Retskildefortolkning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Retskildefortolkning[1][2] (omfatter bl.a. lovfortolkning[3] og regelfortolkning[4]) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.[5] En dom kan blive genstand for domsfortolkning.[6] I aftaleret kan en aftale kan blive genstand for aftalefortolkning.[7] Der findes en række fortolkningsmetoder.[8] Retskildefortolkning anvendes for at præcisere en regels betydning.[9] Især dommere, Folketingets Ombudsmand og andre retsanvendere benytter sig af fortolkningsmetoder.[9][10] Mens jurastuderende anvender retskildefortolkende metoder som del af domsanalyse eller domslæsning.[11]

Nedenfor nævnes en række vigtige fortolkningsmetoder, men der findes endnu flere fortolkningsmetoder.[12] Flere end blot én fortolkningsmetode kan anvendes samtidigt.[13]

Fortolkningsmetoder[redigér | rediger kildetekst]

Forklaringen af de forskellige fortolkningsmetoder tager især sigte på at fortolke en lovbestemmelse.

  • Ordlydsfortolkning − Her lægges vægten på tekstens (paragraffens) ordvalg og almindelige betydning; så denne fortolkningsmetode er ofte den mest banale, idet budskabet fremgår blot ved at læse loven.[14]
  • Subjektiv fortolkning − Lovens budskab klarlægges ved at inddrage lovens forarbejder,[15] (også kaldet lovmotiver[16]) og/eller bemærkninger til lovforslaget for at finde frem til lovgivers intention med loven.[17] En betænkning kan også indgå i en subjektiv fortolkning.[18] Spørgsmål til fagministeren og dennes svar kan også indgå i subjektiv fortolkning.[14]
  • Formålsfortolkning − Afgørelsen træffes på baggrund af bestemmelsens formål,[19] og anvendes især af EU-Domstolen og EMD.[14] Det er værd at huske, at ikke alle love indeholder en formålsbestemmelse, men at en formålsbestemmelse kan indgå (typisk øverst) i loven.[20]
  • Indskrænkende fortolkning − Her undlader man at anvende lovbestemmelsen i et tilfælde, hvor lovbestemmelsen ellers kan anvendes efter sin ordlyd.[21] Indskrænkende fortolkning anvendes, inden myndigheden træffer en bebyrdende afgørelse.[22]
  • Udvidet fortolkning (også kaldet analogislutning[23]) − Står i modsætning til indskrænkende fortolkning.[14] Udvidet fortolkning forekommer, når retsanvender anvender en lovbestemmelse i et tilfælde,[24] hvori lovbestemmelsen ikke efter sin ordlyd er tiltænkt at skulle anvendes.[25] Udvidet fortolkning anvendes, inden myndigheden træffer en begunstigende afgørelse.[22] Analogislutning anvendes i formueretlige sager.[26] Derimod gælder der “forbud mod analogi” i strafferet.[27]
  • Modsætningsslutning[28][21] − Eksempel: Ifølge færdselsloven skal være 18 år for at kunne bestå køreprøve; så kan man anvende modsætningsslutning til at afgøre, at en 16-årig ikke kan bestå køreprøve.
  • Dynamisk fortolkning − Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) anvender dynamisk fortolkning af bestemmelserne i den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og tillægsprotokoller (TP).[29] Derved EMD tilpasser sine afgørelser til samfundets udvikling ved at indfortolke rettigheder;[30] selvom disse ikke var oprindeligt intenderet.[31]

Abstrakt fortolkning af en lovbestemmelse er en modsætning til konkret subsumption i en sag.[35]

Fortolkningspraksis kan blive bindende for rekursorgan pga. lighedsgrundsætningen.[36]

Der kan opstå fortolkningstvivl;[24] og endda "høj grad af usikkerhed om det opnåede fortolkningsresultat."[37]

Der er også muligt at foretage fortolkningsændring af en retlig regel.[38]

Grundlovsfortolkning[redigér | rediger kildetekst]

Jurister diskuterer, om grundlovsfortolkning adskiller sig fra fortolkning af andre love.[39][31]

  • Snæver fortolkning − minder om en kombination af en ordlydsfortolkning og en indskrænkende fortolkning.[40]
  • Bredere fortolkning − synes at inddrage andre bestemmelser og regler for at udlede sammenhæng mellem forskellige bestemmelser.[41][42]

Emner for grundlovsfortolkning

Grundlovsfortolkning retter sig især mod enkelte ord i Grundloven, så som kongen, der ofte blot betyder regeringen (§ 3, 2. pkt.) eller statsoverhovedet (§ 6) eller kongefamilien (§ 13).[43][44] Det faktum, at kongen efter en række grundlovsbestemmelsers ordlyd har meget magt, harmonerer dårligt med § 2. 1. pkt.[45]

Tilsvarende er ordet ukrænkelig i rettighederne (§§ 71-73) blevet genstand for diskussioner.[46] For er der tale om en "Programerklæring eller selvstændig retlig bestemmelse"?[47]

På trods af ordlyden i § 77, 2. pkt. om "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres", så kan denne bestemmelse ændres efter reglerne for grundlovsændring i § 88.

Endvidere findes retssædvaner, der er i strid med Grundlovens ordlyd; for praksis ændrer reelt Grundloven.[48] Det gælder især Folketingets Finansudvalgs kompetence, der næppe er i overensstemmelse med ordlyden i § 46, stk. 2.[49]

Udnævnelse af ministre er i praksis meget anderledes end ordlyden i § 14.[50]

Disse emner viser, at Grundloven ikke altid bliver taget bogstaveligt og næppe heller skal tages bogstaveligt.[51]

Domsfortolkning mv.[redigér | rediger kildetekst]

Fortolkning af international traktat eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis[redigér | rediger kildetekst]

Fortolkning af en folkeretlig international traktat sker efter enten fortolkningsreglen eller formodningsreglen eller instruktionsreglen.[57] Én af disse tre regler kan også anvendes ved fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom.[58]

  • Fortolkningsreglen − siger, at retsanvender bør vælge den fortolkning af national retskilde, som stemmer bedst med den internationale traktat.[59]
  • Formodningsreglen − tilsiger, at retsanvender kan formode, at lovgiver ikke har haft den intention at overtræde den internationale traktat.[60] Men hvis det fremgår af lovens forarbejder, at lovgivers intention er, at loven skal anvendes i strid med international traktat, så kan formodningsreglen ikke anvendes.
  • Instruktionsreglen − formulerer, at retsanvenders forvaltningsretlige skøn skal udøves i overensstemmelse med den internationale traktat.[61]

Pligt til at fortolke EU-konformt[redigér | rediger kildetekst]

EU-konform fortolkning vil sige, at nationale love og andre retskilder skal fortolkes i overensstemmelse med EU's retsakter.[62]

Danmarks domstole og andre retsanvendere har pligt til at fortolke nationale love EU-konformt.[63][64] Men der er dog en nævneværdig undtagelse:[65] Ajos-dommen, hvormed Højesteret afviste den EU-konforme fortolkning; i Ajos-sagen dømte Højesteret efter dansk funktionærlov, ikke efter EU's retsakt.[66]

Pligten til EU-konform fortolkning udledes af princippet om EU-rettens forrang over national ret.[67][68] EU-rettens forrang udledes af EU-Domstolens dom af 15. juli 1964 — Flaminio Costa mod ENEL.[68]

Supplementer til retskildefortolkning[redigér | rediger kildetekst]

Andre metoder anvendes både i forvaltningsret[69] og i kontraktret som supplement til kontraktfortolkning.[70][71]

Den forvaltningsretlige udfyldning af en uklar lovbestemmelse og det forvaltningsretlige skøn supplerer ordlydsfortolkning og subjektiv fortolkning.[72]

Udfyldning[redigér | rediger kildetekst]

Foruden ovennævnte fortolkningsmetoder anvender forvaltningsret typisk objektiv fortolkning (af lovens ordlyd) og subjektiv fortolkning af lovens motiver (forarbejder, bemærkning, betænkning mv.)[16] samt udfyldning[73] af en uklar retsregel, der er tom,[74] eller vag eller elastisk.[75] Denne type supplement til lovfortolkning kan betegnes lovudfyldning.[76] Supplerende udfyldning anvendes også i kontraktret.[77]

Det kan være overladt at fastsætte nærmere retningslinjer[redigér | rediger kildetekst]

Det kan forekomme, at lovgiver har overladt det til en lokal myndighed at fastsætte “nærmere retningslinjer”.[78]

(Pligtmæssigt) skøn[redigér | rediger kildetekst]

Endvidere findes det forvaltningsretlige skøn,[79][80] som kan være pligtmæssigt.[81][82] Som hovedregel gælder et forbud mod at sætte skøn under regel;[83] men det er tilladt at skønne efter interne retningslinjer.[84] Hvad angår EMRK artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv har de nationale myndigheder mulighed for at udøve skøn.[85]

Afvejningsregler og prioriteringsregler[redigér | rediger kildetekst]

Disse regler kan have betydning for, hvilke hensyn og andre kriterier, der indgår i en afvejning og med hvilken vægtning.[86] I dommen U.1999.1798 H anvendes afvejning mellem forskellige modstående hensyn.[87]

Rimelighed[redigér | rediger kildetekst]

Rimelighed kan indgå i retsanvenderens supplement til retskildefortolkning; se fx dommen U.20181441 H.[88]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://projekter.aau.dk/projekter/files/6145559/kristine&karina.doc.pdf
  2. ^ side 156 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  3. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/hovedregister/almindelige_emner/1/#cp-title
  4. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/henrichsen_moderne_retsvidenskab_2001.pdf
  5. ^ https://denstoredanske.lex.dk/fortolkning_-_tekstudl%C3%A6gning,_jura
  6. ^ https://skat.dk/data.aspx?oid=2273345
  7. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/madsen_aftalefunktioner_1986.pdf
  8. ^ Fortolkning af retsregler hos Systime.dk (kræver login)
  9. ^ a b Fortolkning (tekstudlægning, jura) i Den Store Danske på lex.dk af Helge Werner og Jørgen Dalberg-Larsen
  10. ^ https://www.ombudsmanden.dk/ombudsmandensarbejde/ombudsmandens_proces/rammerne_for_ombudsmandens_arbejde/
  11. ^ Siderne 81-87 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  12. ^ (Munk-Hansen 2021:54)
  13. ^ side 34 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2004. Nyt juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  14. ^ a b c d siderne 71-80 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  15. ^ Fritagelse for grundstigningsskyld – U 1961.109 H hos Learninglaw.dk - Tema: Det dobbelte hjemmelskrav, lovfortolkning
  16. ^ a b (Eyben 2016:269)
  17. ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/Bemaerkninger
  18. ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/Betaenkning
  19. ^ Om Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura. Af højesteretsdommer Lars Hjortnæs. Fra Domstol.dk
  20. ^ https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/udarbejdelse-af-lovforslaget/2-2-hovedlovforslag/2-2-3-lovtekstens-opbygning/
  21. ^ a b c siderne 79-80 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  22. ^ a b siderne 92-93 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  23. ^ Ret og metode af Mads Bryde Andersen, side 183 "Analogislutninger" (Jura.ku.dk)
  24. ^ a b c https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  25. ^ "Jura & plan i praksis" hos Byplanlab.dk − Fra kursus 2014 (I afsnit: "Retskilders anvendelse - lovgivningen"
  26. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Ravnkilde_Stiltiende_aftaler_2006.pdf
  27. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2022:216f)
  28. ^ 'Modsætningsslutning' i Den Store Danske på lex.dk af Jørgen Dalberg-Larsen
  29. ^ REFORM AF DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION? (Webside ikke længere tilgængelig) hos Mmenneskeret.dk
  30. ^ siderne 77 og 83 i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group. ISBN 9788761942388
  31. ^ a b https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Rytter_Grundrettigheder_2000.pdf
  32. ^ Skolefriheden i Grundlovens § 76 hos Friskolerne.dk
  33. ^ Kapitel 3. Fortolkning af lovgivning hos Retssikkerhedogjuridiskmetode.digi.hansreitzel.dk
  34. ^ side 190 i Nis Jul Clausen & Hens Henrik Edlund & Anders Ørgaard: Købsretten. 9. udgave. 2022. Karnov Group. ISBN 9788761943149
  35. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 338f
  36. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 344
  37. ^ side 157 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  38. ^ https://fm.dk/media/18555/aftaler-om-den-kommunale-og-regionale-oekonomi-for-2021-web_a.pdf
  39. ^ https://www.yumpu.com/da/document/read/17625199/dansk-forfatningsret-rasmussen-data
  40. ^ side side 238 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  41. ^ side 351 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  42. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:76 - 79)
  43. ^ https://www.djoefbladet.dk/artikler/2015/9/danskernes-ukendte-grundlov.aspx?webSyncID=395594c7-63e7-8849-b65b-c90ab29d0452&sessionGUID=c2dc9845-770a-5516-c338-47aa83de1d98&spMailingID=4189216&spUserID=OTM0OTUwNTc3OTIS1&spJobID=1111422473&spReportId=MTExMTQyMjQ3MwS2?webSyncID=395594c7-63e7-8849-b65b-c90ab29d0452&sessionGUID=c2dc9845-770a-5516-c338-47aa83de1d98&spMailingID=4189216&spUserID=OTM0OTUwNTc3OTIS1&spJobID=1111422473&spReportId=MTExMTQyMjQ3MwS2
  44. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/biskopper-om-dronningen-hun-binder-folk-og-kirke-sammen
  45. ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-1/paragraf-2
  46. ^ https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/2013/afh17-2013.pdf
  47. ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:-E2Vz0pqcZwJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788757493290/book-part-9788757493290-sec18.xml&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
  48. ^ https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/grundloven/min-grundlov_web.ashx
  49. ^ https://domstol.dk/media/2933/grundlovstolkning.pdf
  50. ^ https://www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen/saadan-dannes-en-regering
  51. ^ https://www.berlingske.dk/opinion/grundlov-paa-krykker
  52. ^ (Revsbech 2016:609)
  53. ^ (Revsbech m.fl. 2016:113, note 34)
  54. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Rytter_Den_Europaeiske_Menneskerettighedskonvention_og_dansk_ret_2006.pdf
  55. ^ https://fra.europa.eu/da/eu-charter/article/52-raekkevidde-og-fortolkning-af-rettigheder-og-principper
  56. ^ https://fra.europa.eu/da/eu-charter/article/54-forbud-mod-misbrug-af-rettigheder
  57. ^ Siderne 70-71 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  58. ^ side 261 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1 og side 236 og 409 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. 2020. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 9788757442878
  59. ^ side 180, 2. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  60. ^ side 175, 1. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  61. ^ side 43 i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  62. ^ side 153f i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  63. ^ https://www.plesner.com/insights/artikler/2016/04/danske%20domstole%20skal%20fortolke%20eu-konformt?sc_lang=da-DK
  64. ^ https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
  65. ^ https://jurainfo.dk/artikel/udvidelse-af-pligten-til-eu-konform-fortolkning
  66. ^ https://kammeradvokaten.dk/media/4417/hoejesteret-har-sagt-fra-over-for-eu-domstolen.pdf
  67. ^ https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/eu-ret-i-danmark
  68. ^ a b https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=LEGISSUM:l14548&from=ES
  69. ^ https://samples.pubhub.dk/9788757441734.pdf
  70. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/joergensen_kontraktsret_bind_1_1971.pdf
  71. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/edlund_handel_med_fast_ejendom_1998.pdf
  72. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/hovedregister/forvaltningsret/1/2/2/#cp-title
  73. ^ (Karsten Revsbech m.fl. 2016:156 & 216)
  74. ^ https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/58412662/Joakim_Beierholm_Jensen.pdf
  75. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/roensholdt_forvaltningsret_2_udgave_2006.pdf
  76. ^ https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ERU/bilag/134/1867617.pdf
  77. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/joergensen_kontraktsret_bind_2_1972.pdf
  78. ^ 5.4.3. i https://www.retsinformation.dk/eli/accn/C20130984760
  79. ^ https://denstoredanske.lex.dk/forvaltningsret_(Forvaltningsretligt_sk%C3%B8n)
  80. ^ https://www.djoef-forlag.dk/book-info/det-forvaltningsretlige-skon
  81. ^ https://krim.dk/kommenteret-lovsamling/jura/grundloven-63/forvaltningsret-almindelige-emner-5-udgave-2009.htm
  82. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/revsbech_nyere_tendenser_i_dansk_forvaltningsretlig_teori_1992.pdf
  83. ^ https://pkn.naevneneshus.dk/nyhed/19f20e3f-9a45-4773-b20f-86797ccc53f7
  84. ^ https://medarbejdere.au.dk/administration/studieadministration/sagsbehandlingsportal/afgoerelser/hvordanudoevesetskoen
  85. ^ side 107 i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group. ISBN 9788761942388
  86. ^ (Revsbech m.fl. 2016:136)
  87. ^ siderne 106 - 107 i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group.
  88. ^ side 81 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1