Rigsarkivet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Rigsarkivet i Danmark. For lignende institutioner i andre nordiske lande, se Riksarkivet.
Rigsarkivet i Rigsdagsgården overfor indgangen til Folketinget

Rigsarkivet er siden 1. oktober 2014 en fællesbetegnelse for alle statslige arkiver i Danmark, der tidligere kaldtes Statens Arkiver, og er navngivet efter hovedarkivet i København. Arkivets formål er at indsamle og bevare den offentlige administrations arkivalier (både fra stat og kommuner m.m.).

Som følge af organisatoriske ændringer omdannedes Statens Arkiver i 2014 til en enhedsorganisation kaldet Rigsarkivet med læsesale placeret i fem byer:

Indtil d. 18. december 2015 fandtes også en læsesal i Aarhus kaldet Rigsarkivet, Aarhus (fra 1948 til 2014 dog kaldet Erhvervsarkivet).

Rigsarkivets ledes af rigsarkivar Asbjørn Hellum, der tiltrådte stillingen i 2009. Der kan læses mere om hele organisationen her.

Rigsarkivet, København

Det følgende omhandler Rigsarkivet, København, der er beliggende på Slotsholmen ved siden af Christiansborg Slot.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I den tidlige middelalder førte kongerne arkivalierne med sig, når de rejste rundt i riget. Senere blev der oprettet faste arkiver ved domkirkerne i Roskilde og Lund. Margrethe 1. oprettede et fast arkiv i det store tårn FolenKalundborg Slot. Under Christoffer af Bayern blev der oprettet et administrationsarkiv på Københavns Slot, og i 1582 samledes alle arkiver i Hvælvingen på Københavns Slot. I 1720 rykkede Gehejmearkivet, som det nu kaldtes, ud af slottet og fik sin egen bygning på Slotsholmen.

I 1889 blev Rigsarkivet dannet ved sammenslutning af Gehejmearkivet og Kongerigets arkiv.

Arkivets bygninger[redigér | redigér wikikode]

Rigsarkivet, København har til huse på Slotsholmen i København i en række ældre bygninger: Gehejmearkivbygning (fra 1720), Frederik 3.s biblioteksbygning (fra 1673), Den Zuberske bygning (fra 1785), samt dele af Provianthuset (påbegyndt 1603). I de bygninger findes Rigsarkivets læsesal, kontorer og ét af arkivets magasiner.

Arkivet har nybyggede magasiner på Kalvebod Brygge i København (oprindeligt sammen med Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, indtil det i 2012 blev indlemmet i Rigsarkivet, København). De nye magasiner, der også rummer kontorer, opfylder moderne sikkerkrav og krav til klimastyring.

Byggeriet af de nye magasiner stod færdigt i 2009, og indflytning af samlingerne på over 2 millioner arkivkasser forventes at være færdig inden udgangen af 2010.

Opgaver og samlinger[redigér | redigér wikikode]

Gnome globe current event.svg Denne sektion er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik og fjern eller ret selv teksten hvis du kender til emnet.
Clockimportant.svg

Rigsarkivet består af to afdelinger. For det første Bevarings- og kassationsafdelingen, der indsamler dokumenter fra landsdækkende statslige myndigheder samt lokale statslige myndigheder og kommuner beliggende på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Afdelingen har også ansvaret for indsamling af elektroniske arkiver fra offentlige myndigheder. For det andet er der Publikumsafdelingen, der har ansvaret for betjeningen af publikum, blandt andet tilgængeliggørelse, formidling af arkivalier og drift af læsesalen.

Rigsarkivet indsamler dokumenter fra de centrale danske myndigheder (ministerier, styrelser, forsvaret m.fl.). Derudover indsamles arkiver fra private personer og organisationer, hvis deres indhold skønnes af blivende værdi.

Samlingerne dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie de sidste 800 år, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne. En del af arkivarene i Statens Arkiver forsker i arkivernes samlinger.

I arkivdatabasen daisy kan man finde indholdsfortegnelser over de arkiver, der findes i Rigsarkivet. Samlingen fylder 190.000 hyldemeter (2008).

Hvert år er der godt 15.000 besøgende på læsesalen, der er åben for alle.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Margit Mogensen, Rigsarkivet – husene på Slotsholmen, Statens Arkiver, 2001. ISBN 87-7497-195-6.
  • Wilhelm von Rosen (red.), Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, 4 bind, Rigsarkivet, 1983-1999. ISBN 87-7497-090-9.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°40′31.38″N 12°34′52.13″E / 55.6753833°N 12.5811472°Ø / 55.6753833; 12.5811472