Regioner i Etiopien
| Regionale delstater og privilegerede byer i Etiopien | |
|---|---|
| Kategori | Føderation |
| Land | Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien |
| Oprettet | 1992 |
| Antal | 12 regioner, 2 privilegerede byer (i 2025) |
| Styrende organ | Regionsregering |
| Underopdeling | 2. niveau: Zoner 3. niveau: Woredaer (distrikter) |
Etiopien er en føderation opdelt i etno-lingvistisk baserede regionale stater (amharisk: flertal: ክልሎች kililoch ; ental: ክልል kilil; Oromo: ental: Naannoo; flertal: Amhariske byer, አስተዳደር አካባቢዎች, astedader akababiwoch ; አስተዳደር አካባቢ astedader akabibi). Dette system af administrative regioner erstattede Etiopiens provinser i 1992.[1]
Pr. august 2023 er der tolv regioner (eller regionale stater) og to privilegerede byer (Addis Abeba og Dire Dawa). Da regionerne er baseret på etnicitet og sprog snarere end fysisk geografi eller historie, varierer de enormt i areal og befolkning; det mest bemærkelsesværdige eksempel er Harari-regionen, som har et mindre areal og befolkning end nogen af de privilegerede byer.
Administration
[redigér | rediger kildetekst]Regionerne styres hver af et regionalt råd, hvis medlemmer vælges direkte til at repræsentere woredaer (distrikterne). Hvert råd har en præsident, som vælges af rådet. Hver region har også en eksekutivkomité, hvis medlemmer udvælges af præsidenten blandt rådsmedlemmerne og godkendes af rådet.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Etiopien var historisk set opdelt i provinser. Det nuværende system med administrative regioner blev introduceret i 1992 af Etiopiens overgangsregering og blev formaliseret i 1995, da Etiopiens nuværende forfatning trådte i kraft.[1]
Oprindeligt var der 13 regioner, men fem regioner blev sammenlagt, for at danne den multietniske region Sydlige Nationer, Nationaliteter og Folk senere i 1992, efter de første valg til regionale råd den 21. juni 1992. [3] Landets hovedstad Addis Abeba og Dire Dawa blev privilegerede byer i 2004.
Nye regioner
[redigér | rediger kildetekst]Mens Abiy Ahmeds har været premierminister er der blevet oprettet flere nye regioner.
I november 2019 blev der afholdt en folkeafstemning i Sidama-zonen i regionen for sydlige nationer, nationaliteter og folk, hvor vælgerne støttede et forslag om, at Sidama-zonen skulle blive en selvstændig region.[4] Sidama-regionen blev oprettet i juni 2020.[5]
Regionen Sydvest-Etiopien blev oprettet den 23. november 2021 efter en folkeafstemning tidligere samme år. Den nye region blev udskilt fra SNNPR og bestod af zonerne Keffa, Sheka, Bench Sheko, Dawro og West Omo, sammen med Konta-distriktet.[6]
Den 19. august 2023 blev den regionale stat Sydetiopien oprettet efter en folkeafstemning i 2023, hvor resten blev den regionale stat Centraletiopien, og dermed blev SNNPR opløst.[7]
| Flag | Navn | Befolkning (2024)[8] | Areal (km2)[9] | Befolkningstæthed (per km²) | Hovedstad | Kort |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
Addis Ababa (city) | 5.709.000 | 527 | 10.823.71 | Addis Ababa | .svg) |
 |
Afar Region | 3.350.000 | 72.051 | 46.48 | Semera |  |
 |
Amhara regionen | 23.216.000 | 154.709 | 209.78 | Bahir Dar |  |
 |
Benishangul-Gumuz regionen | 1.251.000 | 50.699 | 24.68 | Asosa |  |
 |
Centraletiopien (region) | 10.561.000 | 15.098.97 | 699.59 | Hosaina |  |
 |
Dire Dawa (privilegeret by) | 551.000 | 1.559 | 353.32 | Dire Dawa | .svg) |
 |
Gambela | 525.000 | 29.783 | 17.63 | Gambela (by) |  |
 |
Harari (region) | 283.000 | 334 | 847.31 | Harar | .svg) |
 |
Oromia (region) | 40.884.000 | 284.538 | 143.72 | Addis Ababa |  |
 |
Sidama (region) | 5.301.868 | 12.000 | 441.82 | Hawassa |  |
.svg){kind=small} |
Somali (region) | 6.657.000 | 279.525 | 23.82 | Jijiga |  |
 |
Sydetiopien (region) | 7.584.741 | 45.209.26 | 167.73 | Wolaita Sodo |  |
 |
Sydvestetiopiens Folkeregion | 4.197.164 | 39.400 | 106.53 | Bonga |  |
 |
Tigray (region) | 6.838.000 | 50.079 | 136.48 | Mek'ele |  |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Mulatu Wubneh (2017). "Ethnic Identity Politics and the Restructuring of Administrative Units in Ethiopia". International Journal of Ethiopian Studies. 11 (1 & 2): 105-138. JSTOR 26586251.
- ↑ Yilmaz, Serdar; Venugopal, Varsha (2008). Local Government Discretion and Accountability in Ethiopia (PDF). Working Paper 08-38. International Studies Program, Andrew Young School of Policy Studies, Georgia State University. s. 4-5. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. oktober 2013. Hentet 22. juni 2013.
- ↑ Lyons, Terrence (1996). "Closing the Transition: The May 1995 Elections in Ethiopia". Journal of Modern African Studies. 34 (1): 135. doi:10.1017/S0022278X00055233. JSTOR 161741. S2CID 155079488.
- ↑ "The Sidama have voted for their own state. So what next?". 4. december 2019.
- ↑ Abdu, Brook (20. juni 2020). "Sidama embarks on statehood". The Reporter. Hentet 22. november 2020.
- ↑ "South West Ethiopia Peoples Region Officially Established". MSN Africa. Addis Ababa. Ethiopian News Agency (ENA). 23. november 2021. Hentet 28. november 2021.
- ↑ "Ethiopia's two new regional states formed : Central Ethiopia, South Ethiopia". 20. august 2023.
- ↑ "Population Size by Sex Zone and Wereda July 2023" (PDF). Ethiopian Statistical Service. august 2023. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. august 2023. Hentet 19. august 2023.
- ↑ "2011 National Statistics" (PDF). Central Statistical Agency. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. september 2015. Hentet 10. december 2014.