Randers Egnsteater

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Randers EgnsTeater er et teaterhus i Randers, der blev etableret i år 2000 som egnsteater for Randers Kommune. Det er gennem årene vokset til at blive et af landets største egnsteatre med fire sale og en produktion på 3-5 professionelle teaterforestillinger årligt. Der produceres primært teater for børn og unge, men også for voksne i form af den årlige vinterkabaret, der både spiller på teatret og sendes på turné til forsamlingshuse i oplandet. Teatret har alle år været ledet af Peter Westphael.

Hvert år afvikles der flere end 700 forestillinger, som enten er produceret af, eller indkøbt af teatret. Mange af dem er egne forestillinger, der både spiller på teatret og på turne i ind og udland, men teatret arrangerer også i hver sæson en lang række gæstespil fra turnerende teatre i landet.

Teatret har stået bag flere store kulturelle projekter og events i byen. Blandt andet totalforestillingen Watermusic på Randers havn med mange hundrede medvirkende, der var et af de største bidrag til Europæisk Kulturhovedstad 2017. [1]

I 2015 etablederes Randers EgnsTeaters Talentskole, der er et tilbud til unge mennesker med en passion for teater med gratis undervisning i forløb, der varer et år. [2] Der er også tilknyttet et kor til teatret, som årligt giver en lang række koncerter i og omkring Randers og også har deltaget i flere opsætninger på teatret.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°27′55.65″N 10°1′57.68″Ø / 56.4654583°N 10.0326889°Ø / 56.4654583; 10.0326889