Række (matematik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Række. (Se også artikler, som begynder med Række)

En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led. De enkelte led i rækken kan være tal eller andre matematiske udtryk. Endelige rækker kan håndteres ved hjælp af elementær algebra, hvorimod uendelige rækker kræver redskaber fra den matematiske analyse for en stringent behandling.

Et klassisk eksempel på en uendelig række forekommer i Zenons paradoks om Achilleus og skildpadden, hvor Achilleus giver den (i dette eksempel) 10 gange langsommere skildpadde et forspring i et kapløb. I tankeeksperimentet fremkommer følgende sum

1 + \frac{1}{10} + \frac{1}{100} + \frac{1}{1000} + \ldots.

De enkelte led i denne række repræsenterer den tid det tager Achilleus at indhente skildpaddens forrige position, mens summen repræsenterer den samlede tid det tager for Achilleus at indhente skildpadden.

Man bemærker et hvert led i rækken fremkommer med at tage det forgående led og multiplicere med 1/10:

1 + \frac{1}{10} + \frac{1}{100} + \frac{1}{1000} + \ldots 
= \left(\frac{1}{10}\right)^0 + \left(\frac{1}{10}\right)^1 + \left(\frac{1}{10}\right)^2 + \left(\frac{1}{10}\right)^3+\ldots,

hvilket kan skrives ved hjælp af summationstegnet som

\sum_{n=0}^\infty \left(\frac{1}{10}\right)^n.

Denne uendelige række giver en endelig værdi trods det at den indeholder et uendeligt antal led

\sum_{n=0}^\infty \left(\frac{1}{10}\right)^n = \frac{1}{1-\frac{1}{10}}=\frac{10}{9}.

Man siger at rækken konvergerer, hvilket i eksemplet har den konsekvens at Achilleus indhenter skildpadden.

Havde skildpadden overmodigt tilbudt Achilleus et lignende forspring ville følgende række have forekommet

\sum_{n=0}^\infty(10)^n = 1 + 10 + 100 + 1000 + \ldots.

Her er hvert følgende led ti gange større end det foregående, og det går ikke godt for skildpadden! Rækken vokser progressivt mod uendelig, når de uendeligt mange led summeres. Man siger, at rækken divergerer.

Eksempler på uendelige rækker[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange typer rækker. Eksemplerne ovenfor er to specialtilfælde af en geometrisk række, der kan skrives som

\sum_{n=0}^{\infty} z^n,

hvor z er et vilkårligt komplekst tal. Denne række konvergerer for |z|<1 og divergerer for |z|\geq 1, i overenstemmelse med eksemplet, som benyttede z=1/10 og z=10.

Et andet eksempel på en divergerende uendelig række er den harmoniske række

\sum_{n=1}^\infty\frac{1}{n} = 1 + \frac{1}{2} + \frac{1}{3} + \frac{1}{4} + \ldots.

I en alternerende række skifter fortegnet på hvert enkelt led, som f.eks. i den alternerende harmoniske række

\sum_{n=0}^\infty(-1)^n\frac{1}{n} = 1-\frac{1}{2}+\frac{1}{3}-\frac{1}{4}+\ldots = \ln 2.

I en potensrække repræsenteres en funktion f(x) ved en række, hvor de enkelte led er potenser af argumentet i funktionen:

f(x) = \sum_{n=0}^\infty a_n(x-c)^n = a_0 + a_1(x-c) + a_2(x-c)^2+a_3(x-c)^3+\ldots\, ,

hvor a_n er koefficienten for det n'te led og c er en konstant.

En vigtig type af potensrækker er Taylorrækkerne, som repræsenterer en analytisk funktion, f(x) med en række ud fra kendskabet til funktionsværdien og dens afledte for et bestemt værdi c:

f(x)=\sum_{n=0}^\infty \frac{f^{(n)}(c)}{n!}(x-c)^n
           =f(c) + f'(c)(x-c) + f''(c)\frac{(x-c)^2}{2} + f'''(c)\frac{(x-c)^3}{6} + \ldots\, .

Her repræsenterer  f^{(n)}(c) den n'te afledte af f i punktet c og n! er fakulteten af n.

Taylorrækker med c=0 kaldes Maclaurin rækker.

Eksponentialfunktionen f(x)=e^x kan repræsenteres simpelt ved en en sådan serie, idet f^{(n)}(0)=1 for alle n. Herved fås

e^x= \sum_{n=0}^\infty\frac{x^n}{n!} =1 +x +\frac{1}{2}x^2 +\frac{1}{6}x^3 +\ldots

for alle værdier af x.

Se også[redigér | redigér wikikode]