Spring til indhold

Retskildefortolkning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Retskildefortolkning[1][2] (omfatter bl.a. lovfortolkning[3] og regelfortolkning[4]) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.[5] En dom kan blive genstand for domsfortolkning.[6] I aftaleret kan en aftale kan blive genstand for aftalefortolkning.[7] Der findes en række fortolkningsmetoder.[8] Retskildefortolkning anvendes for at præcisere en regels betydning.[9] Især dommere, Folketingets Ombudsmand og andre retsanvendere benytter sig af fortolkningsmetoder.[9][10] Mens jurastuderende anvender retskildefortolkende metoder som del af domsanalyse eller domslæsning.[11]

Nedenfor nævnes en række vigtige fortolkningsmetoder, men der findes endnu flere fortolkningsmetoder.[12] Flere end blot én fortolkningsmetode kan anvendes samtidigt.[13]

Angående lovfortolkning findes det synspunkt, at en lov altid skal fortolkes.[14] Dette synspunkt fremgår også af Folketingets hjemmeside.[15]

Fortolkningsmetoder

[redigér | rediger kildetekst]

Forklaringen af de forskellige fortolkningsmetoder tager især sigte på at fortolke (dvs. præcisere)[16] en lovbestemmelse.

  • Ordlydsfortolkning (kaldes også objektiv fortolkning)[17] − Her lægges vægten på tekstens (paragraffens) ordvalg og almindelige betydning; så denne fortolkningsmetode er ofte den mest banale, idet budskabet fremgår blot ved at læse loven.[18]
  • Subjektiv fortolkning − Lovens budskab klarlægges ved at inddrage lovens forarbejder,[19] (også kaldet lovmotiver[20]) og/eller bemærkninger til lovforslaget for at finde frem til lovgivers intention med loven.[21] En betænkning kan også indgå i en subjektiv fortolkning.[22] Spørgsmål til fagministeren og dennes svar kan også indgå i subjektiv fortolkning.[18]
  • Formålsfortolkning (også kaldet Teleologisk fortolkning)[23] − Afgørelsen træffes på baggrund af bestemmelsens formål,[24] og anvendes især af EU-Domstolen og EMD.[18] Det er værd at huske, at ikke alle love indeholder en formålsbestemmelse, men at en formålsbestemmelse kan indgå (typisk øverst) i loven.[25]
  • Indskrænkende fortolkning − Her undlader man at anvende lovbestemmelsen i et tilfælde, hvor lovbestemmelsen ellers kan anvendes efter sin ordlyd.[26] Indskrænkende fortolkning anvendes, inden myndigheden træffer en bebyrdende afgørelse.[27] Indskrænkende fortolkning og snæver grundlovsfortolkning er nært beslægtede fortolkningsmetoder.[28] Endvidere er indskrænkende fortolkning og restriktiv fortolkning nært beslægtede fortolkningsmetoder.[29]
  • Udvidet fortolkning (også kaldet analogislutning[30]) − Står i modsætning til indskrænkende fortolkning.[18] Udvidet fortolkning forekommer, når retsanvender anvender en lovbestemmelse i et tilfælde,[31] hvori lovbestemmelsen ikke efter sin ordlyd er tiltænkt at skulle anvendes.[32] Udvidet fortolkning anvendes, inden myndigheden træffer en begunstigende afgørelse.[27] Analogislutning anvendes i formueretlige sager.[33] Derimod gælder der “forbud mod analogi” i strafferet.[34]
  • Modsætningsslutning[35][26] − Eksempel: Af retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022) § 70 følger det modsætningsvist, at en jurastuderende ikke er udelukket fra at domsmand.[36]
  • Dynamisk fortolkning − Eksempel: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) anvender dynamisk fortolkning af bestemmelserne i den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og tillægsprotokoller (TP).[37] Derved EMD tilpasser sine afgørelser til samfundets udvikling ved at indfortolke rettigheder;[38] selvom disse ikke var oprindeligt intenderet.[39]

Abstrakt fortolkning af en lovbestemmelse er en modsætning til konkret subsumption i en sag.[43]

Fortolkningspraksis kan blive bindende for rekursorgan pga. lighedsgrundsætningen.[44]

Der kan opstå fortolkningstvivl;[31] og endda "høj grad af usikkerhed om det opnåede fortolkningsresultat."[45]

Der er også muligt at foretage fortolkningsændring af en retlig regel.[46]

Grundlovsfortolkning

[redigér | rediger kildetekst]

Jurister diskuterer, om grundlovsfortolkning adskiller sig fra fortolkning af andre love.[47][39]

Til grundlovsfortolkende momenter hører: Bestemmelsens ordlyd og formål samt Grundlovens forarbejder, foruden såvel lovgivningsmagtens praksis som domstoles retspraksis.[48]

  • Snæver fortolkning − minder om en kombination af en ordlydsfortolkning og en indskrænkende fortolkning.[49]
  • Bredere fortolkning − synes at inddrage andre bestemmelser og regler for at udlede sammenhæng mellem forskellige bestemmelser.[50][51]

Emner for grundlovsfortolkning

Grundlovsfortolkning retter sig især mod enkelte ord i Grundloven, så som kongen, der ofte blot betyder regeringen (§ 3, 2. pkt.) eller statsoverhovedet (§ 6) eller kongefamilien (§ 13).[52][53] Det faktum, at kongen efter en række grundlovsbestemmelsers ordlyd har meget magt, harmonerer dårligt med § 2. 1. pkt.[54]

Tilsvarende er ordet ukrænkelig i rettighederne (§§ 71-73) blevet genstand for diskussioner.[55] For er der tale om en "Programerklæring eller selvstændig retlig bestemmelse"?[56]

På trods af ordlyden i § 77, 2. pkt. om "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres", så kan denne bestemmelse ændres efter reglerne for grundlovsændring i § 88.

Endvidere findes retssædvaner, der er i strid med Grundlovens ordlyd; for praksis ændrer reelt Grundloven.[57] Det gælder især Folketingets Finansudvalgs kompetence, der næppe er i overensstemmelse med ordlyden i § 46, stk. 2.[58]

Udnævnelse af ministre er i praksis meget anderledes end ordlyden i § 14.[59]

Disse emner viser, at Grundloven ikke altid bliver taget bogstaveligt og næppe heller skal tages bogstaveligt.[60]

Domsfortolkning mv.

[redigér | rediger kildetekst]

Fortolkning af international traktat eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis

[redigér | rediger kildetekst]

Fortolkning af en folkeretlig international traktat sker efter enten fortolkningsreglen eller formodningsreglen eller instruktionsreglen.[66] Én af disse tre regler kan også anvendes ved fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom.[67]

  • Fortolkningsreglen − siger, at retsanvender bør vælge den fortolkning af national retskilde, som stemmer bedst med den internationale traktat.[68]
  • Formodningsreglen − tilsiger, at retsanvender kan formode, at lovgiver ikke har haft den intention at overtræde den internationale traktat.[69] Men hvis det fremgår af lovens forarbejder, at lovgivers intention er, at loven skal anvendes i strid med international traktat, så kan formodningsreglen ikke anvendes.
  • Instruktionsreglen − formulerer, at retsanvenders forvaltningsretlige skøn skal udøves i overensstemmelse med den internationale traktat.[70]

Endelig skal menneskerettigheder også fortolkes.[71]

Pligt til at fortolke EU-konformt

[redigér | rediger kildetekst]

EU-konform fortolkning vil sige, at nationale love og andre retskilder skal fortolkes i overensstemmelse med EU's retsakter.[72]

Danmarks domstole og andre retsanvendere har pligt til at fortolke nationale love EU-konformt.[73][74] Men der er dog en nævneværdig undtagelse:[75] Ajos-dommen, hvormed Højesteret afviste den EU-konforme fortolkning; i Ajos-sagen dømte Højesteret efter dansk funktionærlov, ikke efter EU's retsakt.[76]

Pligten til EU-konform fortolkning udledes af princippet om EU-rettens forrang over national ret.[77][78] EU-rettens forrang udledes af EU-Domstolens dom af 15. juli 1964 — Flaminio Costa mod ENEL.[78]

Aftalefortolkning

[redigér | rediger kildetekst]

En aftale er en retskilde;[79] hvilket især gælder for privatretlige dispositioner.[80] Fortolkning af en aftale sker dels efter koncipistreglen og dels efter udfyldningsreglen.[81]

Supplementer til retskildefortolkning

[redigér | rediger kildetekst]

Domsanalyse (også kaldet domslæsning eller domsforståelse) anvender hovedsageligt de samme fortolkningsmetoder, som lovfortolkning.[82]

Andre metoder anvendes både i forvaltningsret[83] og i kontraktret som supplement til kontraktfortolkning.[84][85]

Den forvaltningsretlige udfyldning af en uklar lovbestemmelse og det forvaltningsretlige skøn supplerer ordlydsfortolkning og subjektiv fortolkning.[86]

Udfyldning

[redigér | rediger kildetekst]

Foruden ovennævnte fortolkningsmetoder anvender forvaltningsret typisk objektiv fortolkning (af lovens ordlyd) og subjektiv fortolkning af lovens motiver (forarbejder, bemærkning, betænkning mv.)[20] samt udfyldning[87] af en uklar retsregel, der er tom,[88] eller vag eller elastisk.[89] Denne type supplement til lovfortolkning kan betegnes lovudfyldning.[90] Supplerende udfyldning anvendes også i kontraktret.[91]

Det kan være overladt at fastsætte nærmere retningslinjer

[redigér | rediger kildetekst]

Det kan forekomme, at lovgiver har overladt det til en lokal myndighed at fastsætte “nærmere retningslinjer”.[92]

(Pligtmæssigt) skøn

[redigér | rediger kildetekst]

Endvidere findes det forvaltningsretlige skøn,[93][94] som kan være pligtmæssigt.[95][96] Som hovedregel gælder et forbud mod at sætte skøn under regel;[97] men det er tilladt at skønne efter interne retningslinjer.[98] Hvad angår EMRK artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv har de nationale myndigheder mulighed for at udøve skøn.[99]

Afvejningsregler og prioriteringsregler

[redigér | rediger kildetekst]

Disse regler kan have betydning for, hvilke hensyn og andre kriterier, der indgår i en afvejning og med hvilken vægtning.[100] I dommen U.1999.1798 H anvendes afvejning mellem forskellige modstående hensyn.[101]

Rimelighed

[redigér | rediger kildetekst]

Rimelighed kan indgå i retsanvenderens supplement til retskildefortolkning; se fx dommen U.20181441 H.[102]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  • Dorte Høilund: Retssikkerhed og juridisk metode. 3. udgave. 2021. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-023-1054-2

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ https://projekter.aau.dk/projekter/files/6145559/kristine&karina.doc.pdf
  2. ^ side 156 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  3. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/hovedregister/almindelige_emner/1/#cp-title (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ side 151 i Henrichsen (2001) Moderne retsvidenskab (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  5. ^ fortolkning – tekstudlægning, jura | lex.dk – Den Store Danske
  6. ^ https://skat.dk/data.aspx?oid=2273345
  7. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/madsen_aftalefunktioner_1986.pdf
  8. ^ Fortolkning af retsregler hos Systime.dk (kræver login)
  9. ^ a b Fortolkning (tekstudlægning, jura) i Den Store Danske på lex.dk af Helge Werner og Jørgen Dalberg-Larsen
  10. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. april 2022. Hentet 13. april 2022.
  11. ^ Siderne 81-87 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  12. ^ (Munk-Hansen 2021:54)
  13. ^ side 34 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2004. Nyt juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  14. ^ Om juridisk metode - af professor Sten Schaumburg-Müller. Nota Bene. Nyhedsbrev fra Juridisk Institut, Syddansk Universitet, Juli 2015.
  15. ^ lov er omtalt i leksikon på ft.dk
  16. ^ fortolkning (tekstudlægning, jura) på lex.dk
  17. ^ fortolkning (tekstudlægning, jura) på denstoredanske.lex.dk
  18. ^ a b c d siderne 71-80 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  19. ^ Fritagelse for grundstigningsskyld – U 1961.109 H Arkiveret 25. maj 2022 hos Wayback Machine hos Learninglaw.dk - Tema: Det dobbelte hjemmelskrav, lovfortolkning
  20. ^ a b (Eyben 2016:269)
  21. ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/Bemaerkninger
  22. ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/Betaenkning
  23. ^ side 45 i Christina D. Tvarnø & Ruth Nielsen: Retskilder og retsteorier, 2021, 6. udgave, Djøf Forlag, ISBN 9788757448337
  24. ^ Om Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura. Af højesteretsdommer Lars Hjortnæs. Fra Domstol.dk
  25. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. juli 2022. Hentet 21. maj 2022.
  26. ^ a b c siderne 79-80 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  27. ^ a b siderne 92-93 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  28. ^ side 162 i Jens Elo Rytter (2000): GRUNDRETTIGHEDER - Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten. Forlaget Thomson. ISBN 87-619-0159-8 på jura.ku.dk
  29. ^ Folketingets Ombudsmands Beretning FOU nr 1989.109 på retsinformation.dk & Er ”miljøoplysninger” et trylleord? Arkiveret 28. marts 2023 hos Wayback Machine (årstal 2019) på ombudsmanden.dk
  30. ^ Ret og metode af Mads Bryde Andersen, side 183 "Analogislutninger" (Jura.ku.dk)
  31. ^ a b c https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  32. ^ "Jura & plan i praksis" hos Byplanlab.dk − Fra kursus 2014 (I afsnit: "Retskilders anvendelse - lovgivningen"
  33. ^ siderne 61 og 137 i Jens Ravnkilde (2006): Stiltiende aftaler på jura.ku.dk/jurabog
  34. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2022:216f)
  35. ^ 'Modsætningsslutning' i Den Store Danske på lex.dk af Jørgen Dalberg-Larsen
  36. ^ Retsplejeloven på retsinformation.dk
  37. ^ REFORM AF DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION? (Webside ikke længere tilgængelig) hos Mmenneskeret.dk
  38. ^ siderne 77 og 83 i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group. ISBN 9788761942388
  39. ^ a b https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Rytter_Grundrettigheder_2000.pdf
  40. ^ Skolefriheden i Grundlovens § 76 Arkiveret 19. maj 2022 hos Wayback Machine hos Friskolerne.dk
  41. ^ Kapitel 3. Fortolkning af lovgivning hos Retssikkerhedogjuridiskmetode.digi.hansreitzel.dk
  42. ^ side 190 i Nis Jul Clausen & Hens Henrik Edlund & Anders Ørgaard: Købsretten. 9. udgave. 2022. Karnov Group. ISBN 9788761943149
  43. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 338f
  44. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 344
  45. ^ side 157 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  46. ^ https://fm.dk/media/18555/aftaler-om-den-kommunale-og-regionale-oekonomi-for-2021-web_a.pdf
  47. ^ Dansk Forfatningsret - RASMUSSEN / Data
  48. ^ side 25 i Nanna Vang Christensen & Vanessa Møller Damkjær (2023): Forfatningsret – Kompendium 2023/24. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5014-9
  49. ^ side side 238 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  50. ^ side 351 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  51. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:76 - 79)
  52. ^ Danskernes ukendte grundlov | Djøfbladet
  53. ^ Biskopper om Dronningen: Hun binder folk og kirke sammen | Kristeligt Dagblad
  54. ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-1/paragraf-2
  55. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. november 2022. Hentet 5. september 2022.
  56. ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:-E2Vz0pqcZwJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788757493290/book-part-9788757493290-sec18.xml&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
  57. ^ https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/grundloven/min-grundlov_web.ashx
  58. ^ (Kapitel om Grundlovstolkning mellem jura og politik I Eirik Holm\370yvik \(red\) Tolkningar av grunnlova Om forfatningsutviklinga )
  59. ^ https://www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen/saadan-dannes-en-regering
  60. ^ Grundlov på krykker
  61. ^ (Revsbech 2016:609)
  62. ^ (Revsbech m.fl. 2016:113, note 34)
  63. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Rytter_Den_Europaeiske_Menneskerettighedskonvention_og_dansk_ret_2006.pdf
  64. ^ Artikel 52 - Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper | European Union Agency for Fundamental Rights
  65. ^ Artikel 54 - Forbud mod misbrug af rettigheder | European Union Agency for Fundamental Rights
  66. ^ Siderne 70-71 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  67. ^ side 261 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1 og side 236 og 409 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. 2020. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 9788757442878
  68. ^ side 180, 2. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  69. ^ side 175, 1. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  70. ^ side 43 i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  71. ^ Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group. ISBN 9788761942388
  72. ^ side 153f i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  73. ^ "Welcome to Plesner | Plesner". Arkiveret fra originalen 24. maj 2022. Hentet 14. maj 2022.
  74. ^ https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
  75. ^ Udvidelse af pligten til EU-konform fortolkning? | Jurainfo
  76. ^ "hoejesteret-har-sagt-fra-over-for-eu-domstolen.pdf (poulschmith.dk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juni 2024. Hentet 6. juni 2024.
  77. ^ EU-ret i Danmark / Folketingets EU-Oplysning
  78. ^ a b EU-rettens forrang
  79. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 2000) 16. bind, side 147, 3. spalte. ISBN 87-7789-034-5
  80. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/schovsbo_immaterialretsaftaler_2001.pdf
  81. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Vonger_et_al_Juridisk_risikostyring_2007.pdf
  82. ^ siderne 22 & 81-87 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-4 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN. og side 193-218 i Lone Hansen & Erik Werlauff: Den juridiske metode - en introduktion. 3. udgave. 2022. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5382-9
  83. ^ https://samples.pubhub.dk/9788757441734.pdf
  84. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/joergensen_kontraktsret_bind_1_1971.pdf
  85. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/edlund_handel_med_fast_ejendom_1998.pdf
  86. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. juli 2022. Hentet 25. april 2022.
  87. ^ (Karsten Revsbech m.fl. 2016:156 & 216)
  88. ^ https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/58412662/Joakim_Beierholm_Jensen.pdf
  89. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/roensholdt_forvaltningsret_2_udgave_2006.pdf
  90. ^ https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ERU/bilag/134/1867617.pdf
  91. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/joergensen_kontraktsret_bind_2_1972.pdf
  92. ^ 5.4.3. i https://www.retsinformation.dk/eli/accn/C20130984760
  93. ^ forvaltningsret (Forvaltningsretligt skøn) | lex.dk – Den Store Danske
  94. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. juli 2022. Hentet 25. april 2022.
  95. ^ FOU nr 2007
  96. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/revsbech_nyere_tendenser_i_dansk_forvaltningsretlig_teori_1992.pdf
  97. ^ Afgørelsesportal
  98. ^ Sådan udøver du et skøn
  99. ^ side 107 i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group. ISBN 9788761942388
  100. ^ (Revsbech m.fl. 2016:136)
  101. ^ siderne 106 - 107 i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group.
  102. ^ side 81 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Retskildefortolkning&oldid=12049142"