Rådet for Den Europæiske Union

Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet eller Rådet er det lovgivende organ i EU, som består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.

I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.

Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.

Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.

Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.

EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer blevet oprettet for vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at samtykke fra både Rådet og Parlamentet skal udfyldes, før en lov kan vedtages.

Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen Parlamentet kan foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer er lovgivningen er godkendt. Hvis det ikke så det vedtager en "fælles holdning", og har anført, at nye version til Europa-Parlamentet. Ved andenbehandlingen, at Parlamentet, hvis godkender den tekst eller ikke handler, er den vedtagne tekst, ellers kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist ud til højre med et absolut flertal af medlemmerne. Hvis Rådet endnu ikke godkender Parlamentets holdning, så teksten er taget til en "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal medlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, er det stadig skal godkendes af både Rådet og Parlamentet eller forslaget er opgivet.

De få andre områder, der opererer de særlige lovgivningsprocedurer er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder: såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder, beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren anvendes også afhænger af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed. Så er der direktiver, som binder medlemmerne til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette gennem deres egne love og dermed have plads til at manøvrere i at træffe afgørelse om dem. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.

Stemmesystem

Rådet stemmer på en af tre måder; enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være en mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal) Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning kan også tages i betragtning. Enstemmighed er næsten altid anvendes, hvor udenrigspolitikken er bekymret, og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.

For et forslag til at passere, er den understøttende side nødt til at overgå tre kriterier:

• 50% (hvis forslaget blev fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemmerne stater,
• 74% af de stemmeberettigede vægte,
• 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet).

Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).

Land	Befolkningstal	Stemmer
Tyskland	7007817575950000000♠81.757.595	29
Frankrig	7007647094800000000♠64.709.480	29
Storbritannien	7007620417080000000♠62.041.708	29
Italien	7007603973530000000♠60.397.353	29
Spanien	7007460871700000000♠46.087.170	27
Polen	7007381638950000000♠38.163.895	27
Rumænien	7007214661740000000♠21.466.174	14
Holland	7007165768000000000♠16.576.800	13
Grækenland	7007111251790000000♠11.125.179	12
Belgien	7007108275190000000♠10.827.519	12
Portugal	7007106368880000000♠10.636.888	12
Tjekkiet	7007105123970000000♠10.512.397	12
Ungarn	7007100136280000000♠10.013.628	12
Sverige	7006934789900000000♠9.347.899	10
Østrig	7006837293000000000♠8.372.930	10
Bulgarien	7006757675100000000♠7.576.751	10
Danmark	7006554708800000000♠5.547.088	7
Slovakiet	7006542405700000000♠5.424.057	7
Finland	7006535047500000000♠5.350.475	7
Irland	7006445087800000000♠4.450.878	7
Litauen	7006332922700000000♠3.329.227	7
Letland	7006224896100000000♠2.248.961	4
Slovenien	7006205411900000000♠2.054.119	4
Estland	7006134027400000000♠1.340.274	4
Cypern	7005801851000000000♠801.851	4
Luxembourg	7005502207000000000♠502.207	4
Malta	7005416333000000000♠416.333	3

Formandskabets rotation

Periode		Trio	Formand	Hjemmeside
1958	Jan–Jun		Belgien
	Jul–Dec		Vesttyskland
1959	Jan–Jun		Frankrig
	Jul–Dec		Italien
1960	Jan–Jun		Luxembourg
	Jul–Dec		Holland
1961	Jan–Jun		Belgien
	Jul–Dec		Vesttyskland
1962	Jan–Jun		Frankrig
	Jul–Dec		Italien
1963	Jan–Jun		Luxembourg
	Jul–Dec		Holland
1964	Jan–Jun		Belgien
	Jul–Dec		Vesttyskland
1965	Jan–Jun		Frankrig
	Jul–Dec		Italien
1966	Jan–Jun		Luxembourg
	Jul–Dec		Holland
1967	Jan–Jun		Belgien
	Jul–Dec		Vesttyskland
1968	Jan–Jun		Frankrig
	Jul–Dec		Italien
1969	Jan–Jun		Luxembourg
	Jul–Dec		Holland
1970	Jan–Jun		Belgien
	Jul–Dec		Vesttyskland
1971	Jan–Jun		Frankrig
	Jul–Dec		Italien
1972	Jan–Jun		Luxembourg
	Jul–Dec		Holland
1973	Jan–Jun		Belgien
	Jul–Dec		Danmark
1974	Jan–Jun		Vesttyskland
	Jul–Dec		Frankrig
1975	Jan–Jun		Irland
	Jul–Dec		Italien
1976	Jan–Jun		Luxembourg
	Jul–Dec		Holland
1977	Jan–Jun		Storbritannien
	Jul–Dec		Belgien
1978	Jan–Jun		Danmark
	Jul–Dec		Vesttyskland
1979	Jan–Jun		Frankrig
	Jul–Dec		Irland
1980	Jan–Jun		Italien
	Jul–Dec		Luxembourg
1981	Jan–Jun		Holland
	Jul–Dec		Storbritannien
1982	Jan–Jun		Belgien
	Jul–Dec		Danmark
1983	Jan–Jun		Vesttyskland
	Jul–Dec		Grækenland
1984	Jan–Jun		Frankrig
	Jul–Dec		Irland
1985	Jan–Jun		Italien
	Jul–Dec		Luxembourg
1986	Jan–Jun		Holland
	Jul–Dec		Storbritannien
1987	Jan–Jun		Belgien
	Jul–Dec		Danmark
1988	Jan–Jun		Vesttyskland
	Jul–Dec		Grækenland
1989	Jan–Jun		Spanien
	Jul–Dec		Frankrig
1990	Jan–Jun	Irland
	Jul–Dec	Italien
1991	Jan–Jun	Luxembourg
	Jul–Dec	Holland
1992	Jan–Jun	Portugal
	Jul–Dec	Storbritannien
1993	Jan–Jun	Danmark
	Jul–Dec	Belgien
1994	Jan–Jun	Grækenland
	Jul–Dec	Tyskland
1995	Jan–Jun	Frankrig
	Jul–Dec	Spanien
1996	Jan–Jun	Italien
	Jul–Dec	Irland
1997	Jan–Jun	Holland
	Jul–Dec	Luxembourg
1998	Jan–Jun	Storbritannien	presid.fco.gov.uk
	Jul–Dec	Østrig	?
1999	Jan–Jun	Tyskland	?
	Jul–Dec	Finland	presidency.finland.fi
2000	Jan–Jun	Portugal	?
	Jul–Dec	Frankrig	?
2001	Jan–Jun	Sverige	eu2001.se
	Jul–Dec	Belgien	eu2001.be
2002	Jan–Jun	Spanien	ue2002.es
	Jul–Dec	Danmark	eu2002.dk
2003	Jan–Jun	Grækenland	eu2003.gr
	Jul–Dec	Italien	eu2003.it
2004	Jan–Jun	Irland	eu2004.ie
	Jul–Dec	Holland	eu2004.nl
2005	Jan–Jun	Luxembourg	eu2005.lu
	Jul–Dec	Storbritannien	eu2005.gov.uk
2006	Jan–Jun	Østrig	eu2006.at
	Jul–Dec	Finland1	eu2006.fi
2007	Jan–Jun	T1	Tyskland	eu2007.de
	Jul–Dec		Portugal	eu2007.pt
2008	Jan–Jun		Slovenien	eu2008.si
	Jul–Dec	T2	Frankrig	ue2008.fr
2009	Jan–Jun		Tjekkiet	eu2009.cz
	Jul–Dec		Sverige	se2009.eu
2010	Jan–Jun	T3	Spanien	eu2010.es eutrio.es
	Jul–Dec		Belgien	eutrio.be
2011	Jan–Jun		Ungarn	eu2011.hu
	Jul–Dec	T4	Polen	pl2011.eu
2012	Jan–Jun		Danmark	eu2012.dk
	Jul–Dec		Cypern	cy2012eu.gov.cy
2013	Jan–Jun	T5	Irland	eu2013.ie
	Jul–Dec		Litauen	TBD
2014	Jan–Jun		Grækenland	TBD
	Jul–Dec	T6	Italien	TBD
2015	Jan–Jun		Letland	TBD
	Jul–Dec		Luxembourg	TBD
2016	Jan–Jun	T7	Holland	TBD
	Jul–Dec		Slovakiet	TBD
2017	Jan–Jun		Malta	TBD
	Jul–Dec	T8	Storbritannien	TBD
2018	Jan–Jun		Estland	TBD
	Jul–Dec		Bulgarien	TBD
2019	Jan–Jun	T9	Østrig	TBD
	Jul–Dec		Rumænien	TBD
2020	Jan–Jun		Finland	TBD

Generalsekretærer for EU's ministerråd

Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.

Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:

• 1952 – 1973: Christian Calmes (1913 – 1995) fra Luxembourg
• 1973 – 1980: Nicolas Hommel fra Luxembourg
• 1980 – 1994: Niels Ersbøll (født 1926) fra Danmark
• 1994 – 1999: Jürgen Trumpf (født 1931) fra Tyskland
• 1999 – 2009: Javier Solana (født 1942) fra Spanien, også EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
• 2009 – 2011: Pierre de Boissieu (født 1945) fra Frankrig
• 2011 – nu: Uwe Corsepius (født 1960) fra Tyskland

Kilder

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rådet for Den Europæiske Union