Konservativ Ungdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Randers KU)
Gå til: navigation, søg
Konservativ Ungdom
KU
 
Formand Andreas S. Weidinger
Næstformand Caroline Møller Jensen
 
Grundlagt 1904
Hovedkontor Allégade 24A, 1.
2000 Frederiksberg
Antal medlemmer 1.280 (2016)[1]
Moderparti Det Konservative Folkeparti
 
Politisk ideologi Konservatisme
 
Website www.konservativungdom.dk
 

Konservativ Ungdom (formelt Konservativ Ungdoms Landsorganisation) er en dansk politisk ungdomsorganisation, der er tilknyttet Det Konservative Folkeparti. Organisationen blev stiftet i 1904.

KU er medlem af to internationale organisationer: International Young Democrats Union og Nordisk Ungkonservativ Union. Konservativ Ungdoms Espen Krogh blev i 2017 præsident for Ungdommens Nordiske Råd.

Største lokalforening er Konservativ Ungdom i København.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Organisationen stiftedes 8. december 1904 som Danmarks Konservative Ungdomsforeninger. Organisationen blev stiftet uafhængigt af det konservative parti, Højre. Den første lokalafdeling, Konservativ Ungdom i Stor-Århus, blev stiftet den 25. maj 1903. Det gør foreningen til Danmarks ældste politiske ungdomsorganisation.


Konservativ Ungdom havde i mellemkrigstiden op mod 30.000 medlemmer. KU undergik i årtiets begyndelse en ideologisk nyorientering med udgangspunkt i radikalkonservative tanker om det sociale fokus og kritikken af liberalismen. Store dele af KU gav også udtryk for en kritik af parlamentarismen og de kriser, som den havde medført. I stedet var man inspireret af ideerne om en korporativ stat, hvor man især i 1932-1936 hentede inspirationen fra den italienske fascisme. Bevægelsens ydre former afspejlede i høj grad denne nyorientering med marcherende stormtropper, der brugte den opadstrakte højre arm som hilsen. Efterhånden som Hitlers politik i Tyskland – og forfølgelsen af jøderne – blev kendt, tog man imidlertid kraftig afstand til Hitler.[2] Uniformering og totalitær inspiration var udbredt i andre ungdomsorganisationer, og der var sammenstød mellem KU'ere, DSU'ere og ungkommunister. I 1933 indførte Folketinget forbud mod politiske uniformer.

Efter 1936 styrkedes den interne kritik af den ideologiske nyorientering under Aksel Møllers formandsskab. I tiden op imod 2. verdenskrig så KU nazismen og kommunismen som nationens hovedfjender og søgte i tale, skrift og agitation at bekæmpe dem. KU var blandt de tidligste og mest aktive organisationer i Danmark under modstandskampen. Bøger som "Drengene fra Sankt Petri", der handler om KU Aalborg, fortæller om det. Træning af modstandskæmpere foregik under dække af terrænsport i KU's sommerhus i Skælskør, Guldberghus, der var kendt som Kobæk Hus og stadig bruges af KU til det berømte lederskabskursus "Konsulent Kursus", der tager udgangspunkt i frihedskampen under 2. Verdenskrig.

Formænd[redigér | redigér wikikode]

Struktur[redigér | redigér wikikode]

Forretningsudvalget (FU) er KU's øverste ledelse og har ansvaret for økonomi, kampagner, presseudmeldinger, konferencer og kurser. FU har syv medlemmer: formand, næstformand og fem menige. De vælges på KU's ordinære landsråd. Siden 26. marts 2017 har forretningsudvalget bestået af landsformand Andreas Sebastian Weidinger (Allerød KU), næstformand Caroline Møller Jensen (KU i København), Anders Storgaard (KU i Stor-Aarhus) Frederik Bloch Münster (Esbjerg KU), Alexander Lodahl (KU Herlev-Ballerup), Annsofie Lybaek (Roskilde KU) og Kevin Prahl (KU i København). Konservativ Ungdom har en landssekretær, Nicolaj Aarøe, som har været ansat siden juli 2016. Landssekretæren varetager den daglige administration af landsorganisation og administrationsapparat.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]