Spring til indhold

Reberbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rebslageri)
Reberbane i Kjøge Mini-By
Reberbanen i Den Gamle By
Christian Frederik Beck - Reberbanen på Christianshavn
Skjern Reberbane, der står som den gjorde i 1905
Det indre af den 300 m lange reberbane i Karlskrona

En reberbane er en aflang arbejdsplads hvor rebslagere laver tovværk.[1]

I gamle dage havde mange byer rundt omkring i Danmark en reberbane, hvor der blev produceret reb. En stor havneby som København havde rigtig mange reberbaner spredt rundt i byen. Der lå bl.a. reberbaner der, hvor Vesterbros Torv ligger i dag. ReberbanegadeAmager er opkaldt efter den 350 meter lange reberbane, som Jacob Holm byggede der i 1813. Holmen havde også en stor reberbane, som lå på Bremerholm og forsynede flådens skibe med tovværk. Den Gule Længe i Heibergsgade 9 udgør resterne af en reberbane, der blev bygget 1592-1594. I Aalborg Vestby findes også en længere Reberbanegade. I Flensborg findes tilsvarende en rebslagerbane og i Kerteminde et rebslagerstræde.

Der findes stadig nogle få fungerende reberbaner rundt om i landet, bl.a. i Skjern, hvor der findes en 110 meter lang reberbane.

I moderne tid er det ganske få steder der bliver lavet reb på en reberbane med traditionelle metoder og materialer. På Middelaldercentret ved Nykøbing Falster og Vikingeskibsmuseet i Roskilde bliver der fremstillet reb som man gjorde i vikingetiden og middelalderen.

Randers Reb (Randers Rebslaaeri) var grundlagt i 1840. I 2002 blev produktionen flyttet til Østeuropa.[2][3] Et slogan, der blev landskendt, er: »Hæng Dem ikke i bagateller. Hæng Dem i Randers Reb«.

  1. "reberbane". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. Randers Reb solgt | amtsavisen.dk
  3. Historien om Randers reb - Randers Netavis

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]