Rigsdansk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Rigsdansk er den almindelige betegnelse for standarddansk.[bør uddybes] Tidligere var det den eneste variant af dansk, der var tilladt i radio og tv.[kilde mangler] Siden 1970'erne er rigsdansk svækket, samtidigt med at de danske dialekter i stigende grad har nærmet sig rigsdansk.[bør uddybes]

Omkring 1500 udviklede der sig en fælles dansk skriftssprogsnorm i kancelliet og ved hoffet. Den tog udgangspunkt i de dialekter, der taltes af borgerskabet i København og Malmø og blev derfor primært baseret på sjællandsk med en hvis påvirkning fra skånsk. Det fik også betydning for udviklingen af et dansk standardsprog, at den første danske bibeloversættelse blev udfærdiget af nordsjællænderen Christiern Pedersen, hvis skriftsprog var påvirket af Hillerød-dialekten.[1][2][3][4].

En udbredt definition på rigsdansk er et dansk, der ikke røber, hvorfra den talende kommer.[kilde mangler] Denne definition udelukker i praksis de højsprogsvarianter af dansk, der tales i købstæderne såvel som nutidens københavnsk, fra at være rigsdansk, selv om disse varianter stort set ikke adskiller sig fra det traditionelle rigsdansk i andet end sætningstonen og vokalernes åbningsgrader.[bør uddybes] Føres definitionen ud i sin yderste konsekvens, findes der kun meget få rigsdansktalende i Danmark.[bør uddybes] En mere frugtbar definition accepterer derfor en vis spændvidde i sproget.

Rigsdansk er under alle omstændigheder ikke statisk, men et sprog[bør uddybes] i rivende udvikling, ikke mindst på det lydlige område:

  • r er blevet vokaliseret efter vokaler.
  • Vokalen a er blevet lukket ("fladt")
  • Kort o er blevet åbnet (= å).
  • De fleste vokaler er blevet åbnet betydeligt efter og foran r; modsætningen mellem e/æ og a er blevet ophævet i lukket stavelse foran dentaler og labialer, f.eks. ret = rat, kræft = kraft.
  • Forskellen mellem korte og lange vokaler er blevet ophævet foran blødt d.

Der er en voksende forskel på den danske retstavning og den aktuelle udtale af sproget. Retstavningen blev lagt fast i det 19. århundrede (med mindre revisioner i løbet af det 20.),[bør uddybes] men den grunder sig på en praksis, der har været nogenlunde konstant siden det 16. århundrede.[bør uddybes]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Webside ikke længere tilgængelig, Søg i webarkiv:[1] Skabelon:Dødt link/www.dr.dkDR P1: Ud med sproget
  2. ^ Peter Skautrup: Det danske sprogs historie, s. 259
  3. ^ Bent Jul Nielsne og Karen Margrethe pedersen: Danske talesprog, København 1991, s. 12
  4. ^ Søren Sørensen: Den danske litteratur begynder i Malmø i Norden Nu, Juni 2008

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]