Riberhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Riberhus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Riberhus)
Riberhus, efter stik i Braunii Theatrum Urbium fra omkring 1595.
Borgbanken set fra Ribe Domkirke

Riberhus er en 8 meter høj borgbanke omgivet af voldgrave umiddelbart nordvest for Ribe. Banken måler ca 95x95 m, mens voldgravene er ca. 30 m brede.

På banken stod et slot, der formentlig blev opført af kong Erik Klipping i 1260'erne.[1]. Slottet led hårdt under Svenskekrigene i 1600-tallet og forfaldt derefter, hvorefter stenene i løbet af 1700-tallet blev genbrugt til kirkereparationer og vejbyggeri i Ribe.

På borgbankens østlige hjørne findes i dag resterne af Skriverstuehusets kælder fra 1300-tallet. På det sydlige hjørne står en statue af Dronning Dagmar, udført af Anne Marie Carl-Nielsen og opstillet 24. august 1913

Historie[redigér | rediger kildetekst]

  • Dronning Dagmar dør ifølge folkeviserne på slottet d. 24. maj 1212 [2].
  • Slottet bliver for første gang benævnt Riberhus i 1319.
  • I 1428 forsøger Erik af Pommern at forbedre slottets befæstning.
  • Der foregik udvidelser og tilbygninger, sidste gang i 1500-tallet under Christian 3.
  • Borgbanken blev undersøgt og restaureret af Nationalmuseet i 1940-1941. hvorved bl.a. den nordlige voldgrav atter blev udgravet.


Lensmænd på Riberhus Slot efter Niels Terpagers fortegnelse[3][redigér | rediger kildetekst]

  • 1499-1537, Predbjørn Podebusk. Søn af Claus Podebusk. Første ægteskab med Vibeke Rosenkrands. Andet ægteskab med Anne Gyldenstjerne. Med i opstanden mod Kong Christian II i 1523
  • 1537-1539, Johan Rantzau
  • 1540-1542, Henrik Rantzau
  • 1543-1550, Claus Sehested (død omkring 1567). Gift med Elisabeth Juul.
  • 1550-1554, Jesper Krasze/Krasse
  • 1554-1558, Peder Bild (en). Søn af Eske Bilde
  • 1558-1559, Erik Rud, som var til stede under Christian den fjerde's dåb
  • 1559-1565, Niels Lange (død 11. juni 1565[4]). Søn af Hans Lange
  • 1565-1570, Axel Tønnesen Weffart
  • 1570-1580, Erik Lykke. Gift med Kirsten Nielsdatter. Det var under Erik Lykke, at heksebrændingerne begyndte i 1572
  • 1550-1594, Albert Friis.[5] Søn af Iver Friis og Sophie Glob. Gift med Fru Ingeborg Gyldenstjerne. De efterlod sig 6 døtre
  • 1594-1597, Valdemar Parsberg. Gift med Fru Ida Lykke
  • 1597-1601, Albert Friis for anden gang
  • 1601-1639, Albert Scheel rådede over Riberhus fra 1601 til hans død her i 1639[6]
  • 1639-1651, Gregers Krabbe (en) Det var under Gregers Krabbe, at heksen Maren Splids blev brændt
  • 1651-1655, Mogens Sehested (født 13. september 1598, død februar 1657) [7]
  • 1655-1658, Otte Krag (sv) (født 5. september 1611, død 4. februar 1666) er den sidste lensmand, herefter overtager Grev Schack.

Plantegning[8][redigér | rediger kildetekst]

A - Hovedbygningen[redigér | rediger kildetekst]

Inderst på slottet har hovedbygningen stået. Resterne af huset blev i 1803 brugt til anlæggelse af vejen til Ribe Plantage

B - Brønd?[redigér | rediger kildetekst]

Ud for hovedbygningen ses en cirkel, markeret med B. Der der ved udgravningen ikke er fundet antydninger af at der skulle være tale om en brønd, menes der at være tale om en vindeltrappe på siden af hovedbygnigen.[8]

C - Mindre bygning[redigér | rediger kildetekst]

Plantegning Riberhus af P.T. Hanssen, 1834

Resterne er som hovedbygningen brudt op i starten af 1800 og brugt til vejen ud til Ribe Plantage.

D - E - F- G Svær grundvold[redigér | rediger kildetekst]

Svær grundvold der har markeret det inderste af slottet

H-J - Svær grundvold[redigér | rediger kildetekst]

Der er også tale om en mindre svær grundvold, der dog ikke menes at være helt så lige, som stregen på kortet antyder

Riberhus grundtegning oversat

K - Overgangen[redigér | rediger kildetekst]

Overgangen til slottet menes at være samme sted, som vi ser det i dag. Her byggede Ribe Turistforening i 1903 en bro over volden.

L - Svært armeret port[redigér | rediger kildetekst]

Ved udgravninger i 1792 fandt man to svært armerede mure parallelt med hinanden. Der menes at været en port mellem de to mure.

M - Slottets tårn[redigér | rediger kildetekst]

Her lå et tårn, der skulle forsvare indsejlingen fra kanalen til voldgraven

N - Slottets kloak[redigér | rediger kildetekst]

Mod slottets sydvestlige side var slottets kloak, der løb ud i voldgraven

O - Voldgraven[redigér | rediger kildetekst]

De fire O'er indikerer voldgraven

P - Slottets yderset forsvarsværk[redigér | rediger kildetekst]

De fire store P'er indikerer slottets yderste forsvarsværk, der har været en svær mur

p - Slottets inderste forsvarsværk[redigér | rediger kildetekst]

De fire små p'er indikerer slottets inderste forsvarsværk

q - Voldgraven[redigér | rediger kildetekst]

q - de fire q'er viser grænsen på voldgraven, der også var beskyttet af svære kampesten på modsatte side af slottets fysiske placering

R - forbindelsen til Ribe Å[redigér | rediger kildetekst]

Forbindelsen til Ribe Å gik mod syd, den del der i dag kaldes Stampemølleåen

S - Borgestuehuset[redigér | rediger kildetekst]

S - var en større bygning, der lå ud for overgangen til slottet og menes at have været en form for borgestuehus

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

DanskSpire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 55°19′50″N 8°45′25″Ø / 55.33056°N 8.75694°Ø / 55.33056; 8.75694