Riborg Voigt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Riborg Voigt
Født 1806 Rediger på Wikidata
Død 1883 Rediger på Wikidata
Far Lauritz Petter Voigt (1779-1859)
Mor Anne Christine Brandt (1785-1861)
Ægtefælle Poul Jacob Bøving (1799-1885)
Børn

Christine Marie Bøving (1883-1845)

Johan Georg Vilhelm Bøving (1834-1834)

Laurist Peter Laurits Bøving (1835-1901)

Poul Gustav Adolf Frands Bøving (1836-ukendt)

Axel Victor Bøving (1838-1923)

Laura Marie Frederikke Magdalene Bøving (1839-1920)

Frederikke Elise Bøving (1842-1877)

Riborg Pouline Octave Bøving (1844-1886)

Christine Marie Bøving (1851-1858)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Riborg Kirstine Voigt, gift Bøving (1806-1883) [1], var H.C. Andersens første store forelskelse, datter af kongelig agent i Faaborg, Lauritz Petter Voigt.[2][3]

Hendes bror, Christian Voigt, var ven og studiekammerat med den unge digter, og det var ham der inviterede Andersen på besøg i familiens hjem i sommeren 1830.[4] Efter at have mødt hende, skrev han de to digte Min Tankes Tanke ene Du er vorden og To brune Øjne, inspireret af hende. Han friede til hende, men da hun allerede var blevet forlovet med skovridder Poul Jacob Bøving, afslog hun hans frieri.[4] Hun skrev et afskedsdigt til ham, som han bar om halsen i en pung ved sin død. Brevet blev efterfølgende brændt, efter Andersens ønske.[5] Riborg Voigt og hendes mand fik sammen ni børn.[3]

Da Voigt selv døde i 1883, fandt man i et hemmeligt rum i hendes chatol de digte, H.C. Andersen havde skrevet til hende, sammen med en buket og et fotografi af Andersen.[5]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]