Ridning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hest og rytter under konkurrence

Ridning er en sportsgren, hvor en rytter bruger sine evner til få en hest til at udføre forskellige øvelser.

De mest almindelige discipliner er:

Derudover findes konkurrencer for handicappede ryttere. Særlige racer har deres egne shows- og gangartskonkurrencer, som f.eks. islandske heste og tennessee walking horse. En anden disciplin, der har specielt vundet indpas det seneste årti er mounted games.

Military[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Military

Military er den danske betegnelse for en gammel militær gren indenfor ridesporten, som sætter hesten på prøve i udholdenhed og mod, og rytteren i mod og kundskaben i at mestre sin hest. En konkurrence gennemføres typisk på én, to eller tre dage. Den indledende gren er dressur, som siden følges af ridebanespringning og afsluttes med øvelser i uholdenhed, som oftest i form af terrænridt.

Dressur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dressur

I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver, og rytterens signaler til hesten skal være meget præcise og næsten helt usynlige. Rytteren skal have mørk jakke, hvide ridebukser, hvid skjorte med plastron, ridehjelm og sorte lange ridestøvler. Ridehjelm er obligatorisk for ponyryttere, juniorryttere og seniorryttere, som rider programmer i sværhedsgrad 0-3 samt på heste, der er 6 år eller yngre. Det er tilladt fra og med sværhedsgrad 4 at benytte hat (for seniorryttere). Hesten bærer dressursadel, hovedtøj med tilladt bid og hvidt sadelunderlag på. I sværhedsgrad 3 er det valgfrit om man vil ride med kandar eller på almindelig trense. Fra og med sværhedsgrad fire er kandar obligatorisk. Et kandar består af et almindeligt bridonbid og et stangbid, dvs at der rides med to tøjler. Denne form for optømning er meget voldsom for hesten og kræver, at rytteren er rutineret og har en stor forståelse for hestens følsomhed i munden,

Når rytteren melder til et dressurstævne, vurderer denne ud fra det niveau, han/hun og hesten er på, hvilken klasse det skal rides. Dressurprogrammerne er at finde på Dansk Rideforbunds hjemmeside, så man har mulighed for at øve sit program i god tid. Dette står i modsætning til ridebanespringning, hvor banen ikke kendes på forhånd.

Dressurprogrammerne kan rides på to forskellige banestørrelser. En A-bane benyttes af heste og en B-bane benyttes af ponyer og heste der rider LD-programmerne.

  • Bane A er 20 meter bred og 60 meter lang.
  • Bane B er 20 meter bred og 40 meter lang.

På en dressurbane er der bogstaver, der viser rytteren, hvor denne skal lave de forskellige øvelser. På A-banen er bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V markeret på barrieren. Der er også "usynlige bogstaver" på selve banen, som ligger placeret på midterlinjen: G, I, X, L og D. På en B-bane er der bogstaverne A, B, C, E, F, H, K og M. På midterlinjen af denne bane ligger bogstaverne G, X og D. Markeringerne hjælper til at lokalisere, hvor de forskellige øvelser skal udføres. Til store stævner er der normalt fem dommere, hvoraf en er hoveddommer. Hoveddommeren sidder ved C i den ene ende af banen, mens de andre fire dommere sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver point på en skala fra 1-10 for hver øvelse og for hvor godt hesten adlyder.

Der er forskellige dressurklasser, man kan deltage i og de har forskellige sværhedsgrader. De mest normale er:

  • LD1-2 på B bane
  • LC1-2-3 på A og B bane
  • LB1-2-3 på A og B bane
  • LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane.
  • PRI - PRT - PRT på A og B bane.
  • MB0 -1-2-3 på A og B bane.
  • MA1 på A og B bane og MA2 på A bane.
  • Herefter følger bl.a. Intermediare og Grand Prix.

Ridebanespringning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ridebanespringning

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]