Renault

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Renault Kadjar)
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Renault (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Renault)
Renault
Renault 2009 logo.svg
Renault Clio V Genf 2019 1Y7A5590.jpg
Virksomhedsinformation
Selskabsform Société anonyme Rediger på Wikidata
Branche Bilindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt 24. december 1898, 2002 Rediger på Wikidata
Grundlæggere Louis Renault
Marcel Renault
Fernand Renault Rediger på Wikidata
Etableringssted Boulogne-Billancourt, Frankrig Rediger på Wikidata
Hovedsæde Boulogne-Billancourt, Frankrig Rediger på Wikidata
Produkter Bil, Let erhvervskøretøj, Lastbil Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning 55.537.000.000 € Rediger på Wikidata
Resultat 19.000.000 € Rediger på Wikidata
Aktiver 122.171.000.000 € Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
179.565 Rediger på Wikidata
Ejere Frankrig
Nissan Motor
Daimler AG Rediger på Wikidata
Datterselskaber Sofasa
Renault–Nissan Alliance
Revoz
Somaca
Oyak-Renault
Fonderie de Bretagne
VAZ
RCI Banque
Alpine
Automobile Dacia
Renault Argentina
Renault Retail Group
Renault Samsung Motors
Alliance Rostec Auto
RCI Finance CZ med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporates fr/441639465 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Renault S.A. (EuronextRNO ) er en fransk bilfabrik grundlagt d. 24. dec.1898 af Louis Renault og hans brødre Marcel & Fernand. De havde tidligt særdeles gode resultater i motorsport. Senere omkring 1905 blev første store kommercielle succes leverancen af hyrevogne til Paris og flere andre hovedstæder. Herunder også København allerede i 1908. Senere under 1. verdenskrig var 1300 af disse Renault-hyrevogne med til at fragte mere end 6000 franske soldater til fronten ved Marnefloden. Dette slag mod Tyskland blev vundet udelukkende som flg. af, at det lykkedes at mobiliserer så mange franske soldater til fronten så hurtigt. Renault-hyrevognen blev derfor hurtigt omdøbt til "Marne-taxi".Under 1. verdenskrig konstruerede Louis Renault også verdens første tank med drejelig kanon-hoved - kaldet FT-17. Under krigen var Renault-fabrikkerne samtidig storleverendør til det franske militær af kanon & patron-hylstre. Louis Renault blev derfor ved krigens afslutning tildelt den fornemmeste militære æresbevisning - Legion of Honor - stiftet i 1802 af Napoleon Bonaparte.

i dag drives mærket Renault gennem en alliance med Nissan Motor - hvor Renault har en betydelig aktieandel i Nissan, og Nissan har samtidig en betydelig aktieandel i Renault. Renault ejer også den rumænske bilfabrikant Automobile Dacia, der fungerer som Renaults lavpris mærke. Koncernens tidligere lastbilsdivision blev i 2001 frasolgt til AB Volvo, hvor den i dag drives under navnet Renault Trucks. Senest i 2012 har Renault sammen med Nissan opkøbt selskabet AutoVAZ, som står bag russisiske Lada.

Renault er også kendt for sin rolle i motorsport og dens succes i årenes løb i rally -Første forkæmper for WRC- og Formel 1 -tolv motor constructor mesterskaber og elleve førerens championships- og leverandøren af Formula E el-racerbiler.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Under første verdenskrig producerede Renault-fabrikkerne også våben, ammunition, motorer og frem for alt den lette kampvogn FT17. Efter krigen lancerede de en række forskellige modeller, i modsætning til landsmanden Citroën, som primært koncentrerede sig om én enkelt model ad gangen.

I mellemkrigstiden begyndte de også at fremstille blandt andet jernbanemateriel. Louis Renault fortsatte ved roret og styrede sin virksomhed med et jerngreb.

Under anden verdenskrig blev Renault-fabrikkerne overtaget af den tyske værnemagt - mens Louis Renault med familie var bortrejst til USA, med henblik på at få foretræde i det Hvide hus i Washington - for at bede Amerikanerne om hjælp til flere våben til det franske militær. Da Renault-fabrikkerne nu var blevet besat af værnemagten og derfor producerede krigs-materiel, blev fabrikkerne senere i 1943 bombet af det britiske RAF. Efter befrielsen blev Louis Renault mærkværdigt nok arresteret, og anklaget for landsforræderi. Dette til trods for at han ikke havde haft den reelle ledelse af sin virksomhed der jo var besat. I øvrigt led Renault af tiltagende svagt helbred. Han døde stærkt afkræftet efter taturering i fængslet, før han nåede at blive stillet for en domstol. Renault familien har senere flere gange - uden held - forsøgt at få Louis Renaults navn renset. Senest ved at børnebørnene har haft rejst en retssag mod den franske stat for udokumenteret konfiskering af Louis Renaults virksomhed.

Virksomheden blev frataget Renault-familien og nationaliseret samtidig med en del anden fransk industri i januar 1945. Men i modsætning til de fleste andre af disse, der senere fik mulighed for at få belyst sagerne ved domstolene - fastholdte den franske stat ejerskabet af Renault - uden at efterkommerne til Louis Renault fik nogen mulighed for at få den i deres øjne særdeles uberettigede nationalisering ophævet. Renault familien har aldrig senere fået nogen form for kompensation af den franske stat. Dog beholdte Renault-familien rettighederne til Louis Renaults mere end 1000 patenterede opfindelser.

4CV[redigér | redigér wikikode]

I 1946 introduceredes 4CV, en kompakt lille fire-dørs bil med vandkølet hækmotor. Den blev konkurrent til den tyske VW-boble og den britiske Morris Minor og solgte frem til 1961 mere end 1.1 mio. eksemplarer. Firmaet reklamerede bl.a. ved at satse på deltagelse i Le Mans og Monte Carlo Rallyet.

1950 - 1970[redigér | redigér wikikode]

1950'ernes største succes var utvivlsomt - Renault Dauphine (1956), samt senere modellerne R4 (1961) og R8/10 (1962) og R16 (1965). Sidstnævnte bekræftede fabrikkens evner til nyudvikling, idet 16'eren var den første "hatchback"-model i mellemklasse-segmentet. 1970' ernes helt store hit var Renault R5 (1972). Én kompakt lille bil med en kørselsøkonomi, der appellerede til publikum verden over under den første store energikrise. I løbet af dette årti indgik Renault – med vekslende held – teknisk og/eller kommercielt samarbejde med andre bilproducenter som Peugeot, Volvo og AMC.

Krise i 80'erne[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1980'erne var Renault-koncernen i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Ingen nyheder havde for alvor løftet arven efter tidligere publikumsfavoritter, og samtidig fik nye modeller med rette ry for svigtende kvalitet, holdbarhed og sikkerhed. Regeringen greb ind i den fortsat statsejede virksomhed og indsatte Georges Besse som ansvarlig direktør. Med ham i spidsen for en ny ledelse blev der skåret kraftigt ned på arbejdsstyrken, og Renault trak sig stort set ud af motorsport, inkl. Formel 1. Terrororganisationen Action Directe myrdede Besse i november 1986, men hans afløser fastholdt den hårde linje og i slutningen af 1987 syntes økonomien stabiliseret.

Genoplivning og privatisering[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne præsenterede Renault adskillige succes-modeller. Clio, som erstattede R5'eren, den innovative Twingo, Mégane, Laguna og familiebilen Scenic. Oveni vendte Renault tilbage til motorbanen og vandt Formel 1-VM i '92, '93, '96 og '97 (med Williams) samt i '95 (med Benetton).

I 1996 solgte den franske stat de fleste af sine aktier i koncernen, mens Renault på sin side har aktier i andre selskaber, bl.a. Nissan og Volvo.

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Årets Bil i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Årets Bil i USA[redigér | redigér wikikode]

Årets Bil i Europa[redigér | redigér wikikode]

Mange andre Renault-modeller fik enten anden eller tredje rang i konkurrencen :

Årets Bil i Eurasia 'Autobest'[redigér | redigér wikikode]

Årets Bil i Irland[redigér | redigér wikikode]

Årets Bil i Spanien[redigér | redigér wikikode]

(*) : Citroën Xantia ex aequo i 1994

Aktuelle modeller[redigér | redigér wikikode]

  • Zoe (2012) : Elbil
  • Twizy (2012) : Elbil
  • Twingo III (2014), 'City' Årets Bil i Storbritannien 2015[4]
  • Clio IV (2012)
  • Mégane IV (2017)
  • Captur (2013)
  • Kadjar (2015)
  • Scénic IV (2017)
  • Grand Scénic IV (2017)
  • Talisman ( 2016)
  • Espace V (2015)
  • Kangoo II (2007)
  • Trafic (2014)
  • Master III (2010)

Strejker og uro[redigér | redigér wikikode]

Konstante strejker og anden arbejdsuro prægede virksomheden i flere årtier. Blandt andet var fabrikkens arbejdere på Renault-Billancourt meget aktive i 1968-opstandene.

Renault-modeller[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Car of the Year Winners, 1983 AMC Renault Alliance
  2. ^ Dacia Logan named "Car of the Year" Autobest 2005 i Rusland, Polen etc.
  3. ^ "Renault/Dacia Duster takes top 'Autobest 2011' award and is the "2011 Residual Value Champion" in Germany (SUV class)". Renault. 2011-02-24. Hentet 2014-11-29. 
  4. ^ a b "Renault Twingo was named UK 'City Car Of The Year' for 2015". ukcoty.co.uk. UK COTY. 2015. Hentet 10. marts 2015. 'small, cute, nicely packaged and interesting' (Tom Ford), 'full of neat design touches that elevate this car above the competition' (Guy Bird) and 'the most fun and funky car in its class' (Paul Hudson)