Retskilde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Retskilde er en tekst eller andet, som danner grundlag for at identificere[1] gældende[2] ret.[3][4] I dansk ret findes der mange andre typer retskilder end blot love. Der findes uskrevne (ikke lovfæstede[5]) retskilder, hvilket bl.a. skyldes, at Anders Sandøe Ørsted afviste lovfæstelse (kodificering) for dansk ret.[6] Det har også betydning, at det oftest varer mindst 30 dage at vedtage en lov[7] ifølge Folketingets Foretningsorden § 17.[8]

Definition[redigér | rediger kildetekst]

Retskilder kan defineres som de regler, som domstolene kan forventes at ville anvende ved afgørelsen af spørgsmål, der forelægges domstole (Alf Ross, ''Om ret og retfærdighed'', 1953).[9][4] Formuleret metaforisk kan man sige, at gældende ret udspringer af flere retskilder.[10] Der findes flere typer retskilder.[11] Seks vigtige typer retskilder i dansk ret er nævnt nedenfor.

Dansk ret[redigér | rediger kildetekst]

Forskellige retskildetyper[redigér | rediger kildetekst]

1) Den vigtigste type retskilde er lovbestemmelse[12] (paragraf), der pga. sin skrevne form er den lettest tilgængelige type retskilde. Det følger af Grundloven § 22, at en lov skal kundgøres (offentliggøres).[13] Offentliggørelse sker ofte i Lovtidende og på Retsinformation.dk[14]

2) Men også retspraksis (præcedens) er en vigtig retskilde.[15] For at undgå vilkårlighed i retssystemet og ved domsafsigelse tilstræbes, at lige forhold bedømmes ens.[16] Det følger af domstolshierarkiet, at en dom,[17] der er afsagt af Højesteret kan blive en særligt vigtig retskilde som præjudikat.[18]

3) En retsgrundsætning er et uskrevet princip, som ikke er lovfæstet.[19] Kendte eksempler på retsgrundsætninger er proportionalitetsgrundsætningen[20][21] og culpareglen, som fastlægger et erstatningsansvar,[22] hvis tiltalte i en situation har handlet culpøst (ansvarspådragende).[23] Men ikke alle jurister er enige i, at retsgrundsætninger udgør sin egen retskildetype.[24]

4) En retssædvane[25] beskriver en handlemåde, som domstolen har fulgt længe og til stadighed.[26]

5) Forholdets natur[3] en retskilde,[27] men ikke alle jurister en enige i, at forholdets natur udgør en retskilde.[28] Forholdets natur kan muligvis efter omstændighederne omfatte rimelighed.[29]

6) Endelig kan retstradition også være en retskilde;[30] hvis ikke retstradition er omfattet af begrebet forholdets natur (se ovenfor).

Diskussioner[redigér | rediger kildetekst]

Det er omdiskuteret, om retskilder danner et hierarki,[31] eller om hver type retskilde har lige stor betydning, så fx forholdets natur har lige så stor betydning som retspraksis.[3] Et andet omdebatteret spørgsmål er, om forarbejder blot er et supplement til lovbestemmelser, der inddrages ved lovens fortolkning.[32]

Tidligere retskilde[redigér | rediger kildetekst]

I 1800-tallet var det ikke ualmindeligt at tælle naturretten med til en retskilde i dansk ret, men den opfattelse findes næppe mere.[33]

Ikke retskilde for domstole[redigér | rediger kildetekst]

Folketingets Ombudsmands beretning (FOB)[34] er ikke en retskilde for domstolene, men blot en vejledende udtalelse.[35] Men efter omstændighederne kan FOB[36] være en retskilde for offentlige forvaltningsmyndigheder.[3]

Den retlige trinfølge[redigér | rediger kildetekst]

Foruden retskildehierarkiet findes også den retlige trinfølge. Den retlige trinfølge udspringer af legalitetsprincippet.[37]

Den retlige trinfølge består af tekster, der tydeligt udspænder et hierarki:[38][39]

For den offentlige forvaltning (især kommunal forvaltning) findes endvidere:

EU's retsakter[redigér | rediger kildetekst]

EU-retten støtter sin påstand om forrang over national ret på en dom, som den daværende EF-Domstol afsagde i 1964.[56] Men med sin dom i Ajos-sagen har Højesteret vist, at national ret (i nogle tilfælde) kan ignorere EU-ret.[57]

Hierarki af EU's retsakter[redigér | rediger kildetekst]

Primær ret omfatter Lissabontraktaten, som består af tre dele: Traktaten om den Europæiske Union (TEU) og Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) samt den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.[58]

Sekundær ret[59] omfatter såvel de bindende retsakter:

  • forordning gælder straks og har direkte virkning[60]
  • direktiv skal implementeres i national ret[61]
  • EU-Domstolens afgørelse er bindende for alle juridiske personer i et medlemsland.[62] Mens EU-kommissionens afgørelse kun er bindende for adressaten.[63]
  • delegerede retsakter giver Kommisisonen mulighed for at vedtage supperende lovgivning[64]
  • gennemførelsesretsakter sikrer ensartet gennemførelse i alle medlemslande.[64]

som de ikke bindene retsakter:

  • henstilling fra EU-Kommssionen til medlemslande.[65]
  • udtalelse kan komme fra enhver EU-institution.[65]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Bøger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ http://juridiskmetode.dk/retskilderne/index.html
  2. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, 16. bind, side 147, 3. spalte (år 2000). ISBN 87-7789-034-5
  3. ^ a b c d https://denstoredanske.lex.dk/retskilder
  4. ^ a b side 107f I Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  5. ^ https://denstoredanske.lex.dk/in_dubio_pro_reo
  6. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller (red.) 2020:117ff)
  7. ^ https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget
  8. ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/forretningsorden/forretningsorden-for-folketinget/kapitel-vi/paragraf-17
  9. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Ross_Om_ret_og_rerfaerdighed_1966.pdf
  10. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  11. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=retskilde
  12. ^ https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/Jura_og_Plan_2014_bach-Bruun.pdf
  13. ^ https://www.lovtidende.dk/about
  14. ^ https://www.retsinformation.dk/
  15. ^ http://homes.plan.aau.dk/friis/7.%20semester/Retskild.og%20jur_metode.pdf
  16. ^ https://retssikkerhedogjuridiskmetode.digi.hansreitzel.dk/?id=142
  17. ^ https://libguides.cbs.dk/c.php?g=417461&p=2845256
  18. ^ https://denstoredanske.lex.dk/pr%C3%A6judikat
  19. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/eyben_juridisk_grundbog_1_retskilderne_1991.pdf
  20. ^ https://www.kfst.dk/faq/udbud/nyt-udbud/fase-1/hvad-er-de-forvaltningsretlige-principper/
  21. ^ https://lobpa.dk/om-bpa/forvaltningsretlige-grundsaetninger/
  22. ^ https://denstoredanske.lex.dk/culpa_-_erstatningsretsbegreb
  23. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=culp%C3%B8s
  24. ^ side 18 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2004. Nyt juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  25. ^ https://libguides.cbs.dk/c.php?g=417461&p=2845258
  26. ^ https://denstoredanske.lex.dk/retss%C3%A6dvane
  27. ^ https://www.djoef-forlag.dk/book-info/retskilder-og-retsteorier
  28. ^ https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870971-tsart%3A70263572
  29. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:81)
  30. ^ http://homes.plan.aau.dk/friis/7.%20semester/Retskild.og%20jur_metode.pdf
  31. ^ http://samples.pubhub.dk/9788792098627.pdf
  32. ^ http://webarkiv.ft.dk/samling/20031/spor_sv/s756.htm
  33. ^ https://juraforpaedagoger.digi.hansreitzel.dk/?id=140
  34. ^ https://www.ombudsmanden.dk/klag/inden_du_klager/#cp-title
  35. ^ https://www.ombudsmanden.dk/ombudsmandensarbejde/
  36. ^ Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4. side 339
  37. ^ https://denstoredanske.lex.dk/legalitetsprincippet
  38. ^ https://quizlet.com/408999736/offentlig-ret-begreber-flash-cards/
  39. ^ side 88-147 I Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  40. ^ https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-danmark/dansk-lovgivning
  41. ^ (Revsbech m.fl. 2016:112 - 114)
  42. ^ https://www.skm.dk/love/bekendtgoerelser/
  43. ^ https://civilstyrelsen.dk/sagsomraader/retsinformation/lovtidende
  44. ^ https://denstoredanske.lex.dk/tjenestebefaling
  45. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9594
  46. ^ https://oes.dk/oekonomi/oeav/bevillingsregler/1-bevillingssystemet/17-finansministeriets-oekonomiske-administrative-vejledning/
  47. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/hovedregister/forvaltningsret/1/2/4/#cp-title
  48. ^ https://skat.dk/skat.aspx?oid=1898813
  49. ^ https://fm.dk/ministeriet/retningslinjer-for-aktiv-information/
  50. ^ https://fm.dk/media/25845/danmarks-digitaliseringsstrategi-sammen-om-den-digitale-udvikling_web.pdf
  51. ^ https://digst.dk/media/21347/notat-med-resumeer-af-proces-og-organiserings-cases.pdf
  52. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/#cp-title
  53. ^ https://www.fmk.dk/politik/planer-regulativer-og-vedtaegter/
  54. ^ side 190 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  55. ^ https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/7ef3c20e-6003-4082-92f2-86aa1409b880/9927fa34-d3c0-4f10-9fd0-052f2cada944-bilag-6.pdf
  56. ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=LEGISSUM:l14548&from=ES
  57. ^ https://www.horten.dk/nyhedsliste/2016/december/hoejesteret-i-ajos-sagen-national-bestemmelse-har-forrang
  58. ^ https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
  59. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
  60. ^ https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/udarbejdelse-af-lovforslaget/2-8-almindelige-bemaerkninger/2-8-9-forholdet-til-eu-retten/
  61. ^ https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/eu-ret-i-danmark/fra-eu-regler-til-dansk-lov
  62. ^ https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/INF_21_441
  63. ^ https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/6/eu-retten-kilder-og-r%C3%A6kkevidde
  64. ^ a b https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/types-eu-law_da
  65. ^ a b https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/law/types-legislation_da
  66. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf