Religionsfilosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Religionsfilosofi betegner filosofiske overvejelser om religion. Traditionel vestlig religionsfilosofi handler især om forholdet mellem Gud, menneske og verden. Religionsfilosofien trækker på filosofiske diskussioner og argumenter fra både erkendelsesteori, metafysik, etik og politisk filosofi.


Religionsfilosofiske emner[redigér | redigér wikikode]

Kendte spørgsmål fra traditionel religionsfilosofi er:

  • Teodicéproblemet: Hvis Gud virkelig er almægtig, alvidende og algod, hvorfor findes der så så meget ondt i verden?
  • Problemet om den fri vilje og guddommelig forudbestemmelse: Hvis Gud er almægtig og har forududbestemt alt, hvordan kan mennesket så have en fri vilje og drages til ansvar for sine handlinger?
  • Gudsbeviser: Kan man bevise Guds eksistens? (se f.eks. det ontologiske gudsbevis og Thomas Aquinas' gudsbeviser)

En anden stærk tradition inden for religionsfilosofien er religionskritikken. Kendte navner er her David Hume, Friedrich Nietzsche, Karl Marx, Sigmund Freud og de såkaldte ny-ateister som f.eks. Richard Dawkins, Daniel Dennett, Christopher Hitchens og Sam Harris.


Religionsfilosofi, religionsvidenskab og teologi[redigér | redigér wikikode]

Religionsfilosofien kan være orienteret mod to typer af overvejelser, nemlig den empiriske religionsvidenskab og teologien:

  1. Religionsfilosofi i forlængelse af den empiriske religionsvidenskab ser religion som en menneskelig ytring i psykologisk, social og historisk forstand. De filosofiske spørgsmål her drejer sig f.eks. om hvad der kendetegner religion, om religionens virkninger og værdi for individ og samfund, om religion i det offentlige rum, og om intelligent design.
  2. Religionsfilosofi i forlængelse af teologien overvejer religiøse grundspørgsmål med udgangspunkt i den måde de er formuleret på i de religiøse traditioner. Traditionelt har der været fokus på kristne og andre teologiske systemer og interessen har samlet sig om f.eks. teodiceproblemet, problemet om viljens frihed over for guddommelig determination, muligheden af mirakler og gudsbeviser. Nyere religionsfilosofiske diskussioner inddrager dog også filosofiske spørgsmål der tager udgangspunkt i f.eks. karmaloven, reinkarnation, og det at religiøse traditioner kan modsige hinanden samtidig med at de hver især gør krav på sandhed.

Religionsfilosofi er dog en selvstændig disciplin. Den adskiller sig fra religionsvidenskaben ved at være åbenlyst normativ. Dette vil sige at dens mål er at afgøre spørgsmål om sandheden og værdien af antagelser og praksisformer i religiøse traditioner. Den adskiller sig også derved at dens grundlæggende metoder er klassisk begrebsanalyse (omend den trækker på empirisk viden hentet fra religionsvidenskab, kulturhistorie, kognitionsforskning mv.).

Religionsfilosofien anskiller sig fra traditionel teologi ved ikke i udgangspunktet at antage at der er én eller flere religiøse traditioner der er værdifulde eller sande og ved at rette interessen mod religiøse traditioner bredt.