalen 19. marts 2008. Hentet 5. april 2008.
  104. ↑ "Historical information on the Australian Parliament". Parliament of Australia. Arkiveret fra originalen 25. maj 2019. Hentet 24. maj 2020.
  105. ↑ IOC (12. juli 2021). "Brisbane 2032 Summer Olympics - Summer Olympic Games in Australia". Olympics.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 21. juli 2021. Hentet 21. juli 2021.
  106. 1 2 "Coat of Arms". Queensland State Government Website. Arkiveret fra originalen 17. december 2021. Hentet 26. august 2021.
  107. ↑ "Queensland Flags & Emblems". Australias Guide (australsk engelsk). Arkiveret fra originalen 26. august 2021. Hentet 26. august 2021.
  108. ↑ "State flags, emblems, and icons". Queensland Government. Hentet 9. november 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  109. ↑ "Home". Cross River Rail (australsk engelsk). Arkiveret fra originalen 31. august 2023. Hentet 31. august 2023.
  110. ↑ "Sharing the road with trams | Transport and motoring". Department of Transport and Main Roads (australsk engelsk). Queensland Government. Arkiveret fra originalen 9. november 2017. Hentet 8. november 2017.

20°S 143°Ø / 20°S 143°Ø / -20; 143

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Queensland&oldid=12177687"