Ragnars saga Loðbrókar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Regnar Lodbrogs saga)
Jump to navigation Jump to search
I det første kapitel i sagaen fortælles om hvordan den tre år gamle Åslaug Sigurdsdatter, som var datter af Sigurd Fåvnesbane, kommer til sine fosterforældre Åke og Grima. Tegning af August Malmström.

Regnar Lodbrogs saga (oldnordisk: Ragnars saga loðbrókar) er en nordisk fornaldersaga fra ca. 1300[1] som skildrer den danske konge og helt Regnar Lodbrogs liv og død.[2]

Sagaen skildrer Regnars vikingtogter, ægteskab med først[3] Tora Borgarhjort og derefter med Åslaug Sigurdsdatter og hans sønner med dem, videre hans hærgen og død i England, og hvordan sønnerne Ivar Benløs, Bjørn Jernside, Halfdan Ragnarsson og Sigurd Orm-i-Øje hævner ham efter hans død i ormegården hos kong Ella/Ælla i Northumbria i England.[4]

NKS 1824 b 4° folio Ragnar Lodbroks saga.

Selv om Regnar har givet sit navn til sagaen, er det i lige stor grad hans anden kone Åslaug (ifølge Vølsunga sagaen datter af den mytiske Sigurd Fafnersbane og med tilnavnet Kraka) som giver sagaen liv. Hun er blevet beskrevet som en særegnet personlighed, i langt højere grad end Regnar selv[5], og som den som much more than her husband can be called the chief caracter of the saga[6]. Åslaug er både den forældreløse Askepot-karakter, den selvbevidste hustru og den hævnlystne valkyrien Randalín.

Teksten kendes kun fra ét middelaldermanuskript, NKS 1824 b 4° (1824b) fra ca. år 1400, hvor sagaen er skrevet lige efter Vølsungesagaen. Det er Sigurds datter, og Regnars kone, Åslaug som er forbindelsen mellem de to sagaer. Andre tekster om Regnar Lodbrog er Þáttr af Ragnars sonum, som kendes fra Hauksbók, og Krákumál et kvad fra 1100-tallet som foregiver at være Regnars dødssang. Sandsynligvis har det eksisteret en ældre Ragnars saga fra omkring 1250 – som det vises til i þáttr af Ragnarssonum, og denne foreliggende saga er skrevet af efter denne.[5][7] Det er mulig at den ældre, tabte saga var mere indholdsrig end den bevarede. Den bevarede saga har et vist præg af at være "sammensurium fra diverse kanter og knyttet løst sammen"[7], med flere episoder som kan genfindes i flere middelalderske ridderromaner.

Sagaen er oversat til nynorsk i 1914, og udgivet sammen med Krákumál.[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Det kan være uenighed om datering af sagaer. I SNL dateres sagaen til "slutningen af 1200-tallet"; Finnur Jónsson mener at "meget ung er sagaen dog ikke, og den tilhører utvivlsomt en tid, der er nærmere ved 1300 end f.eks. 1400".
  2. ^ Litteraturforskeren Finnur Jónsson finder det utvivlsomt at Regnar Lodbrog var en historisk person som levede i første halvdel af det 800-tallet. Dette støttes også af Preben Meulengracht Sørensen i Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder, Århus, 2006, s 279. Sagaen er imidlertid lidt optaget af den historiske Regnar, men placerer ham i traditionelle romanmotiv.
  3. ^ Ifølge Saxo Grammaticus: Gesta Danorum, bog 8, var Tora hans andre kone efter Ladgerd.
  4. ^ Ragnar Lodbrok i Store norske leksikon
  5. ^ a b Finnur Jónsson. Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie; bind 2. København, 1898/1923
  6. ^ Jónas Kristjánsson. Eddas and sagas, Iceland's Medieval Literature. Translated by Peter Foote. Hið íslenska bókmenntafélag, 2007. ISBN 978-9979-66-120-5
  7. ^ a b Severin Eskeland i indledningen til 1914-udgaven.
  8. ^ Soga um Ragnar Lodbrok og sønene hans : med Kraake-kvædet. Gamalnorsk grunntekst og nynorsk umsetjing ved Severin Eskeland. Samlaget, 1914. (Gamalnorske bokverk ; 16). Ny utgave 1944.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]