Racisme

Anti-racistisk slogan

Racisme er et menneskesyn, som består af både fordomme og diskrimination baseret på sociale opfattelser af biologiske forskelle mellem folkeslag. Det tager ofte form i sociale handlinger, praksisser eller overbevisninger, ideologier, eller politiske systemer, der anser forskellige racer til at være rangeret som bedre eller ringere end hinanden baseret på formodede fælles arvelige træk, evner eller kvaliteter. Racisme kan også indeholde, at medlemmer af forskellige racer skal behandles forskelligt.

Blandt spørgsmålene vedrørende, hvordan man definerer racisme, er spørgsmålet om begrebet, omfatter former for forskelsbehandling, der er utilsigtet, såsom at gøre antagelser om præferencer eller evner baseret på racemæssige stereotyper, om det inkludere symbolske eller institutionaliserede former for diskrimination såsom anvendelse af etniske stereotyper gennem medierne, og om det omfatter socioøkonomisk og sociopolitisk lagdeling i samfundet, der oftest har et racemæssigt komponent.

I sociologi og psykologi omfatter nogle definitioner kun bevidst ondartede former for forskelsbehandling. Nogle definitioner af racisme omfatter også diskriminerende adfærd og overbevisninger baseret på kulturelle, nationale, etniske, kaste, eller religiøse stereotyper. Et synspunkt hævder, at racisme bedst forstås som "fordomme plus magt", fordi uden støtte fra politisk eller økonomisk magt, ville racisme ikke være i stand til at manifestere sig som et omsigtsgribende kulturel, institutionel eller socialt fænomen.

I begyndelsen af det tyvende århundrede var troen på biologiske racer almindeligt forekommende i videnskaben,^{[kilde mangler]} og for eksempel Nazismens racelære benyttede sig af en videnskabelig diskurs, men med udviklingen af genetik og udviklingslære blev det tydeligt at menneskelige grupper ikke er biologisk homogene, men stærkt varierende og at der derfor ikke er basis for at nogle grupper kunne defineres som egentlige racer i biologisk forstand.^{[kilde mangler]}

Med grundlæggelse af de Forenede Nationer efter Anden Verdenskrig tog det internationale samfund afstand fra racisme, og UNESCO udsendte en række erklæringer imod racisme forfattet af ledende videnskabsmænd, og retten til at blive beskyttet imod diskrimination på baggrund af race blev indføjet i erklæringen om menneskerettigheder.

Definition

Den kendte definition af racisme er, at udtrykket kun omfatter en egentlig racelære, hvor en biologisk race (typisk hudfarve) opfattes overlegen eller underlegen i forhold til andre.^{[kilde mangler]} Men i dagligdags sprogbrug bruger mange i dag ordet racisme i en bred og mindre klar betydning, hvor det omfatter alle negative ytringer mod en bestemt gruppe mennesker (især minoritetsgrupper).^{[kilde mangler]}

Nogle af de dagligdags betydninger af ordet racisme er bedre dækket af begreberne diskrimination (forskelsbehandling) eller xenofobi. Når det handler om ytringer, er begrebet ærekrænkelse ofte dækkende.^{[kilde mangler]}

Det diskuteres ofte, om det er korrekt at bruge den udvidede betydning. Gennem næsten hele 1900-tallet har ordet racisme betegnet en politisk ideologi eller praksis,^{[kilde mangler]} hvilket taler for at bevare den snævre betydning. På den anden side er ordet racisme afledt af race, der oprindelig ikke kun betegner hudfarve og biologiske træk, men kunne bruges om enhver gruppe, slags eller type. Denne betydning er sjælden på moderne dansk, men ganske almindelig på mange andre sprog.^{[kilde mangler]}

I en udgave fra 1986 holder Nudansk Ordbog sig til en relativt snæver politisk-biologisk definition: "[T]eori om, at en nations racerenhed bør bevares; tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte evne til at herske."

En udgave af Nudansk Ordbog fra 1999 lægger stadig vægt på racisme som politisk ideologi: "Den anskuelse, at raceforskelle bør bestemme forskellene i sociale og politiske rettigheder."

I 2010 definerer Nudansk Ordbog begrebet racisme som, citat: "Negativ forskelsbehandling af mennesker af anden race el. af anden etnisk oprindelse."

Erklæringen om race og racefordomme af 27. november 1978 fra UNESCO holder sig også til teorier ud fra race og etnicitet:

Enhver teori, som indeholder påstanden om, at racemæssige eller etniske grupper i sig selv er overlegne eller underlegne, således implicerende, at nogle ville have ret til at dominere eller eliminere andre, der opfattes som underlegne, eller som baserer værdiopfattelser på racemæssig skelnen...

I en retssag i 2003 mente Højesteret derimod, at racisme også kunne betegne "forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv". Retten lagde vægt på en udtalelse fra Dansk Sprognævn, der ser det som sin hovedopgave at registrere og følge sprogets udvikling, men ikke at tage stilling til sproglig korrekthed.^{[kilde mangler]}

Race

Uddybende artikel: Race (klassifikation af mennesker)

Uenigheden om definitionen af racisme hænger også sammen med det omstridte begreb race. Race har siden den klassiske racismes fremkomst med Gobineau i 1800-tallet og især siden nazismen i 1930'erne været forbundet med en inddeling af menneskeheden i europæere, afrikanere og asiater og evt. undergrupper. Da den klassiske racisme lægger særlig vægt på hudfarver, har inddelingen i hvide, sorte og gule været populær og letforståelig. Men i ældre sprogbrug, og stadig på f.eks. engelsk, betyder race nærmest "slags", mennesketype, stamme, nation eller folk, uden den biologisk-genetiske betydning. Man kan derfor måske argumentere for, at racisme skal have en udvidet betydning i retning af "lære, som bygger på at opdele mennesket i grupper/stammer", men dette er ikke den klassiske betydning af begrebet racisme.^{[kilde mangler]}

Racisme i Danmark

Hovedartikel: Racismeparagraffen#Sager_og_domme.

I Danmark er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering omfattet af Straffelovens § 266b. Paragraffen kaldes populært "racismeparagraffen", og det bruges af og til som argument for, at kritik af religiøse grupperinger er racisme.^{[kilde mangler]}

I 2004 havde Politiets Efterretningstjeneste (PET) registreret 37 forhold og hændelser med racistisk baggrund, mens tallet var 51 i 2005. PET overvejede i 2006 at iværksætte en kampagne for at øge graden af anmeldelse og registrering af racistiske forbrydelser.

Strukturel racisme

Teorien om strukturel racisme går ud på at samfundets institutioner, erhvervslivet, dagliglivet og kulturlivet er indrettet på en måde, så de sociale strukturer holder "anderledes" mennesker udenfor.^{[kilde mangler]} Selv om der ikke findes racistiske love, og selv om den officielle politik tilsigter ligestilling, så kan der altså i praksis alligevel være en forskelsbehandling. Som forklaring angiver man ofte at der findes en skjult eller underbevidst modvilje mod fremmede, eller at vesten bygger på en grundlæggende racistisk kultur, som må ændres dybtgående for at racismen kan fjernes. Begrebet strukturel racisme er derfor ganske politisk ladet og meget omstridt.^{[kilde mangler]}

En svensk forskningsudredning fra 2006 påviste at diskriminerende idéer forekommer i lige stort omfang inden for alle grupper. Således giver indvandrere udtryk for negative opfattelser af svenskere, lige så vel som i modsat retning. Det samme gælder kønsdiskrimination, hvor både kvinder og mænd diskriminerer til fordel for deres eget køn. Imidlertid vil folk der opfatter sig som bevidste anti-racister, ofte forsøge at kompensere ved hjælp af positiv diskrimination af udlændinge.

Se også

• Diskrimination
• Etnicitet
• Racediskrimination
• Racismeparagraffen
• Apartheid

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Racisme