Rigas administrative inddeling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Riga by består af seks administrative regioner, Kurzeme (mod nordvest), Zemgale (mod sydvest), Latgale (mod sydøst), Vidzeme (mod øst), samt Centrum og Nordlige distrikt i city og mod nord. De fire første er navngivet efter de lettiske regioner Kurland, Semgallen, Letgallen og Livland (Vidzeme).

Region Indbyggere[1] Størrelse
Kurzeme 137.000 79 km²
Zemgale 108.000 41 km²
Latgale 195.000 50 km²
Vidzeme 173.000 57 km²
Centrum 29.000 3 km²
Nordlige distrikt 79.000 77 km²

Beboerne deler dog Riga ind i 47 bydele kaldet mikroregioner (Lettisk: Mikrorajoni).

Nogle af mikroregionerne er:

  • Āgenskalns – Ældre bydel beliggende i Pārdaugava. Var oprindeligt sommerhusområde for Rigas overklasse, hvilket området også bærer præg af, når det kommer til bevarede bygninger. Bygninger primært opført i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede.
  • Andrejsala – Et udviklende kunst-, kultur- og underholdningsdistrikt beliggende indenfor det tidligere industriområde.
  • Beberbeķi – Bydel beliggende i Pārdauva primært bestående af private huse. Den sumpede skov Mukupurvs og støj fra Riga Internationale Lufthavn deler den fra resten af byen.
  • Bolderāja – Beliggende cirka halvvejs mellem Riga centrum og Rigabugten på Daugavas venstre bred. Et fort fra det 18. århundrede bygget af Peter den Store er en af de ældste bygninger i denne del af byen.
  • Čiekurkalns – Ældre bydel.
  • Dārzciems – Består primært af en- eller toetagers privatboliger.
  • Dreiliņi – En nybygget bydel i den østlige del af byen.
  • Dzirciems – Bydel i Pārdaugava bestående hovedsagelig af boligblokke og industribygninger opført i Sovjettiden.
  • Iļģuciems – Ældre bydel beliggende i Pārdaugava. Består af en hel del ældre huse og industribygninger.
  • Imanta – Bydelen består næsten udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden og har altid haft en højere status end andre nybyggede områder.
  • Jugla – Stor bydel som ligger lige vest for floden Juglas. Består både af boligblokke fra sovjettiden og ældre landsbyhuse.
Pārdaugava kendes ved sine grønne gader og store parker.
  • Ķengarags – Sydøst for centrum på Daugavas højre bred. En af de mest befolkede bydele i byen bestående udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden.
  • Ķīpsala – Ø i Daugava lige vest for den gamle bydel. En del nybyggeri i denne bydel, men også en del ruiner af kondemnerede etageejendomme.
  • Maskavas Forštate – Ældre bydel beliggende syd for centrum. Var tidligere Rigas fattigste bydel, hvilket kan ses på de mange bevarede træbygninger.
  • Mežaparks – Prestigeområde bestående af privatboliger. Kendt for sin store skovlignende park og byens zoo.
  • Mežciems – Bydelen består næsten udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden og ligger lige øst for den store skov Biķernieku.
  • Pārdaugava – Betyder bogstaveligt talt "Over Daugava" og omfatter alle bydele beliggende på Daugavas venstre bred.
  • Pleskodāle – Bydel der mest består af nye og ældre private huse.
  • Pļavnieki – Øst for centrum på Daugavas højre bred. En af de mest befolkede bydele i byen bestående udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden.
  • Purvciems – Øst for centrum på Daugavas højre bred. En af de mest befolkede bydele i byen bestående udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden.
  • Sarkandaugava – Ældre bydel beliggende nordøst for Rigas centrum ved floden af samme navn.
  • Šampēteris – Ældre bydel i Pārdaugava med mange godt bevarede huse bygget i den første halvdel af det 20. århundrede.
  • Teika – Ældre bydel hovedsagelig med etageejendomme.
  • Torņakalns – Ældre bydel i Pārdauva med en del ældre bygninger samt mange grønne områder.
  • Vecmīlgrāvis – Bydel på Daugavas højre bred inden Rigabugten. En del industri og lagerbygninger.
  • Vecrīga – Den gamle bydel.
  • Ziepniekkalns – Sydligst beliggende bydel i Pārdaugava. Hovedsageligt etageejendomme opført i sovjettiden.
  • Zolitūde – Bydelen består næsten udelukkende af boligblokke opført i sovjettiden og har altid haft en højere status end andre nybyggede områder.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Riga.lv" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. september 2015. Hentet 30. juli 2008.