Rahel Varnhagen von Ense

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rahel Varnhagen von Ense

Rahel Levin.png

Personlig information
Pseudonym Rahel Robert, Robert-Tornow, Friedericke Antonie,
Rahel Robert Rediger på Wikidata
Født 19. maj 1771 Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 7. marts 1833 (61 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Berlin Rediger på Wikidata
Nationalitet Tysk-romerske rige Tysk
Søskende Ludwig Robert,
Rose Asser,
Markus Theodor Robert Rediger på Wikidata
Ægtefælle Karl August Varnhagen von Ense Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Salonvært, skribent Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Margherita von Brentano-pris (2010) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rahel Antonie Friederike Varnhagen von Ense (født 19. maj 1771 i Berlin, død 7. marts 1833 sammesteds) var en tysk kulturpersonlighed, datter af en jødisk købmand Levin-Marcus og søster til forfatteren Ludwig Robert.

Hun var en fin kultiveret, både i musikalsk og litterær henseende rigt udrustet personlighed, der tidlig grebs af Goethes idéverden. Hun nåede højt i fordomsfri bedømmelse af tilværelsen — dette viser for eksempel hendes betragtning af Heinrich von Kleists skæbne — og øvede stor indflydelse på mange områder, ikke mindst efter sit i 1814 indgåede ægteskab med Karl August Varnhagen von Ense, hvis bekendtskab hun havde gjort 1808. Hun ofrede sig 1813 for de såredes pleje og gav ideen til den første kvindeforening. Gennem hendes breve og den store litteratur, der yder bidrag til hendes udviklingshistorie, får eftertiden indtryk af hendes ildfulde, følelsesfulde sjæl. Hun studerede menneskene, søgte at forstå dem, vejlede og retlede dem og udtalte sig med kyndighed om religiøse, kunstneriske og litterære problemer, så hun — stemningsmenneske som hun var — blev midtpunktet i en stor kreds af åndelig bevægede, indflydelsesrige mænd og kvinder. Hendes hjem var samlingsstedet for sådanne skikkelser som brødrene Humboldt, Schlegel, Tieck, Fichte, Schleiermacher, Hegel, Chamisso, Arnim, Bettina og Heine. Hun ejede ligesom sin mand forståelse af det unge Tysklands skæbne og af den indsats, bevægelsens førstemænd ydede, og derved strakte hendes indflydelse sig ind i stedse videre kredse. En omfattende litteratur skænkede eftertiden det retteindtryk af, hvilke ideer og hvilket livssyn der bevægede hende. Hendes mand udgav Rahel, ein Buch des Andenkens für ihre Freunde (1833, bearbejdet af Hans Landsberg 1904) og Galerie von Bildnissen aus Rahels Umgang und Briefwechsel (1836).

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.