Røldal stavkirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Røldal stavkirke
Røldal Stave Church.jpg

Foto: Roarjo
Generelt
Sted Røldal, Hordaland, Norge
Opført ca. 1250
Ændringer 1844: Ombygning, bygget højere, skibet udvidet mod vest
1917:Restaureret, Jens Z. Kielland og Domenico Erdmann
Geografi
Kommune (2007) Odda
Arkitektur
Teknik Stavkirke
Materiale Træ
Portal Enkel træportal i vest, dele af sydportalen er bevaret
Kirkerummet
Prædikestol 1627, Gottfried Hendtzschel, Schlesien
Døbefont Klæbersten, dåbsfad i messing fra middelalderen
Alter Altertavle, 1629, Gottfried Hendtzschel, Schlesien med motiverne Jesus bliver gravlagt, opstandelsen. Den har skriftfelt på siderne med citater fra Bibelen, en såkaldt katekismetavle
Pladser 130
Diverse Treskulpturer fra 1200-1250, i Bergen museum, Krusifiks fra 12-1300-tallet, orgel Paul Ott (Tyskland) fra 1978
Eksterne henvisninger
Commons-logo.svg   Røldal stavkirke på Commons

Koordinater: 59°49′50″N 6°49′17″E / 59.83056°N 6.82139°Ø / 59.83056; 6.82139 Røldal stavkirke er en stavkirke fra 1200-tallet i bygden Røldal i Odda kommune, Hordaland fylke, Hardanger i Norge. Den er nævnt i skriftlige kilder fra 1462. Man kommer til stedet via E134.

Madonna og barnet 1250

Bygningshistorie[redigér | redigér wikikode]

Kirken er oprindelig bygget som en enskibet halkirke med samme bredde på kor og skib. Udgravninger har vist, at stolperne hviler direkte på et stenfundament. Det almindelige er, at stolperne hviler på en grundstok af træ, som ligger på stenfundamentet. Dette blev opdaget i 1844 da kirken skulle ombygges, hvor dele af kirkens bygningshistorie kom for dagen. Man opdagede at denne kirke var ganske anderledes end de andre stavkirker, og det er blevet diskuteret, om dette er en stavkirke eller om den faktisk er en af de langt ældre stolpekirker,[1] der er en type kirke som det generelt antages er blevet erstattet af stavkirker.

Kirken må tidligt være udvidet til en langkirke med et smallere, afsluttet kor. Rundt om kirken har der også været en svalegang.

En gang i 1600-tallet fik skibet hvælving og kirken fik nyt inventar. Den blev også bemalet.

Under ombygningen i 1844 blev skibet udvidet mod vest og gjort højere med et nyt hvælv. Væggene blev også beklædt både ude og inde, og kirken blev malet hvid indvendig.

I tidsrummet 1913-1918 gennemgik kirken en omfattende ombygning og restaurering. Beklædningen fra 1800-tallet blev fjernet og renæssanceinteriøret restaureret. Der blev også bygget en ny svalegang omkring kirken for at beskytte vægpanelerne. Bygningsrestaureringen blev ledet af Jens Z. Kielland, mens farverestaureringen blev udført af Domenico Erdmann, som blev assisteret af malerne Alfred Hagn og Ulrik Hendriksen.[2][3]

Fra middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af konstruktionen i skibet og koret er bevaret, ligesom tagkonstruktionen over skib og kor. Dele af sydportalen er også oprindelige.

Alter og døbefont i Røldal kirke

Døbefonten er af klæbersten og dateret til 12-1300-tallet.

I Bergen Museum opbevares en række bygningsdele og andre middelaldergenstande fra kirken. Her er blandt andet alterfront og træskulpturer af Olav den hellige fra ca. 1250, af jomfru Maria med barnet fra ca. 1250, og ærkeenglen Mikael dateret ca. 1200.

Røldal stavkirke er fra gammel tid en votivkirke, det vil sige, at den modtog store gaver fra mange af pilgrimmene som valfartede til kirken. Som et resultat af dette blev den lille bygd ganske velstående i middelalderen. I 1600-tallet blev væggene inde i kirken rigt dekoreret med malerier.

Krucifikset[redigér | redigér wikikode]

Kirken er bedst kendt for sit 85 cm høje krucifiks fra 1200-tallet, som hænger over koråbningen. Det blev formentlig lavet af en tysk håndværker som slog sig ned på Vestlandet på den tid stavkirken blev bygget. En legende fortæller dog i stedet, at en gammel blind mand og en dreng fik mere end fisk i garnet. Drengen sagde, at han så et kors dernede, men det var for tungt at løfte op i båden. Den gamle råbte, at fik han bare korset op i båden, skulle han fragte det til nærmeste kirke. Han råbte navnene på de nærliggende kirker, men korset var lige tungt, indtil han råbte «Røldal kirke!» – da nærmest hoppede det op i båden af sig selv. Den gamle tørrede sveden af panden, og med det samme fik han synet igen.[4]

Ifølge en anden legende hed det sig, at krucifikset får sveddråber i panden hver midsommernat. Korset blev da løftet ned fra sin plads på væggen, så pilgrimmene kunne tørre dråberne af, eftersom man troede, at denne væske kunne have helbredende virkning. Messerne blev holdt i en tætpakket kirke, hvor varmen fra mængden i det uopvarmede kirkerum kan være omdannet til kondens som, når det opstod på krucifikset, blev opfattet som sved.

Gentagne gange blev messerne forsøgt standset – i 1622 af Oslos biskop Nils Glostrup, i 1644 af Bergens biskop Ludvig Munthe (som Ludvig Holberg blev opkaldt efter), og i 1744 af Kristiansands biskop Jakob Kærup, der også ville have krucifikset brændt. Han regnede det som et ikon, og tilbedelse af et ikon var afgudsdyrkelse. I dag er krucifikset i Røldal den eneste overlevende kultgenstand i Norges gamle pilgrimskirker.[4]

I nyere tid har der været regelmæssige katolske valfarter til kirken, i forståelse med den lutherske menighed, som bruger kirken til daglig.

Orglet[redigér | redigér wikikode]

Orgel-prospektet i Røldal kirke

Orglet i Røldal kirke blev bygget af det tyske orgelbyggerfirma Paul Ott i 1978. Det har 9 stemmer og mekanisk traktur.

Hovedværk C-g3
Rohrfløjte 8′
Praestant 4′
Schwiegel 2′
Mixtur 3-4f
Oberverk C-g3
Gedackt 8′
Spilfløjte 4′
Prinzipal 2′
Siffløjte 1 1/3′
Pedalverk C-f1
Subbass 16′
Kopler
II/I, I/ped. II/ped.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jensenius, Jørgen H.; Viking, vol. LXI, 1998: s.131-145
  2. ^ Erdmann, Domenicus, ”Røldal kirke. Dekoration, og farverestaurering", i Årbok. Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring, 1913.
  3. ^ Brandal, Nik, Brazier, Eirik og Teige, Ola, Den mislykkede spionen. Fortellingen om kunstneren, journalisten og landssvikeren Alfred Hagn, Oslo 2010.
  4. ^ a b Gunn Gravdal Elton: «Korsets kraft», Aftenposten 26.juni 2009