Realdania

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Realdania er en foreningsejet virksomhed med en række aktiviteter indenfor byudvikling, ejendomsinvestering, bygherrevirksomhed, hoteldrift og rådgivning. Realdania forstår sig selv som en filantropisk virksomhed.

Realdanias start[redigér | redigér wikikode]

I år 2000 solgte Realkreditforeningen Danmark sin virksomhed til Danske Bank. Handlen foregik ved, at Foreningen Realkredit Danmark byttede sine aktier i holdingselskabet Realdanmark A/S med Danske Bank aktier for 10 milliarder kroner. Da handlen blev bekendtgjort, steg Danske Banks aktier til det dobbelte. Foreningen Realkredit Danmark havde så en formue på 20 milliarder kroner.

Formuen var den hedengange kreditforenings reservekapital. Det var de penge, som kreditforeningens medlemmer havde indbetalt som sikkerhed. Ifølge Lov om Realkredit fra 1989, paragraf 76 måtte disse penge ikke udbetales til medlemmerne. I bemærkningerne til loven stod: ” Bestemmelsen forhindrer således ikke, at foreningen omdannes til en fond.”

Bestyrelsesformanden for Foreningen Realkredit Danmark Jørgen Nue-Møller skriver i sine erindringer[1], at han ønskede en helt ny form for virksomhed. Man fortsatte derfor som en foreningsejet virksomhed ved, at man på generalforsamlingen i 2000 vedtog en ny formålsbestemmelse om at tjene et almennyttigt formål.

Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlemmer af foreningen Realdania.

I dag kalder virksomheden sig Realdania. Den har tidligere kaldt sig ved sine registrerede binavne Fonden Realdania, Fonden Realdanmark og Foreningen Realdanmark.

Herreløse penge[redigér | redigér wikikode]

Det er blevet sagt, at Realdania formue ligesom formuerne i lignende omdannede, foreningsejede finansielle virksomheder er ”herreløse penge”. Formuerne er opsparet af medlemmerne, men ikke må tilbagebetales til medlemmerne, og tilhører derfor så at sige ingen. De tilhører heller ikke de pågældende virksomheder, foreninger eller ledelsen i disse.

Navnlig Jørn Astrup Hansen har i en række artikler[2] kritiseret de virksomhedskonstruktioner og forretningsformer, der er kommet ud af disponeringen af de herreløse penge.

Realdanias økonomi[redigér | redigér wikikode]

Realdanias formue er placeret i et investeringselskab, primært i værdipapirer. (Realdania kalder aktiviteterne i investeringsselskabet for sine kommercielle aktiviteter.) Formuen giver hvert år et afkast.  

Af dette betales skat. Almennyttige fonde er fritaget for skat af deres uddelinger, men Realdania er en privat virksomhed og skal betale skat. I runde tal har Realdania siden starten betalt 250 millioner i skat årligt.

Dernæst afholdes udgifter til administration og løn. Disse udgifter er vokset fra 50 millioner ved starten i 2001 til 250 millioner i 2018[3]. Realdania har mange medarbejdere ansat rundt omkring i sine virksomheder og har høje lønninger til ledelsen og bestyrelsen.

Et beløb afsættes til at opretholde formuen. Og endelig foretages uddelinger.

Fra starten til i dag (2019) har Realdania uddelt knap 19 milliarder kroner. Størstedelen er gået til egne aktiviteter og egne virksomheder. (Uddelingerne kalder Realdania for sine filantropiske aktiviteter.)

Realdanias egenkapital er svindende. De oprindelige 20 milliarder er i dag knap 22 milliarder i løbende priser. Målt i faste priser er formuen svundet til godt 15 milliarder[4].

Realdania har haft enkelte store tab. Man holdt fast i sine Danske Bank aktier, som faldt voldsomt i værdi i forbindelse med finanskrisen. Formentlig har der været en såkaldt lock-up aftale mellem Realdania og Danske Bank, så Realdania var forpligtet til ikke at sælge sine Danske Bank aktier i en årrække. En oprettelse af investeringsselskabet Dania Capital endte med et tab på 600 millioner kroner[5].

Realdania har meddelt, at der fremover vil blive uddelt mindre end det hidtidige gennemsnit på omkring en milliard om året. I 2019 forventes uddelt en halv milliard kroner.

Realdanias aktiviteter[redigér | redigér wikikode]

Realdanias aktiviteter kan fordeles på egne virksomheder, virksomheder som man kontrollerer eller øver indflydelse på (for eksempel gennem oprettelse af en fond eller dannelse af et partnerskab) og organisationer, som man øver indflydelse på. Endelig uddeles midler til forskellige projekter.

Realdania har to datterselskaber: Bolius og Realdania By og Byg.

Bolius kaldes af Realdania for en oplysningstjeneste. Bolius skriver artikler til andre medier, udgiver et gratis boligmagasin, fungerer som sekretariat for Realdania kampagner som ”Radon” og er medejer af virksomheden Danske Boligarkitekter. Bolius giver et underskud, som Realdania dækker.

Realdania By og Byg rummer en række aktiviteter.

Realdania er selv bygherre på sine byggeprojekter som BLOX, Lille Langebro, Kvæsthusprojektet og mange andre. Bygherrevirksomheden er placeret i Realdania By og Byg.

Realdanias ejendomsselskab er også en del af By og Byg. Realdania har opkøbt en række ejendomme som serien af ”Arkitekternes egne boliger”; bygninger som Rosenhuset og Odense Adelige Jomfru kloster; herregårdene Hindsgavl og Nørre Vosborg drives som hoteller; man har bygget og driver 2 parkeringsanlæg og man har anskaffet sig 3 domiciler til sine aktiviteter (BLOX, Jarmers Plads 2 og Søetatens Pigeskole.) I alt ejes 48 bygninger.

Endelig er der i By og Byg et udviklingsselskab. Realdania er nok Danmarks største developer med mere end 1 million etagemeter under udvikling i projekterne Køge Kyst, Fredericia C., Ringkøbing, Odense (Fra gade til by), og Nærheden.

Realdania har helt eller delvist ejerskab til en række virksomheder. Rådgivningsvirksomheden BARK er ejet af Realdanias fond Bygningsarvfonden. Innovationsinitiativet BLOXHUB er en forening med Realdania repræsenteret i bestyrelsen, og hvor Realdania dækker underskuddet. Dansk Arkitektur Center drives i et partnerskab med flere ministerier. Realdania betaler langt størstedelen af udgifterne til DAC. Royal Arena er ejet af Realdania og Københavns Kommune i fællesskab. Bygningen Den Blå Planet er ejet af en fond, hvor Realdania er i bestyrelsen sammen med Tårnby Kommune og Knud Højgårds fond.

Endelig huser Realdania og øver indflydelse på en lang række organisationer: Bygherreforeningen, Byggeriets samfundsansvar, Boligøkonomisk Videnscenter, Realdania Debat (netværk for byggeriets beslutningstagere), Copenhagen Solutions Lab, Danish Design Center, International Federation for Housing and Planning og organisationer indenfor bygningsfredning og –bevaring.

Realdania har bidraget til mange projekter som: istandsættelse af Grevinde Danner stiftelsen, Musikkens hus i Nordjylland, Kulturhavn Kronborg, færdiggørelsen af DR´s koncertsal, istandsættelse af Ballonhangaren på Islands Brygge og mange andre.

Realdania som filantropisk virksomhed[redigér | redigér wikikode]

I starten kaldte Realdania sig for en fond, fordi man mente at kunne sammenligne sig med en fond.

I dag ser Realdania sig som en filantropisk forening. På en konference for 700 indbudte med Bill Clinton som taler i maj 2012 lancerede Realdania filantropi som et middel til at løse samfundsmæssige problemer. Realdania har vedtaget en filantropisk strategi, hvori man skriver, at ”Vores ambition er at anvende foreningens samlede ressourcer i form af foreningsaktiviteter, afkastet af vores formue og det filantropiske virke til at skabe bedre livskvalitet inden for vores felt.”

Jesper Nygård har forklaret i Deadline DR2 i forbindelse med åbningen af BLOX maj 2018[6], at f.eks. BLOX er filantropi:  bygningen ville ikke have kunnet blive bygget på markedsvilkår. Bygningens underskud er Realdanias filantropiske bidrag.

Realdania indskriver sig i en international trend, hvor det private erhvervsliv gennem markedet ses som bedst egnet til til at løse samfundsmæssige problemer. Der anvendes  management begreber som catalytic philantropy, social impact bonds, payment by results, social investment og impact investment. Det ses som gammeldags at uddele midler til andre efter ansøgning. I stedet skal der i filantropien udpeges de opgaver, der skal løses og anvises midler til at løse dem[7]

Denne form for filantropi er blevet kritiseret for at være neoliberal. Det offentlige ses som underlegent i forhold til det private erhvervsliv, markedet og fremsynede erhvervsledere[8].

Kritikken af Realdania[redigér | redigér wikikode]

Realdania er igennem årene blevet kritiseret fra flere sider. Væsentlige kritikpunkter har været:

  • At Realdania har forvaltet sin formue dårligt. Dette på baggrund af de store tab på Danske Bank aktierne og Dania Capital [9]
  • At der mangler en fornuftig ledelsesstruktur (Corporate Governance) i Realdania: Det er de samme personer, der bevilger pengene, som bruger dem[10].
  • Det blev kritiseret, at Jesper Nygård gik fra at være bestyrelsesformand til at blive ansat som direktør[11]
  • At demokratiet i Realdania ikke fungerer godt. I den forbindelse også, at medlemmerne forlader Realdania. Den gamle kreditforening havde 500.000 medlemmer. 250.000 fortsatte som medlemmer af Realdania. I dag er der godt 150.000 medlemmer[12]
  • At Realdania er en lukket fest. Realdania bruger et mindre antal virksomheder som leverandører, og arkitektkonkurrencer afholdes som begrænset udbud[13].
  • At Realdania er for magtfuld, blev dækket i en serie af artikler i Politiken i 2010[14]
  • Realdanias bygning BLOX til 2 milliarder på Christians Brygge i København blev kritiseret i meget hårde vendinger blandt andet i Politiken og i the Guardian[15]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Jørgen Nue Møller, Penge til huse – fra kreditforening til filantropisk virksomhed, Realdania 2009. ISBN 87-991618-4-2

Kristian Kristiansen, Realdania – kreditforeningen der ville noget større end at give penge til andre, SAXO 2018,

Internetkilder[redigér | redigér wikikode]

Realdanias hjemmeside

Blog om Realdania og byggeriet

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.