Randstad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. mar. 2015, 00:42 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)
Overblikskort over Randstad

Randstad er en sammenhængende metropolregion (en konurbation) i Holland. Den består af de fire største hollandske byer (Amsterdam, Rotterdam, Haag og Utrecht), samt de omkringliggende områder. Med 7,5 mio indbyggere (næsten halvdelen af Hollands befolkning) er det en af de største konurbationer i Europa. Hovedbyerne er Almere, Amsterdam, Delft, Dordrecht, Gouda, Haarlem, Hilversum, Leiden, Rotterdam, Haag, Utrecht og Zoetermeer.

Byerne i Randstad danner mere eller mindre en halvmåne eller kæde. Denne form har givet Randstad sit navn (rand betyder kant og stad betyder by). Området der er omsluttet af de større byer kaldes det grønne hjerte (Groene Hart).

Metropolregionen har givet navn til Regio Randstad, som er et formelt regionalt samarbejde mellem fire af Hollands provinser: Noord-Holland, Zuid-Holland, Utrecht og Flevoland.

Eksterne link

Region Randstads hjemmeside

Koordinater: 52°11′27″N 4°39′20″Ø / 52.19083°N 4.65556°Ø / 52.19083; 4.65556