Ring 3 Letbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Fremtidig bygning
Denne artikel omhandler en bygning der er under opførelse.
Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.
Applications-development.svg
Broom icon.svg Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder.
Ring 3 Letbane
Overblik
Type Letbane
System Movia
Status Parter har indgået samarbejdsaftale
Lokalitet Storkøbenhavn
Endestationer v/Lundtofte
Ishøj
Antal stationer 28
Antal linjer 1
Drift
Åbnet Forventes åbnet 2023[1][2]
Ejer(e) Ringby-Letbanesamarbejdet
Karakter Letbane
Teknisk
Strækningslængde ca. 27 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed

70 km/t

Gns.fart 30 km/t[3]

Ring 3 Letbane (eller Hovedstadens Letbane) er en planlagt letbane i Københavns omegn. Den kommer til at gå fra Lundtofteparken i nord til Ishøj Station i syd, og forventes at åbne i 2023-24 med 13-14 mio. passager.[4][5]

Der er 19/6-2013 indgået en bred politisk aftale mellem partierne i forligskredsen bag aftalerne om ”En grøn transportpolitik” (S, SF, R, V, DF, LA og K).

Ejerskab[redigér | redigér wikikode]

Letbanen forventes at blive ejet af Ringby-Letbanesamarbejdet, der består af Region Hovedstaden og 11 kommuner: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj. Letbanen går gennem 8 af disse kommuner, men ikke gennem Hvidovre, Albertslund, og Høje-Taastrup kommuner, som dog har ønsket at medvirke alligevel, da de forventer påvirkning af deres erhvervsområder.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Letbanen har et samlet budget på 5,3 mia. kr[1] (heraf anlægsbudget på 3,75 mia. kr), hvoraf en tredjedel forventes finansieret af staten, der dog ikke ønsker at eje en del af selskabet.

En DTU-rapport nævner at sporenes fastlåsthed virker som katalysator for byudvikling fordi bygherrer og investorer dermed har større sikkerhed for at den opnåede bedre kollektive tilgængelighed er af fast og forblivende karakter.[6] Byudviklingsværdien er en væsentlig politisk grund til letbanen,[7] men denne værdi er ikke medregnet i samfundsværdien på -8mia. kr og negativ forrentning.[8] Vibeke Storm Rasmussen anslår at grundværdistigningen svarer til anlægsudgiften.[9]

Virksomhederne NCC og Moe (Gladsaxe), samt Novozymes (Lyngby) valgte deres nye domiciler på grund af nærhed til letbanens stationer, og MT Højgaard har udtrykt at letbanen gavner deres ansættelsesmuligheder.[10] DTU forventer gavn af letbanen.[11]

I marts 2013 blev en fase 1-udredning om letbanen offentliggjort af Ringby-Letbanesamarbejdet. I udregningen blev de samlede anlægsomkostninger beregnet til 4,4 mia. kr., svarende til en kilometerpris på 165 mio. kr ekskl. materiel og 213 mio. kr. inkl. Disse beløb er væsentligt lavere end anlæg i hhv. Bergen, Stockholm og diverse tyske byer.[12]

De forventede 13-14 mio. passagerer[4] er højere end Kystbanens godt 10 mio. passagerer per år.[13] Movia arbejder for flere BRT-strækninger i København, men anser BRT i Ring3 som begrænset og kortsigtet.[14]

Kritik

Nogle er imidlertid skeptiske overfor projektet, idet der er tale om et rent kommunalt letbaneselskab der skal drives af kommunerne. Især Lyngby Kommune har begrænsede frie arealer til erhvervsudvikling, bl.a Kanalvej ved Lyngby Storcenter[15][16] og langs letbanen ved Helsingørmotorvejen.[17] I projektbeskrivelsen imødeser man et driftsmæssigt årligt underskud. Samfundsudgiften kan dog ifølge en ekspert vise sig at blive højere pga. nødvendige byggetekniske løsninger i forbindelse med vejkryds og motorvejsbroer.[18] Underskud og drift skal imødekommes fra en øget grundskyldsbeskatning af virksomheder og private grundejere.[kilde mangler]

Forfatteren af ovennævnte DTU-rapport har kritiseret den manglende mulighed for at skifte til Ringstedbanen hvor de krydser hinanden i Glostrup.[19]

Strækning[redigér | redigér wikikode]

Linje 300S på Nordre Ringvej. Letbanen vil erstatte stort set hele linjen.
Nordre Ringvej ved Ejby Industrivej hvor en af stationerne forventes anlagt.

Ring 3 Letbane vil gå fra Lundtofte til Ishøj, hovedsageligt langs Ring 3.

Fra Lundtofte til Klampenborgvej i Kongens Lyngby anlægges banen igennem DTU's campus[20], hvilket forventes at øge anlægsudgifterne med ca 100mio kr[21], og dernæst vest for Lundtoftegårdsvej, som flyttes østpå til det tidligere S-togs-tracé fra den aldrig anlagte Lundtoftebane. Herfra vil den forløbe langs Klampenborgvej indtil Lyngby Station. I 2015 besluttede Lyngby Kommune at lukke Ndr. Torvevej der forbinder Buddingevej og Klampenborgvej; letbane og bus bliver eneste kørende trafik mellem Magasin og Lyngby Storcenter.[20] Beregninger forudser en markant sækning af biltrafikken. I 1990'erne blev vejene i det centrale Lyngby omlagt hvorved biltrafikken også faldt, mens handelen steg.[22]

Fra Lyngby Station følger banen Ring 3 via Buddinge og Herlev Stationer indtil Glostrup Station. Letbanen løber på nordsiden af Vestbanen indtil Glostrup Station og ud til Ring 3 igen samme vej (rebroussementsstation). Letbanen forløber videre via Vallensbæk Station til Ishøj Strandvej, hvor den fortsætter indtil Vejledalen, som den følger til Vejlebrovej, der fører til Ishøj Station. Den samlede strækning på 27 km gennemkøres på cirka 55 minutter, svarende til 30 km/t i gennemsnit. Hyppigheden fordobles.[23][24]

De tekniske detailløsninger afhænger af mange forhold, og bane- og bil-trafik afstemmes til samlet bedste.[25]

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Der er planlagt 29 stationer på letbanen:[26]

Kommune Station Rejsetid
Lyngby-Taarbæk Lundtofte 9 min
Rævehøjvej
Anker Engelunds Vej DTU
Akademivej DTU
Fortunbyen
Lyngby Centrum
Lyngby Station
7 min
Gladsaxe Gammelmosevej
Buddinge Station
11 min
Gladsaxe Rådhus
Gladsaxevej
Gladsaxe Trafikplads
Dynamovej
Herlev Herlev Hospital
Herlev Bymidte
Herlev Station
13 min
Herlev Syd
Rødovre Rødovre Nord
Glostrup Glostrup Ejby
Glostrup Nord
Glostrup Hospital
Glostrup Station 2 min
Brøndby Kirkebjerg 9 min
Brøndbyvester
Vallensbæk Delta Park
Vallensbæk Station
5 min
Strandhaven
Ishøj Ishøj Strand ARKEN
Ishøj Station

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Udbudsmaterialet specificerer 30-35m standard letbanetog til 130.000 km/år, og 750V jævnstrøm i køreledninger med transformatorer for hver 2 km.[4]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Kragh, Torben. Åbning af Københavns letbane udskydes Licitationen, 27. januar 2016
  2. ^ Tidsplan, Hovedstadens Letbane.
  3. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 side 6
  4. ^ a b c Tramway works 2015/S 217-396574. Contract notice – utilities side 2 og 3
  5. ^ Anlægsloven er fremsat for Folketinget, hentet 10. april 2016
  6. ^ Otto Anker Nielsen et al. "Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen" side 12 DTU Transport, Marts 2013. Tilgået: 15 September 2013.
  7. ^ Analyse: Nu er fremtiden for letbaner i København på spil | Ingeniøren
  8. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 side 149-157
  9. ^ Christian Brøndum. "Letbaner er hovedstadens svar på trængsel" Berlingske, 19. marts 2013. Tilgået: 15 September 2013.
  10. ^ Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 19 8. april 2016.
  11. ^ Henvendelse fra DTU til Folketinget. Hentet 10. november 2016. 
  12. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 side 147
  13. ^ TRU alm. del spm. 288 bilag 1 | Folketinget.dk Den 22. januar 2013. Hentet den 18. marts 2013
  14. ^ - Movia: Busløsning dur ikke på Ring 3. Hentet 10. november 2016. "Med de passagermængder, man forventer i området, vil en BRT ikke have tilstrækkelig kapacitet" 
  15. ^ "Lyngby investerer 10 milliarder i byudvikling". ByensEjendom.dk. Hentet 10. november 2016. 
  16. ^ Kanalvej. Hentet 10. november 2016. 
  17. ^ "Lyngby klar til milliardbyggeri ved motorvejen". Berlingske Business. Hentet 10. november 2016. 
  18. ^ Cowi afviser letbane-sminke: Vi har regnet alt med i budgettet | Ingeniøren
  19. ^ "Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner". Ingeniøren. Hentet 6. september 2016. 
  20. ^ a b http://estatemedia.dk/news/singleview/article/letbaneloesning-paa-plads-i-lyngby-taarbaek-kommune.html
  21. ^ http://www2.gladsaxe.dk/C12575EB003B3720/0/BF5E0A1FE4A56BD4C1257B43003FD37B/$FILE/Bilag_30.6.1_E%20bilag%206%20-%20Tekniske%20bilag.pdf Tekniske bilag til Udredning om Letbane på Ring 3] 52MB på 515 sider. Side 105.
  22. ^ Jacob Deichmann, arkitekt MAA, Anders Nyvig A/S. AUC Trafikdage 1998: Ombygning af Lyngby Hovedgade, side 8-10
  23. ^ Udredning om Letbane på Ring 3. Resume Marts 2013:
  24. ^ Udredning om Letbane på Ring 3
  25. ^ SAMSPILLET MELLEM VEJTRAFIK OG LETBANE PÅ RING 3 COWI
  26. ^ Linje og stationer. Hovedstadens Letbane. Hentet 9. november 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]