Region Bafatá
| Region Bafatá | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Land: |  Guinea-Bissau |
| Regionshovedstad: | Bafatá |
| Demografi | |
| Befolkning: | 210.007[1] (Folketælling 2009) |
| - Areal: | 5.981 km² |
| - Befolkningstæthed: | 35,11 pr. km² |
| Oversigtskort | |
 Bafatás beliggenhed i Guinea-Bissau | |
Bafatá er en region i det nordlige centrale Guinea-Bissau, og hovedstaden er byen Bafatá. Det er en indlandsregion dækket af savanne eller let savanne og modtager en årlig nedbør på mere end 2000 mm.
I 2009 var regionens samlede befolkning 210.007,[1] hvoraf 38.850 er bybefolkning og 162.034 landbefolkning.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Gabu er en region i det indre af landet, og alle regionerne her har en maksimal højde på 300 moh. Den indre region har sletter, som er afbrudt af rias. Der er mange meandrerende floder, hvoraf mange danner flodmundinger i kystregionerne. Hovedfloden, Corubalfloden, løber gennem regionen. Klimaet er varmt og tropisk, og regionen har to årstider. Sommeren starter fra december til maj, og i april-maj-perioden falder temperaturerne fra 20 °C til 30 °C. Regntiden er normalt fra maj til november. Regionen får en gennemsnitlig nedbør på omkring 1000 mm sammenlignet med kystregionerne, som får 2000 mm. De indre regioner er dækket af savanne- eller let savanneskov.[2]
Administration
[redigér | rediger kildetekst]Bafatá er opdelt i seks sektorer, nemlig Bafatá, Bambadinca, Contuboel, Galomaro, Gamamundo og Xitole. Guinea-Bissau fik uafhængighed fra Portugal den 24. september 1973 efter krige og diplomatiske politiske aktioner under Partido Africano da Independência de Cabo Verde (PAICV), mens Portugal accepterede Kap Verdes uafhængighed den 5. juli 1975. PAICV regerede begge lande efter uafhængigheden. Mens internationale midler strømmede ind til nationens økonomiske udvikling, blev partiet beskyldt for at misbruge magten på en autoritær måde. Etpartistatsmekanismen var turbulent i perioden 1980'erne og 1990'erne, hvor hæren oftere overtog magten, og den deraf følgende borgerkrig resulterede i tab af ejendom og liv. For at decentralisere magten blev der oprettet en administrativ region og otte regioner.[3]
Efter borgerkrigen i 1998-99 var der ikke nogen lokal administration, og alle sociale ydelser varetoges af civilsamfundets organer og andre offentlige myndigheder. Regeringen tilbød minimale sundheds- og uddannelsesydelser, og alle regeringsafdelinger har fungeret i begrænset omfang. En overgangsregering blev valgt i 2003-04 med et vedtaget offentligt overgangscharter. Militærkomitéen udpegede to civile som midlertidig præsident og premierminister. Der blev afholdt valg for en femårig periode den 24. juli 2005 med repræsentation fra flere partier.[4]
Der var et militærkup i 2012, hvorefter donationer fra EU og internationale organisationer stoppede. Det seneste valg blev afholdt i april 2014 med 13 præsidentkandidater og repræsentation fra 15 partier. Valget blev overvåget af 550 internationale observatører.[5] José Mario Vaz og hans parti vandt præsident- og parlamentsvalgene mod den militærstøttede Nuno Gomes Nabiam.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Areal og folketal på citypopulation.de/ hentet 8. november 2025
- ↑ Pelissier, Rene (2003). "Guinea-Bassau Physical and Social Geography". Africa South of the Sahara 2004. Psychology Press. s. 526. ISBN 9781857431834.
- ↑ Mendy, Peter Karibe; Lobban Jr. (2013). Historical Dictionary of the Republic of Guinea-Bissau. Scarecrow Press. s. 3-8. ISBN 9780810880276.
- ↑ Republic of Guinea-Bissau Public Administration, Country Profile (Rapport). Division for Public Administration and Development Management (DPADM), Department of Economic and Social Affairs (DESA), United Nations. 2004. s. 7. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. januar 2020. Hentet 15. november 2016.
- ↑ "Guinea-Bissau votes for new president and parliament". BBC.com. 13. april 2014. Hentet 15. november 2016.
- ↑ "Guinea-Bissau: Presidential runoff vote held". AP. 20. maj 2014. Hentet 15. november 2016.