Retten (EU)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Retten i Første Instans)
Jump to navigation Jump to search

Retten (formelt Den Europæiske Unions Ret) er en uafhængig og selvstændig domstol tilknyttet EF-domstolen, som afgør sager anlagt af borgere eller virksomheder. Det drejer sig særligt om konkurrencesager, sager vedrørende statsstøtte og varemærker. Ligesom EU-Domstolen skal Retten sørge for, at lov og ret overholdes af såvel EU's institutioner som medlemsstaterne.

Retten blev oprettet i 1989 for at aflaste EF-Domstolen (nu EU-Domstolen). Den kan behandle alle søgsmål, bortset fra sager, der henlægges til en særlig retsinstans, eller som ifølge EU-traktaten er forbeholdt EU-Domstolen. Rettens afgørelser kan indbringes for EU-Domstolen. [1]

Til Retten er der knyttet 46 dommere (2017) – to fra hver medlemsstat – som sidder for en periode på 6 år. [1] Dommerne vælger en præsident af deres midte for 3 år. Retten sættes med 3 eller 5 dommere. I særlige tilfælde i Store Afdeling.

Den danske jurist Bo Vesterdorf var dommer ved Retten i 18 år fra 1. september 1989 og blev valgt til retspræsident 3 gange, første gang i marts 1998.[2]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Retten curia.europa.eu
  2. ^ Ugebrevet europa.dk