Regina Maria Pia (1863)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Flag of Italy (1861-1946) crowned.svg  Regina Maria Pia
Regina maria pia (1863).jpg
Klasse
Type Panserskib
Klasse Regina Maria Pia-klassen
Søsterskibe San Martino, Castelfidardo, Ancona
Historie
Værft La Seyne, ved Toulon, Frankrig
Påbegyndt 22. juli 1862
Søsat 28. april 1863
Taget i brug 17. april 1864
Udgået 1904
Skæbne Ophugget
Tekniske data
Deplacement 4.201 t.
Længde 75,5 m
Bredde 15,2 m
Dybgang 6,4 m
Fremdrift Maskineri: 2.924 HK.
Sejl: tre-mastet skonnert, senere tre-mastet bark.
Fart Maskine: 13,0 knob
Rækkevidde 2.600 sømil ved 10 knob
Panser 120 mm støbejern
Besætning 480
Artilleri 4 styk 20,3 cm riflede forladere
22 styk 16,4 cm riflede forladere
Senere:
2 styk 22,0 cm riflede forladere
9 styk 20,3 cm riflede forladere
Endnu senere:
8 styk 15,2 cm riflede
5 styk 12 cm riflede
4 styk 57 mm hurtigtskydende
8 styk 37 mm revolverkanoner
Torpedoer Tre torpedoapparater ved sidste omarmering

Panserskibet Regina Maria Pia lagde navn til den fjerde og hidtil største serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Navnet Regina Maria Pia (dronning Maria Pia) var til ære for kong Viktor Emanuel 2.'s datter Maria Pia, der var gift med den portugisiske konge Ludvig 1.

Maria Pia og dens søstre fik efter en større ombygning sat kanoner op, der pegede for- og agterud. Til gengæld blev der fjernet panser i begge ender.

Tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Regina Maria Pia deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer to i den agterste 3. division af den italienske flåde, efter Re di Portogallo og deltog i kampen mod det østrigske skrue-linjeskib Kaiser.[1]

Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i to omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. Det velbyggede skib holdt helt til 1904.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lybeck, s. 162