Riberhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Riberhus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Riberhus)
Riberhus, efter stik i Braunii Theatrum Urbium fra omkring 1595.

Riberhus er en 8 meter høj borgbanke omgivet af voldgrave umiddelbart nordvest for Ribe. Banken måler ca 95x95 m, mens voldgravene er ca. 30 m brede.

På banken stod et slot, der formentlig blev opført af kong Erik Klipping i 1260'erne.[1] Slottet led hårdt under Svenskekrigene i 1600-tallet og forfaldt derefter, hvorefter stenene i løbet af 1700-tallet blev genbrugt til kirkereparationer og vejbyggeri i Ribe.

På borgbankens østlige hjørne findes i dag resterne af Skriverstuehusets kælder fra 1300-tallet. På det sydlige hjørne står en statue af Dronning Dagmar, udført af Anne Marie Carl-Nielsen og opstillet 24. august 1913.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

  • Dronning Dagmar dør ifølge folkeviserne på slottet d. 24. maj 1212 [2].
  • Slottet bliver for første gang benævnt Riberhus i 1319.
  • I 1428 forsøger Erik af Pommern at forbedre slottets befæstning.
  • Der foregik udvidelser og tilbygninger, sidste gang i 1500-tallet under Christian 3.
  • Borgbanken blev undersøgt og restaureret af Nationalmuseet i 1940-1941. hvorved bl.a. den nordlige voldgrav atter blev udgravet.

Lensmænd på Riberhus Slot efter Niels Terpagers fortegnelse[3][redigér | rediger kildetekst]

  • 1499-1537, Predbjørn Podebusk. Søn af Claus Podebusk. Første ægteskab med Vibeke Rosenkrands. Andet ægteskab med Anne Gyldenstjerne. Med i opstanden mod Kong Christian II i 1523
  • 1537-1539, Johan Rantzau
  • 1540-1542, Henrik Rantzau
  • 1543-1550, Claus Sehested (død omkring 1567). Gift med Elisabeth Juul.
  • 1550-1554, Jesper Krasze/Krasse
  • 1554-1558, Peder Bild (en). Søn af Eske Bilde
  • 1558-1559, Erik Rud, som var til stede under Christian den fjerde's dåb
  • 1559-1565, Niels Lange (død 11. juni 1565[4]). Søn af Hans Lange
  • 1565-1570, Axel Tønnesen Weffart
  • 1570-1580, Erik Lykke. Gift med Kirsten Nielsdatter. Det var under Erik Lykke, at heksebrændingerne begyndte i 1572
  • 1550-1594, Albert Friis.[5] Søn af Iver Friis og Sophie Glob. Gift med Fru Ingeborg Gyldenstjerne. De efterlod sig 6 døtre
  • 1594-1597, Valdemar Parsberg. Gift med Fru Ida Lykke
  • 1597-1601, Albert Friis for anden gang
  • 1601-1639, Albert Scheel rådede over Riberhus fra 1601 til hans død her i 1639[6]
  • 1639-1651, Gregers Krabbe (en) Det var under Gregers Krabbe, at heksen Maren Splids blev brændt
  • 1651-1655, Mogens Sehested (født 13. september 1598, død februar 1657) [7]
  • 1655-1658, Otte Krag (sv) (født 5. september 1611, død 4. februar 1666) er den sidste lensmand, herefter overtager Grev Schack.

Plantegning[8][redigér | rediger kildetekst]

Plantegning Riberhus af P.T. Hanssen, 1834
  • Hovedbygningen stod indenfor den sydvestlige side. Resterne blev i 1803 brugt til anlæggelse af vejen til Ribe Plantage
  • Overfor hovedbygningen stod en mindre bygning, der ligeledes blev brugt til vejen ud til Ribe Plantage.
  • Dæmningen over voldgraven menes at have været samme sted, som i dag. Her byggede Ribe Turistforening i 1903 en bro over volden.
  • Ved udgravninger i det østlige hjørne i 1792 fandtes to parallelle svære mure. Der menes at været en port her.
  • I det sydlige hjørne lå et tårn, der kunne forsvare indsejlingen fra kanalen til voldgraven
  • Overfor dæmningen til banken fandtes en større bygning, der menes at have været en form for borgestuehus

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

DanskSpire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 55°19′50″N 8°45′25″Ø / 55.33056°N 8.75694°Ø / 55.33056; 8.75694