Rane Jonsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Rane Jonsen (født 1254, død 1294) var en dansk adelsmand. Han var søn af Jon Ranisen Rani og Elisabeth Nielsdatter. Det er ukendt hvem han var gift med, men han fik børnene Niels og Johannes Rani.

Han var beslægtet med Hvideslægten og ejede jord på Sjælland, især på Stevns, hvor han sandsynligvis besad Gjorslev. Han var væbner og kammermester hos Erik V Klipping og var sammen med kongen i Finderup Lade den skæbnesvangre nat i november 1286, hvor kongen blev myrdet af ukendte mænd.

Folkeviserne udnævner Rane Jonsen til at være forræder mod kongen, han "værged sin herre som en skalk", og på Danehoffet i Nyborg blev han det følgende år dømt fredløs som forræder. Han flygtede til Norge og var i de følgende år med til hærgningstogter mod Danmark. I 1294 blev han fanget, henrettet og lagt på stejle ved Roskilde.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]