Renæssancen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er den kulturperiode, som opstod i Italien i 1300-tallet som en reaktion på den sorte død.

Den senere europæiske renæssance fra 1500 til 1600 er et opgør mod den oprindelige italienske renæssance, og har slet ikke genfødsel som sit projekt. Betydningen genfødsel refererer til antikken, og kommer fra re-, som betyder igen og naissance, som betyder fødsel. (På italiensk ri-nascimento). Betegnelsen stammer ikke fra selve perioden, men fra 1800-tallet (den franske historiker Jules Michelet).

I denne tidsperiode vokser verden for europæerne, og horisonten bliver større. Marco Polo rejser mod øst og udforsker Asien, mens Christoffer Columbus rejser mod vest og finder Nordamerika.

FN's Menneskerettighedserklæring er et eksempel på, hvordan renæssancen stadig ses i den moderne verden.

Som følge af renæssancen ændrede verden sig, især indenfor det videnskabelige område. Man gik fra at tænke sig til resultater til at bevise dem. Det ændrede folks syn på religion og autoriteter.

Bibelen blev i disse år oversat fra latin til tysk af Martin Luther. Det gjorde at kristendommen var mere tilgængelig.

Handelsveje blev grundlagt af Spanien og Portugal. Disse veje bliver også brugt i dag.

Renæssancen var bl.a. 'genfødsel' af interessen af kunst.

Nogle år efter kom oplysningen til Europa, da det gik op for folk, at hvis mennesker kunne gøre så meget og have så stor effekt på forskellige kunstarter, hvorfor kunne man så ikke gøre det i sociale forhold såsom styring af landet. På denne måde ledte renæssancen til oplysningen, som ledte til en regering and økonomiske strukturer og demokrati. 

Renæssancen i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Handel og Danmark[redigér | redigér wikikode]

Under renæssancen var der en enorm økonomisk vækst. Dette skyldes opdagelsen af Amerika. Tingene blev dyrere, og pengenes værdi faldt. Danmarks vigtigste eksportvare var stude, de blev opkøbt af folk fra Nederlandene (Belgien, Holland, Luxembourg) og Nordtyskland. Danmark eksporterede langt mere, end der blev importerede til Danmark. Trods den økonomiske vækst tabte Danmark en del krige, og dermed også en del penge.

Politik og adel[redigér | redigér wikikode]

Ifølge bogen “Christian den 2. - mellem middelalder og renæssance”, levede der cirka 600.000 mennesker i Danmark omkring starten af den danske renæssance i år 1500. I denne periode levede de fleste mennesker på landet. Dog havde kongen og adelen ikke nogen måde at tælle befolkningen på.

Samfundet i danmark var stadig meget påvirket af de to stormagter: Adelen og kirken. De var de mest privilegerede og undgik f.eks. at betale skat til kongen, mens den tredje samfundsgruppe der var udgjort af borgere og hovedsageligt bønner var den største samfundsgruppe. De havde næsten ingen rettigheder og jordfordelingen i landet imellem disse grupper var:

  • Krongods 20%
  • Kirkegods 35%
  • Adelsgods 35%
  • Selvejerbondegårde 10%

De danske bønder boede i landsbyfællesskaber, mens de adelige og godsejere boede på deres stærkt befæstede hovedgårde eller slotte. Byerne i denne periode var meget små. Indbyggertallet i København menes at ligge et sted mellem 10.000 og 20.000 indbyggere, og den danske borgerstand var svag.

Danmark var ikke særlig påvirkede af renæssance ideerne. I 1500- og 1600-tallet voksede der oprigtigt en procentdel af velhavende borgere i Danmark, men selvom dette nye borgerskab blev rigere, fik de aldrig samme økonomisk og ideologisk stilling som borgere i udlandet.

Samfundet[redigér | redigér wikikode]

Samfundet var delt i fem sociale lag, og der var store kontraster. Lagene bestod af adelen, de gejstlige, borgerskabet, bønderne og underklassen, som bestod af desertører, prostituerede. Købmændene skabte en ny overklasse, borgerskabet, og tog poster som for eksempel borgmestre, mens samfundets laveste, nemlig de syge, fattige og handicappede måtte klare sig igennem tilværelsen ved at tigge eller stjæle.

Det var forbudt at betle, dvs. tigge, uden tiggertegn. Hvis man tiggede uden tilladelse, blev det straffet enten ved fordrivelse, tvangsarbejde eller korporlig afstraffelse på byens skafot.

Man mente at der var brug for fire slags mennesker, for at verden kunne bestå.

Undervisning[redigér | redigér wikikode]

I renæssancen arbejdede bøndernes børn, fordi de ikke havde råd til at sende dem i skole. Skolerne lå for det meste også i byen, langt væk fra landet. Dette ændre sig dog efter reformationen. Præsterne begynde at undervise bønderne og deres børn i den Lille Katekismus. Bogen handlede om Gud, og hvordan man skulle opføre sig. Den Lille Katekismus skulle læres udenad af bønderne. Det var vigtigt, at man kendte sin plads samfundet. Børnene i byen havde lettere adgang til skole. I byen lå der nemlig latinskoler. Her gik overklassens, Borgerskabets, sønner. De lærte at skrive, regne, læse og tale latin.  

Vigtige danske personer fra renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Tycho Brahe[redigér | redigér wikikode]

Tycho Brahe (1546-1601) spillede en meget væsentlig rolle i den danske renæssance. Tycho Brahe var en astronom, og hans utrolige konspirationer var med til at sætte Danmark på verdenskortet. Han betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Den mest betydningsfulde indsats Tycho Brahes lavede var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede meget nøjagtige instrumenter, til at forstå hvordan verdensrummet fungerer.

Der er både et krater på Månen og på Mars opkaldt efter Tycho Brahe.

Christian D. 4.[redigér | redigér wikikode]

Christian d. 4. var konge i Danmark under renæssancen. Han er grunden til at vi i dag har mange levn fra renæssancen i form af bygninger såsom Rundetårn og Kronborg.

Dragter og mode i renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I renæssancen signalerede man via sin beklædning, hvor i samfundet man hørte til. Man kunne inden for de forskellige samfundslag skille sig ud, hvis man havde en kostbar dragt.

Adelsmandens dragt[redigér | redigér wikikode]

Adelsmændene gik i 1500-tallet efter at se ud som om de havde en bred overkrop og lange, slanke ben. I anden del af 1500-tallet blev det mere på mode at have højhalset dragter med mørke farver. Hoserne (bukserne) gik fra at være lange og dækkede fra tæerne til livet til at blive delt i to dele, strømper forneden og hoser i toppen.

Strømper (som var lavet af tyndt og fint silkegarn) blev set som noget, kun de adelige og betydningsfulde havde, det var en luksus for de få der havde det. Derfor blev der lavet en regel om, at det var forbudt for ikke-adelige at strikke strømper derhjemme. Bukserne blev i anden del af 1500-tallet mere posede og manden bar nu posede knæbukser, lange stramme strømper og en trøje dertil og en slængkappe eller kåbe. Dette blev fuldendt med en pibekrave og hat.

Adelskvindens dragt[redigér | redigér wikikode]

Kvinde dragten var meget enkel i starten af 1500-tallet, det var en lang kjortel. Senere blev kjortlen delt i to dele, kjoleliv og skørt. Farverne hos kvinderne var meget mørke og dunkle ligesom hos mændene. Kvinderne ville gerne have tynde arme og små barme, derfor sad trøjen stramt over brystet og ud til ærmerne. Kvinderne bar også et forklæde, men dette var kun til pynt og ikke af praktiske årsager, dette var fremstille af et fint stykke stof eksempelvis silke. Til sidst bar kvinderne to huer. En hvid hue inderst, og en mørk hue af silke eller fløjl yderst. Den yderste hue, kunne være pyntet med perler og ædelsten.

Borgerdragten[redigér | redigér wikikode]

Borgerne prøvede at efterligne adelsdragten og havde man penge nok, lykkedes det i mange tilfælde. Der var ingen af de adelige der ønskede denne efterligning og derfor forbød man nogle bestemte stoffer og farver til borgerne. Derfor udviklede borgerne deres egen stænderdragt og det var beklædningsgenstande som pibekraver og pynteforklæder.

Bondedragten[redigér | redigér wikikode]

Bønderne prøvede at efterligne borgernes dragt, men kun de velhavende bønder havde råd til dette. De resterende bønder brugte det stof og de midler de havde til rådighed. Dem med mindst penge og færrest midler, ejede for det meste kun et stykke tøj og det var ofte af skind. Tøj af skind og læder kunne holde i mange år, da det var svært at slide op.

Renæssancen i Europa[redigér | redigér wikikode]

Økonomi i renæssancen

Økonomien var i vækst i hele Europa, især for middel-og overklassen. Tekstilindustrien havde stor økonomisk succes. Anderledes så det ud for underklassen, der ikke i samme grad havde økonomisk succes. De var ofte småhandlende, der kun havde råd til det mest fornødne.

Opdagelsesrejsende

I takt med den blomstrende økonomi, blev det en realitet at rejse og finde nye opdagelser. Helt nye navigationsredskaber, gjorde det muligt at rejse ud i den store verden. I renæssancen var der en række kendte europæiske opdagelsesrejsende:

Marco Polo: (1254-1324) Stammer sandsynligvis fra Venedig, der var en stærk handelsby i Renæssancen. Marco Polo rejste fra Europa og mod øst. Målet var Kina og på sin rejse mødte han mange lande og kulturer.

Prins Henrik af Portugal: (1394-1460) Var med til at finansiere og organisere ekspeditioner til Afrikas vestkyst. En af hans kaptajner opdagede på en af ekspeditionerne, at det var muligt at sejle syd om Afrika og nå Indien.

Christopher Columbus: (1451-1506) Stammer fra den Italienske by Genova. For at bevise sin overbevisning om, at Jorden var rund, sejlede han mod Indien. Columbus troede ikke på påstanden om, at skibe ville falde ud over verdens kant og ned i en afgrund. Han havde tre skibe med på rejsen mod Indien. Han opdagede i stedet Amerika, og navngav de indfødte ”indianere”. Til sin død troede han stadig, at det var Indien han havde fundet.

Religionen

Karakteristisk ved renæssancen var kirkens svindende magt. Førhen havde kirken haft monopol på at formidle viden, hvilket skabte adskillige problemer for videnskabsfolk, hvis resultater skulle stemme overens med Kirkens lære. I renæssancen blev videnskaben og filosofien adskilt fra teologien, hvilket åbnede op for mere frihed i form af nye tanker og opdagelser. Filosoffen og samfundskritikeren Erasmus af Rotterdam var en af de som gjorde brug af den nye frigørelse af debatten. Dette gjorde han bl.a. i hans mest kritiske bog "Tåbelighedens lovprisning" fra 1511, hvor han kritiserede Kirkens ledelse og dens manglende fokus på kristendommens værdier. På trods af at kirkens magt nu var blevet svækket, bredte kristendommen sig med opdagelserne af de nye verdensdele, og kirkens magt blev udbredt over et langt større areal end førhen.

Den sorte død

I midten af 1300 tallet ramte en epidemi af byldepest Europa, der senere er blevet kendt som ”Den Sorte Død”. Dette er den mest dødbringende epidemi der nogensinde har fundet sted i Europa. Omkring halvdelen af befolkningen omkom og Den Sorte Død bredte sig forfærdeligt hurtigt. Det var hovedsagligt blandt byernes fattigste at pesten blev spredt. Pesten nåede til Danmark og Skandinavien i 1349 og kom hele vejen til Rusland i 1351. Det var altså stort set hele Europa der blev ramt af Den Sorte Død og kun få steder slap de for epidemien.

Lugekunsten haltede dog bagefter og var ikke forberedt på en sådan epidemi, og var overskygget af overtro og religion. Man manglede altså viden om menneskets anatomiske opbygning. Senere i 1500-tallet begyndte man at undersøge menneskekroppen og fandt organer man hidtil ikke vidste fandtes. I det hele taget tog man store skridt med forståelsen af menneskekroppen i renæssancen.


Forfølgelse af jøder

En af de mange følger der fulgte med den sorte død, var forfølgelse af jøder. Jøderne var i middelalderen en vigtig faktor, da deres hovederhverv var handel og lån. Grunden til at det var jøderne der stod for handel og lån, var grundet deres forbindelser over hele Europa. Men selvom at jøderne havde stor betydning blev mange jøder forfulgt og dræbt under det første korstog, under renæssancen. Den eneste grund til at nogle jøder overlevede den lange forfølgelse, var at konger og fyrster holdte en hånd over dem, da de stadig havde brug for at låne penge af dem, og af den grund kunne de ikke lade dem dø. Men i 1200 – tallet begyndte de kristne også at kunne låne penge ud, dette kunne de ikke før i tiden, da de ikke havde lov til at tage renter fra det dit lånte ud. I og med at de kristne nu også kunne låne penge ud, havde hverken konger, fyrster eller folket ikke brug for jødernes penge, og af den grund blev jøderne drevet ud af England og Frankrig. Samtidig med at jøderne blev  drevet ud England og Frankrig, Havde man i Tyskland stadig et ret stort jødisk samfund, dette varede dog ikke længe, der spredtes nemlig rygter om at jøderne havde forgiftet brøndende i Tyskland. Grundet dette rygte endte med at de tyske borgere blev rasende og dræbte flere tusinde tyskere, og de der ikke blev dræbt rejste væk fra Tyskland.

Kunsten før, under og efter renæssancen:[redigér | redigér wikikode]

Kunst før renæssancen:[redigér | redigér wikikode]

Før renæssancen var middelalderen. Middelalderens kunst var brugskunst, dvs. at det blev brugt i hverdagen til at formidle budskaber. Dette var en nødvendighed, da få kunne læse og skrive, så man skabte i stedet billeder og symboler for at synliggøre sammenhænge i samfundet og individets plads deri. Kirken var den magt, der benyttede sig mest af kunsten til bl.a. udsmykning af kirker. På den måde kunne folket, når de var til gudstjenester, der foregik på latin, som folket ikke forstod, kigge på kalkmalerierne på væggene og forestille sig fortællingerne. Kongemagten og stormænd benyttede sig dog også af kunst til at udtrykke magt og rigdom. Efterhånden som økonomien steg, begyndte købmænd også at have råd til kunst, hvilket gav dem en højere social status. Hovedmotivet i kunsten var kristendommen og bibelske fortællinger. Der blev også udskåret træfigurer af bibelske personer - alt dette havde til formål, at få den, overvejende, analfabetiske befolkning til at forstå kristendommens fortællinger og budskaber. Rent stilmæssigt var middelalderkunsten kendetegnet ved at være enkel og med stærke farver. De antikke træk såsom tredimensionalitet, perspektiviske gengivelser og indtryk af den naturlige bevægelse forsvandt, da middelalderens kunstnere ikke ville afbillede naturen, men derimod det guddommelige over jorden. Dette adskiller sig fra den kommende renæssance, der delvist tog inspiration af antikken og genoptog nogle af dens principper.

http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1050-1500Middelalder/Middelalder.aspx http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/

Kunsten i renæssancen:[redigér | redigér wikikode]

Renæssancens kunst var essentiel, da den fortalte noget om perioden, og især hvordan ting begyndte at ændre sig. Kunsten i renæssancen var defineret ved at være prangende og hedensk med mange udsmykninger og detaljer - jo større og flottere, jo bedre. Kunsten viste, at man i renæssancen troede på flere guder, da disse ofte var afbilledet som statuer og på malerier. Da der kom en økonomisk vækst blandt andet ved videnskab i renæssancen var det nu muligt for andre end kirken at udtrykke sig igennem kunst. Dette gjorde blandt andet, at kunstnere i renæssancen begyndte at få mere respekt for deres arbejde, og folket begyndte at hylde kunstnerne for det de gjorde. Kunstnerne begyndte, udover at vise forskellige guder, at vise naturen i deres kunst. Igennem kunsten blev individet frigjort, og der kom en stigende interesse for mennesket som et individ.

Antikkens kunstnere havde arbejdet ud fra geometriske former og matematisk udregnede proportioner mellem formerne. Disse geometriske love genoptog renæssancens arkitekter. De ville skabe rum, hvor der ikke var tilfældige størrelsesforhold mellem de enkelte dele. Proportionerne for hver del af en bygning skulle være nøje fastlagt ud fra de andre dele. Fx skulle etagerne have en bestemt højde i forhold til bredden af vinduet, og bygningens længde skulle afpasses i forhold til højden. Den målestok, der blev brugt for størrelsesforholdene, var menneskekroppen. Bygningens dele skulle forholde sig til hinanden, ligesom menneskekroppens dele forholdt sig til hinanden. Man undersøgte f.eks., hvordan håndens størrelse forholder sig til underarmen, til armen og til kroppens størrelse. Disse proportioner overførte man til arkitekturen. Idealet for renæssancens kunst var harmoni, symmetri, enkelhed, regelmæssighed og balance. Alt sammen udregnet og afstemt efter matematiske og geometriske love.

Renæssancekunst I Danmark[redigér | redigér wikikode]

Efter reformationsåret 1536 satte renæssancen sit præg på Danmarks kunst. Dette var ofte i en blanding af italienske træk og fransk inspireret planløsning

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er renæssancens arkitektur især knyttet til den tids danske konge: Christian IV. Denne påvirkning kaldes sommetider i dansk tale for Christian d. 4.-stil. Det var i en tid hvor Danmark økonomisk klarede sig ganske godt. Kongen var meget initiativrig når det kom til mindeværdige bygninger og monumenter, og det ses også i dag, især i København hvor mange af de renæssanceprægede bygninger fra den tid, stadig står, eller er blevet genopbygget. De er harmoniske, symmetriske og udtrykker balance. Han opførte også større bydele og tilmed byer, som fx Christianshavn. Den er fuld af vinkelrette gader og detaljer der falder i renæssancens smag.

Kunsten blev lavet under indflydelse af kirken og Adelen.

Christian den 4. opførte også en lang række bygninger, heriblandt Rundetårn, Rosenborg Slot, Børsen, Frederiksborg Slot og Nyboder. Christian den 4. var bygherre for alle disse projekter, mens den kunstneriske udførelse typisk blev lagt i hænderne på udenlandske arkitekter. Hver af disse bygninger rummer Renæssancearkitekturens typiske stiltræk: harmoni, symmetri og balance.

http://www.faktalink.dk/titelliste/rena/renadanm 

Genfødsel af antikken[redigér | redigér wikikode]

Man ønskede at genskabe de perfekte former, som antikkens kunstnere havde skabt. I Danmark var søjlerne og trekantgavlene fra templer noget af det vigtigste, man genoptog fra den gamle græske arkitektur. Fra den romerske arkitektur hentede man buerne og brugen af søjler som udsmykning.

Mennesket i centrum[redigér | redigér wikikode]

Renæssancen er en periode, hvor synet på mennesket ændrer sig drastisk. Det er i denne fase af Europas historie, at individet fødes. Det skal forstås på den måde, at det enkelte menneske - individet - bliver noget i sig selv. Sådan blev det også i Danmark, og det ses  i kunsten. Det var ikke længere udelukkende noget ud fra sin slægt, status og tro. Menneskets liv på jorden blev nu sat i centrum - i stedet for længslen efter det evige liv hos Gud. Og på alle områder vil man udforske og uddanne individet. Bl.a. gennem kunsten. I billedkunsten blev portrættet f.eks. den store genre i renæssancen.

http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-1/temaer-1/arkitekturens-historie-1/baggrund-1/renaessancen-1/

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/Ren%C3%A6ssancen_%28Billedkunst_og_arkitektur%29

Fra renæssance til barok[redigér | redigér wikikode]

Renæssancen som stilart, sluttede i Danmark omkring år 1630, hvor det blev overtaget af barokken. Figurer bliver mere forvredne end i renæssancen, og der udsmykkedes med blandt andet bladornamenter. I Italien og det meste af Europa, sluttede renæssancekunsten sidst i 1500-tallet, og blev her erstattet af barokken og rokokoen. Barokken havde sit centrum i Rom. Barokken og rokokoen mindede i starten en del stilmæssigt om renæssancen, men de karakteriseredes ved at være mere farverige, dekorative og en mere løssluppen stil.

Overgang fra renæssance til barok i Italien og Europa[redigér | redigér wikikode]

I renæssancen var mennesket i fokus, og der var meget symmetri og balance, og der var fokus på store og imponerende ting. Man havde fokus på antikke idealer om skønhed. Da man gik over til barokken kom store kompositioner endnu mere i fokus, med masser af drama og kontraster mellem lys og mørke.  Det hele blev meget pompøst. Det var forskelligt fra land til land hvordan barokken præcist blev fortolket, i Frankrig var man blandt andet mere filosofisk og reflekterende.

I renæssancen var kunsten en smule fastlåst, de fleste kunstnere arbejdede for hoffet og kirken, og lavede meget kunst i kirkens navn, dog mere frigjort end i middelalderen, men fordi der var opstået en ny overklasse blandt andet i Italien, var det ikke kun kirkens motiver der blev malet, men kunsten begyndte i renæssancen også at fremstille virkeligheden igennem kunsten. I barokken blev der bygget videre på dette, og kunstnerne blev endnu mere selvstændige og arbejdede mere for borgerskabet i stedet for kirken.

I renæssancen begyndte man at have dybde og bevægelse i skulpturer og malerier, men dette forsagede at meget af kunsten manglede følelse og udtryk. Dette begyndte man at rette op på i barokken, hvor man begyndte at få begge dele med, og finpudse og forbedre teknikker fra renæssancen.

'David' af Michelangelo
'David' af Bernini

Dette er to forsøg på David statuen, den til venstre er lavet af Michelangelo i renæssancen, mens den anden er lavet af Bernini i barokken. I Berninis statue er der mere følelse og udtryk, som både ses i ansigtet og handlingen.

Kunstnere[redigér | redigér wikikode]

Der er flere kendte kunstnere fra renæssancen end barokken, blandt andet Michelangelo og Leonardo da Vinci. I barokken er nogle af de mest nævneværdige kunstnere Bernini og Caravaggio.

http://www.differencebetween.net/miscellaneous/culture-miscellaneous/difference-between-baroque-art-and-renaissance/ http://kunstonline.dk/kunsthistorie/1600-1770/ http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/renaessance-i-europa-og-danmark/

Hvor og hvornår sluttede renæssancen?[redigér | redigér wikikode]

Der er ikke et bestemt tidspunkt man mener renæssancen sluttede, da der erforskellige meninger.


DANMARK. Nogle mener at renæssancen sluttede i Danmark som historisk periode frem til 1660 hvor vi fik enevælde, mens den som stilart sluttede omkring 1630, hvor bruskbarokken blev fremherskende. Den sluttede i Danmark pga. en tabt krig til Sverige (1657-1660). Her tabte Danmark en masse penge, og vores økonomi lå i ruiner. Der blev kaldt til stænderforsamling i København hvor de gejstlige kom for at diskuterer hvad man skulle gøre ang. Danmarks situation.

Derudover er der også nogle som mener renæssancen sluttede i 1536 da reformationen kom til. Her gik befolkningen fra at være katolikker til at være protestanter. Dette var en ny periode i Danmark, og man mener det var det nye fokuspunkt, og derfor forsvandt renæssancen historisk.

Efter renæssancen kom reformationen, reformationen startede i Wittenberg i Tyskland, hvor munken Martin Luther skabte en stor kritik af den katolske kirke. Hans tanker spredte sig også videre til Danmark, hvor Kong Christian d. 2. gennemførte reformationen, efter inspiration fra Luther. Reformationen gik ud på at man fjernede den romerske paves magt over den danske kirke, og gjorde Danmark protestantisk.

For reformationen havde Vesteuropa kun én kirke, og det var romerkirken/den katolske kirke. I den katolske kirke ansås Paven som Guds repræsentant på jorden og han var derfor den øverste autoritet. Det gav kirken utrolig meget magt, kirken rådede over mange rigdomme og landområder og Paven var derfor også en af Europas største fyrster. Der havde været nogle bevægelser som havde udfordret kirkens magtmonopol, det var kirken selvfølgelig meget imod og slog derfor meget hårdt ned på kritikerne, det kunne i værste tilfælde ske at man brændte kritikere på bålet.

Det vi i dag kalder tyskland, var før reformationen, delt ind i en masse små greve eller hertugdømmer. Mange af disse fyrster var imod pavestolen og havde også gentagende gang prøvet at få lavet ændringer inden for kirkens magt og økonomi. I tyskland var der også mange økonomiske problemer fordi den magtfulde del af adelen kunne profitere af de stigende priser på fødevarerne og da der i løbet af 1400-tallet havde været en kraftig befolknings stigning på landet, tog det hårdt på bønderne da de så ikke længere havde nok jord til at brødføde sig selv. 

Renæssancens spor i nutiden[redigér | redigér wikikode]

 Man kan stadig se spor af renæssancen i dag. Både fysisk i form bygninger, opfindelser, uddannelsessteder o.l. Men det har også ændret det enkelte menneskes selvopfattelse, religion og syn på kirken og videnskaben.

Opfindelser og videnskab[redigér | redigér wikikode]

I renæssancen skete der en stor udvikling og man lavede mange opfindelser. Opfindelser som der i dag er grunden til at vi for eksempel i dag kan flyve med helikopter, tale i satellittelefon og gå på Månen. Ting som kompasset, transportmidler og medicin kom også frem, og bogtrykkerkunsten blev udbredt. Bogtrykkerkunsten var tæt forbundet med den humanistiske tankegang som udbredte sig under renæssancen. Viden blev et centralt emne og der skete store opdagelser inden for videnskaben. Inden for naturvidenskab blev synet ændret på verden, da det blev fastslået, at jorden ikke var flad, som man hidtil havde troet men derimod rund. Man fandt også ud af at det var solen og ikke jorden der var centrum for universet. Så man opdagede en masse i renæssancen, som har været grundlaget for videre udvikling af videnskaben.

Religionen[redigér | redigér wikikode]

Sammenlignet med den katolske kristendom der dominerede i middelalderen, er protestantismen mere udbredt i dag. De to forskellige sider af samme religion skete ved reformation. Det betyder at vi i dag ikke er underlagt kirkens magt. Det har også betydet at både mænd og kvinder kan blive præster og de behøver ikke at leve i cølibat for det. Man har også fået et mere nært syn på Gud, da prædikernene nu foregår på ens eget sprog i stedet for latin.

Humanismen[redigér | redigér wikikode]

I midten af 1700-tallet begyndte industrialiseringen, og det betød at der blev skabt en ny form af mennesketype, som var meget præget af hvordan renæssancemennesket var. Det industrielle samfund var i stor grad en individuel, demokratisk og liberalistisk tid, og den aktive og handle kraftige mennesketyper passede ind. Synet på renæssancemennesket har været ude for meget kritik, de er blevet kaldt egoistiske og er blevet kritiseret meget for ikke at have en fast holdepunkt i deres tilværelse.

FN’s Menneskerettighedserklæring er blot ét eksempel på, hvordan Renæssancens idealer er til stede overalt i den moderne verden. Renæssancen laver en lang række forestillinger, der er meget aktuelle i den vestlige verden i dag. I Danmark fejres denne enorme betydning ved, at 2006 er udnævnt som Renæssancens år. Det markeres med omkring 300 arrangementer spredt ud over hele landet. Lektor i Renæssancestudier Jens Vellev, der er en af mændene bag initiativet, konkluderer i artiklen “Lærde festligheder” fra Politiken[1]: “Renæssancen var en forunderlig og tankevækkende tid med Reformationen og andre begivenheder og mennesker, som på mange måder kom til at ændre vor hverdag”

Syn på kirken[redigér | redigér wikikode]

Det mest centrale for Renæssancens menneskesyn var troen på værdien af det enkelte menneske. I Middelalderen var den enkelte i økonomisk forstand underlagt slægten og i ideologisk forstand underlagt Kirken. I Renæssancen brød man - inspireret af en række idéer, der stammede fra Antikken - med dette syn på mennesket. Der foregik en udvikling mod et humanistisk menneskesyn. I forhold til tidligere år hvor der var meget centralisering omkring kirke- og kongemagten, blev mennesket nu i stedet for sat i centrum på en helt ny måde. I dag er det staten, der styrer økonomien, i Danmark og mange andre steder i Europa. Derudover er der i de fleste lande religionsfrihed, der giver mennesket mulighed for selv at vælge om det vil være tilhænger af en bestemt tro. Kirken er altså ikke længere en overmagt, som den var i middelalderen, på grund af reformationen, der ændrede borgernes syn på kirken.

Uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Med den nye opfindelse, bogtrykkeriet, blev det i renæssancen lettere at skaffe masseproducerede bøger om for eksempel matematik. I forlængelse af dette blev der i Vesten oprettet mange nye gymnasier og universiteter, som dem vi kender i dag. Dette betød at der kom mange nye opdagelser inden for matematikken og naturvidenskaben, som har været grundlag for mange af de store opdagelser, der er blevet gjort efterfølgende.

Bygninger[redigér | redigér wikikode]

Børsen, København. Et klassisk eksempel på den nederlandske byggestil, hvor detaljerede udsmykninger er et vigtigt stiltræk.
Palazzo Ruccellai. Et eksempel på den italienske arkitektur i renæssancen. Enkelthed og symmetri er nøgleord for denne stilart.

Man kan stadig se bygninger fra renæssancen flere steder i verden den dag i dag. Arkitekturen i renæssancen deler man op i to stilarter; den nederlandske renæssancen, som kan ses i det nordlige Europa, og den italienske renæssance, der er mest udbredt i Sydeuropa. Forskellen på de to stilarter er, at mens den italienske arkitektur havde et enkelt udtryk med geometriske former, symetri og lyse farver, brugte man i den nederlandske arkitektur mere prangende udsmykninger, såsom svungne gavle, pinakler/fialer (prydesøjler), grotesker (ornament med mere eller mindre fantastiske menneske- og dyreformer) og kartoucher (rektangulært ornament med indgravering/udsmykning i midterfeltet og rammeværk i kanten). Begge stilarter kan ses på bygninger, der stadig står i dag. Den italienske arkitektur ses i høj grad i Firenze, hvor renæssancen havde sit udspring. Et eksempel på et typisk italiensk renæssancebygning er Palazzo Rucellai i Firenze fra 1450-60, hvor enkeltheden og symmetrien tydeligt kommer til udtryk. Den nederlandske renæssance kan ses flere steder i Nordeuropa i bl.a. København, hvor Kong Christian IV har været skyld i opførelsen af flere bygninger. Han har blandt andre bygget Børsen, Rosenborg, Rudentårn. I Rundetårn er det tydeligt at se, at man i renæssancen ikke var bange for at vise sin rigdom, da man i stedet for trapper byggede “sneglegangen”, der er en spiralformet, trinløs vindel-”trappe”. Formålet med “sneglegangen” var blandt andet, at kongen skulle kunne komme til tops, transporteret i hestevogn, hvilket man må sige er ret eksklusivt.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

http://www.historiefaget.dk/tidsperioder/renaessancen/

http://www.faktalink.dk/titelliste/rena

http://www.dr.dk/skole/Historie/Renaessancen/Magt_og_penge/Skole.htm

http://www.historiefaget.dk/tidsperioder/renaessancen/dragter-og-mode/?logintime=1427469196

http://www.faktalink.dk/titelliste/rena/renaforl

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_600-1530/ren%C3%A6ssancen

http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Velstands_krise/En_verden_af_lave/Pesten._Den_sorte_D%C3%B8d

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-tids-forskningsdiskussion-hvad-var-den-sorte-doed/

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Medicin/20070417171500.htm

Bog: Fokus "Fra antikken til reformationen" af Kim Beck Danielsen, Ulrik Grubb, Lars Peter Visti Hansen, Karl-Johann Hemmersam, Johan Møhlenfeldt Jensen, Brian Patrick McGuire og Peter Ørsted

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Kunst og kultur Stub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Napoleon Bonaparte Stub
Denne artikel om Europas historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Europa