Regan Vest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Koordinater: 56°49′27.84″N 9°48′8.98″Ø / 56.8244000°N 9.8024944°Ø / 56.8244000; 9.8024944

Driftmesterboligen til REGAN Vest bag hvilken indgangen til bunkeranlægget ligger skjult og ikke kan ses fra vejen.
Indgang til REGAN Vest med lukket og låst port i april 2015

REGAN Vest er en atomsikret bunker placeret 60 meter under jorden i Rold Skov. Det skulle være et civilt arbejds- og opholdssted for Danmarks regering, kongehus m.m. i en militær nødssituation. Herfra ville den civile krisestyring af Danmark foregå. Arealerne til grunden, hvor bunkeren skulle ligge, blev opkøbt i 1961, og den færdige bunker blev taget i brug i 1969. I 2012 udgik den af beredskabet.

Bunkeren hører under Nordjyllands Historiske Museum. Udstillingen forventes åbnet i 2022. Adressen er Røde Møllevej 24, 9520 Skørping, Rebild Kommune.

Radiobunker[redigér | rediger kildetekst]

Samtidig med opførelsen af REGAN Vest blev der anlagt en lille radiobunker cirka 2 kilometer derfra[1]

Opholds- og arbejdssted[redigér | rediger kildetekst]

Bunkeren, som i 2012 udgik af beredskabet, skulle fungere som opholds- og arbejdssted for dele af regeringen, statsadministrationen og kongehuset i tilfælde af et truende militært angreb på Danmark. Navnet "REGAN" står for "REGeringsANlæg", mens "Vest" betegner, at der er tale om et anlæg i den vestlige del af Danmark. Der findes et anlæg med tilsvarende funktion – Regan Øst – ved HellebækSjælland.[2]

Bygget i en bakke[redigér | rediger kildetekst]

REGAN Vest er i modsætning til andre bunkeranlæg i Danmark ikke gravet ned i jorden, men bygget inde i kalkgruber, der er sprængt ind i en bakke. Selve anlægget har form af to "cykelslanger" ved siden af hinanden. Hver cykelslange er delt i to etager. Anlægget rummer to kilometer gange, tunneler og skakter og kan rumme op til 350 personer fordelt på 232 rum. Cirkelformen gjorde anlægget mindre sårbart over for bombenedslag.[3]

Formål[redigér | rediger kildetekst]

Det blev bygget til at kunne modstå et angreb med atomvåben. Det kunne rumme forsyninger til adskillige ugers ophold, havde egen vand- og elforsyning, radiostation, konferencefaciliteter, præst, politistation og lægevagt.[4]

Bunkerens spisesal var malet med en forårsskov og opholdsstuen med en efterårsskov, ligesom man havde indspillet et lydbånd med fuglefløjt.[5]

Formålet med de to regeringsanlæg var at sikre, at den danske regering og centraladministration kunne fungere i en kriseperiode, idet det kun ville være muligt at sætte bunkerne ud af funktion ved at benytte midler, som var ensbetydende med krig. De to bunkere skulle betragtes som krisestyringsmidler, som skulle medvirke til, at den danske regering ikke kunne trues til overgivelse og kunne få mulighed for at tilkalde militære forstærkninger fra allierede lande.

Civilt anlæg[redigér | rediger kildetekst]

Den militære krisestyring skete ikke fra REGAN Vest, der var et rent civilt anlæg. Alligevel var det hensigten, at Forsvarsministeriet under en udflytning skulle medbringe forsvarsministeren, forsvarschefen, de øverste embedsmænd fra Forsvarskommandoen og ministeriet samt flere af de i en krise eller krig øvrige centrale myndigheder – Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste og Farvandsvæsenet. Disse skulle være med i anlægget som militære rådgivere for regeringen og for at kunne drøfte operative forhold med regeringen og centraladministrationen.

Militær krisestyring[redigér | rediger kildetekst]

Militær krisestyring foregik fra NATOs bunker i Finderup øvelsesterræn.

Øvelser[redigér | rediger kildetekst]

Fire årtier efter sin tilblivelse står anlægget næsten, som da det blev bygget. Der har endnu aldrig været behov for at tage det i brug. Men gennem utallige øvelser har regeringen, centraladministrationen og mange andre aktører i dybeste hemmelighed øvet sig i at lede landet fra anlægget, hvis det blev nødvendigt.[6]

Udfases af beredskabet[redigér | rediger kildetekst]

Anlæggets faste bemanding blev indstillet i 2003 og udgik endeligt i 2012 af beredskabet.[7][8] Eftersom den kolde krig ikke udviklede sig til en reel krig, blev det ikke nødvendigt med anlægget.

Fredning[redigér | rediger kildetekst]

Det Særlige Bygningssyn indstillede på sit møde den 2. oktober 2013 bunkeren til fredning.[9] Anbefalingen blev fulgt, og anlægget blev fredet i 2014.[10]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Poul Holt Pedersen, Karsten Pedersen: Danmarks dybeste hemmelighed. REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker, Billesø & Baltzer, udvidet udgave 2012. Ucensureret udgave 2014.[11]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Radiobunkeren - 1001 fortællinger om Danmark
  2. ^ Statsministeren har endnu en hemmelig bunker | Ingeniøren
  3. ^ "www.reganvest.dk". Arkiveret fra originalen 3. februar 2018. Hentet 15. oktober 2010. 
  4. ^ "www.reganvest.dk". Arkiveret fra originalen 27. november 2010. Hentet 15. oktober 2010. 
  5. ^ http://www.kulturstyrelsen.dk/presse-nyt/ny-bog-fortaeller-historierne-om-danmarks-hemmelige-koldkrigsanlaeg/
  6. ^ "www.reganvest.dk". Arkiveret fra originalen 28. november 2010. Hentet 15. oktober 2010. 
  7. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. december 2013. Hentet 10. december 2013. 
  8. ^ Gammel bunker åbnes | Nordjyske.dk
  9. ^ http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/bygningsfredning/styrelsens-fredningsarbejde/fredninger-i-hoering/regan-vest-rebild-kommune/
  10. ^ https://nordjyske.dk/nyheder/regan-vest-bliver-fredet/3a5c733c-da77-4877-9608-183bff6a7d35[1]
  11. ^ I 2010 udkom 1. udgave af bogen. Bogen var censureret af Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og NATO, men var sandsynligvis medvirkende til at anlægget blev taget ud af beredskabet. Efter at anlægget var taget ud af beredskabet udgav forfatterne i 2014 en 3. og ucensureret udgave, hvor sidetallet blev udvidet fra 176 til 360 sider.