Rap (torpedobåd, 1873)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Rap
Rap under engelsk flag ved værftet i Chiswick i 1873.
Rap under engelsk flag ved værftet i Chiswick i 1873.
Klasse
Type Torpedobåd
Klasse Rap
Historie
Bestilt 1872[1]
Værft John I. Thornycroft & Company, Chiswick, England
Påbegyndt 1872
Søsat 1872
Taget i brug November 1873
Udgået 1920
Skæbne Museumsskib i Horten
Tekniske data
Deplacement 10 t (fuldt lastet).
Længde 18,2 m
Bredde 2,4 m
Dybgang 0,9 m
Fremdrift Maskineri: 115 HK dampmaskine
Fart 14 knob
Besætning 7
Torpedoer 2 Harvey slæbetorpedoer
1879: 2 Whitehead 35 cm torpedoer
For alternative betydninger, se Rap (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Rap)

Rap var en norsk torpedobåd, der blev bestilt i 1872 og afleveret til den norske marine i november 1873. Båden viste sig at være for spinkel til at fungere som torpedobåd og blev efter nogle få år i stedet bevogtningsfartøj. Efter endt tjeneste (1920) blev Rap slæbt på land og er nu en del af udstillingen i Marinemuseet i Horten.

Baggrund og design[redigér | rediger kildetekst]

Når man ser bort fra det lukkede styrehus ("C"), var der ikke meget i rumfordelingen, der adskilte Rapp fra samtidens dampyachter, leveret fra Thornycroft.

Den norske marines budget for årene 1869-1872 omfattede indkøb af en torpedobåd, bevæbnet med stangtorpedoer. Det britiske værft John I. Thornycroft & Company var i starten af 1870'erne blevet kendt som leverandør af hurtige lystyachter og ville gerne ind på markedet for krigsskibe, og resultatet blev, at Norge bestilte en båd i 1872. Der var tale om en meget slank konstruktion, bygget af stål, og forsynet med en to-gangs (compound) dampmaskine - den første af sin art i den norske marine. Efter søsætningen samme år blev båden i 1873 gennemprøvet på Themsen og var i denne periode under civilt britisk flag, med navnet Maelstrom. Under prøvesejladserne nåede båden op på en hastighed af 14.97 knob. I november 1873 blev båden lastet på et fragtskib og sejlet til Göteborg, hvorfra den for egen kraft fortsatte til den norske flådebase i Horten.[2]

Tjeneste[redigér | rediger kildetekst]

Rap hejste kommando i Horten i november 1873, og de følgende år blev båden afprøvet med forskellige våben - uden større held. Den oprindelige tanke om stangtorpedoer blev opgivet på grund af den spinkle konstruktion, og i stedet indledte man forsøg med slæbetorpedoer af Harveys model. Det blev ingen succes: I forvejen kunne nordmændene blot presse Rap op på 12.25 knob, og når slæbetorpedoerne blev lagt ud, blev båden så langsom og uhåndterlig, at målskibene uden besvær kunne undvige alle angreb. Skuffelsen var så mærkbar, at Rap slet ikke blev taget med i periodens norske flådeliste.[3][4] I 1876 fik den norske marine sine første selvbevægelige Whitehead torpedoer og der blev gjort et forsøg på få dem installeret i Rap. Det lykkedes i 1879 i form af en sænkbar ramme i hver side, med plads til korte torpedoer. Rap kom nu med i flådelisten, men heller ikke dette system var rigtig godt. For at kunne affyre torpedoerne, måtte Rap højst gå 5 knob, og for at ramme måtte målet højst gå 5-7 knob i op til 400 meters afstand. Båden deltog stadig i øvelser i 1890'erne, men entusiasmen omkring torpedoinstallationens effektivitet aftog hurtigt, og Rap blev mere betragtet som bevogtningsfartøj. Da første verdenskrig brød ud i 1914, hejste Rap kommando som bevogtningsfartøj ved Svelvik uden for Drammen, men da krigen var slut, var der ikke mere brug for Rap og den udgik i 1920.[5][6]

Museumsskib[redigér | rediger kildetekst]

Efter udrangeringen blev Rap liggende i et af torpedoskurene i Horten, og først i 1943 blev den flyttet hen til et skur ved den bygning, hvor Marinemuseet lå. På den måde undgik den gamle torpedobåd at blive ødelagt, da Royal Air Force angreb det tysk-besatte Horten i februar 1945. Efter krigen blev Rap anbragt som en del af Marinemuseets samlinger og blev senest istandsat af Forsvarsmuseet i årene 2001-2003.[7][1]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Data fra forsvaretsmuseer.no
  2. ^ Abelsen, side 113-114.
  3. ^ Hegland, side 10.
  4. ^ Abelsen, side 114.
  5. ^ Hegland, side 10-12.
  6. ^ Abelsen, side 114-115.
  7. ^ Abelsen, side 115.

Litteratur og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]