Radiomodtager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Moderne radio.
En gammel radio.

En radiomodtager, radiofonimodtager eller kort radio er et apparat, som kan modtage radiofoni, forstærke signalet og sende det ud i en højttaler.

Guglielmo Marconi demonstrerede teknikken i 1895, men det var Valdemar Poulsen og P.O. Pedersen (ingeniør), der via buegeneratoren i 1902 udsendte kontinuerte bølger med en fast frekvens. Buegeneratoren kunne udsende tale og musik, men ikke i nutidens kvalitet.

Teknisk[redigér | redigér wikikode]

En radiomodtager er sammenbygningen af en radioforsats, forforstærker og en effektforstærker.

I radioantennen omdannes radiobølgerne til elektricitet. Den ledes nu via et antennekabel til forsatsen, som udvælger og forstærker den ønskede kanal i et bestemt frekvensinterval. Forsatsen foretager detektering af det modulerede signal. I en gammeldags retmodtager detekteres signalet direkte på bærebølgens frekvens. Indførelsen af superheterodynmodtagere gav en bedre og mere stabil modtager: En stor del af radiomodtagere arbejder efter dette princip nu.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]