Retten i Første Instans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik og fjern eller ret selv teksten hvis du kender til emnet.
Artiklen tager ikke højde for ændringerne (herunder navnet) efter Lissabontraktaten.
Clockimportant.svg

Retten i Første Instans (formelt De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans) er en uafhængig og selvstændig domstol tilknyttet EF-domstolen, som afgør sager anlagt af borgere eller virksomheder. Det drejer sig særligt om konkurrencesager og sager vedrørende statslig støtte. Ligesom EF-Domstolen skal Retten i Første Instans sørge for, at lov og ret overholdes af såvel EU's institutioner som medlemsstaterne.

Retten blev oprettet i 1989 for at aflaste EF-Domstolen. Den kan behandle alle søgsmål, bortset fra sager, der henlægges til en særlig retsinstans, eller som ifølge EF-Traktaten er forbeholdt EF-Domstolen. Efterfølgende kan sagen ankes til EF-Domstolen.

Til retten er der knyttet 28 dommere – én fra hver medlemsstat – som besidder hvervet for 6 år. Blandt dommerne vælges en præsident for 3 år. Retten sættes med 3 eller 5 dommere.

Den danske jurist Bo Vesterdorf var dommer ved retten i 18 år fra 1. september 1989 og blev valgt til retspræsident 3 gange, første gang i marts 1998.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]