Rentekurven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Rentekurven anvendes i sammenhæng med rentestrukturer og refererer til forskellen mellem de "korte" og "lange" renter. Desto større forskel, jo stejlere siges rentekurven at være.

Rentekurven anvendes indenfor den finansielle sektor og angiver forholdet mellem effektiv rente og den resterende løbetid på obligationer (lån) med forskellige løbetider (f.eks. 3 måneder, 3 år, 30 år etc.).

Normal rentekurve[redigér | redigér wikikode]

Normalt vil rentekurven stige opad jo længere løbetiden er for en given obligation - dvs. desto længere løbetiden er for en given obligation, desto højere vil den effektive rente forventes at være. Den højere rente på obligationer med længere løbetid, skal typisk forstås som kompensation til investorerne (långiver) idet obligationer med lang løbetid bærer en større risiko for kurstab og større risiko for at lånet ikke bliver tilbagebetalt af låntager.

Invers rentekurve[redigér | redigér wikikode]

I visse tilfælde kan rentekurven bevæge sig den modsatte vej (i situationer hvor renter på korte obligationer er væsentligt højere end på lange obligationer). Dette kaldes en invers rentekurve.

Flad rentekurve[redigér | redigér wikikode]

I tilfælde hvor der ikke er forskel på de korte og lange renter, siges rentekurven at være flad.