Ring 3 Letbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Fremtidig bygning
Denne artikel omhandler en bygning der er under opførelse.
Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.
Applications-development.svg
Ring 3 Letbane
Overblik
Type Letbane
System Movia
Status Parter har indgået samarbejdsaftale
Lokalitet Storkøbenhavn
Endestationer v/Lundtofte
Ishøj
Antal stationer 28
Antal linjer 1
Drift
Åbnet Forventes åbnet 2023[1][2]
Ejer(e) Ringby-Letbanesamarbejdet
Karakter Letbane
Teknisk
Strækningslængde ca. 27 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed

70 km/t

Gns.fart 30 km/t[3]

Ring 3 Letbane (eller Hovedstadens Letbane) er et foreslået letbanesystem i Københavns omegn. Den første etape planlægges at gå fra Lundtofteparken i nord til Ishøj Station i syd, og forventes at åbne i 2023-24 med 13-14 mio. passager.[4][5]

Der er 19/6-2013 indgået en bred politisk aftale mellem partierne i forligskredsen bag aftalerne om ”En grøn transportpolitik” (regeringen, V, DF, LA og K).

Ejerskab[redigér | redigér wikikode]

Letbane forventes at blive ejet af Ringby-Letbanesamarbejdet, der består af Region Hovedstaden og flg. 11 kommuner:

*Letbanen går gennem 8 af disse, men ikke gennem Rødovre, Albertslund, og Høje-Taastrup kommuner, som dog har ønsket at medvirke alligevel da de forventer påvirkning af deres erhvervsområder.

Letbanen har et samlet budget på 5,3 mia. kr[1] (heraf anlægsbudget på 3,75 mia. kr), hvoraf en tredjedel forventes finansieret af staten, der dog ikke ønsker at eje en del af selskabet.

Der er imidlertid en betydelig skepsis overfor hele projektet, idet der er tale om et rent kommunalt letbaneslskab der skal drives af kommunerne. I projektbeskrivelsen imødeser man et driftsmæssigt årligt underskud. Samfundsudgiften kan dog ifølge en ekspert vise sig at blive højere pga. nødvendige byggetekniske løsninger i forbindelse med vejkryds og motorvejsbroer.[6] Underskud og drift skal imødekommes fra en øget grundskyldsbeskatning af virksomheder og private grundejere.[Kilde mangler]

En DTU-rapport nævner at sporenes fastlåsthed virker som katalysator for byudvikling fordi bygherrer og investorer dermed har større sikkerhed for at den opnåede bedre kollektive tilgængelighed er af fast og forblivende karakter.[7] Byudviklingsværdien er en væsentlig politisk grund til letbanen,[8] men denne værdi er ikke medregnet i samfundsværdien på -8mia. kr og negativ forrentning.[3] Vibeke Storm Rasmussen anslår at grundværdistigningen svarer til anlægsudgiften.[9] Rapportens forfatter har kritiseret den manglende mulighed for at skifte med Ringstedbanen.[10]

I marts 2013 blev en fase 1-udredning om letbanen offentliggjort af Ringby-Letbanesamarbejdet. I udregningen blev de samlede anlægsomkostninger beregnet til 4,4 mia. kr., svarende til en kilometerpris på 165 mio. kr ekskl. materiel og 213 mio. kr. inkl. Disse beløb er væsentligt lavere end anlæg i hhv. Bergen, Stockholm og diverse tyske byer.[3]

De forventede 13-14 mio. passagerer[4] er højere end Kystbanens godt 10 mio. passagerer per år.[11]

Strækning[redigér | redigér wikikode]

Linje 300S på Nordre Ringvej. Letbanen vil erstatte stort set hele linien.
Nordre Ringvej ved Ejby Industrivej hvor en af stationerne forventes anlagt.

1. etape af Ring 3 Letbane vil blive anlagt langs Ring 3 fra Kongens Lyngby til Vallensbæk Strand.

Fra Lundtofte til Klampenborgvej i Kongens Lyngby anlægges banen i midten af DTU[12] (+100mio kr)[13] og dernæst vest for Lundtoftegårdsvej, som flyttes østpå til det tidligere S-togs-tracé fra den aldrig anlagte Lundtoftebane. Herfra vil den forløbe langs Klampenborgvej indtil Lyngby Station. I 2015 besluttede Lyngby Kommune at lukke Ndr. Torvevej der forbinder Buddingevej og Klampenborgvej; letbane og bus bliver eneste kørende trafik mellem Magasin og Lyngby Storcenter.[12] Beregninger forudser en markant sækning af biltrafikken. I 1990'erne blev vejene i det centrale Lyngby omlagt hvorved biltrafikken også faldt, mens handelen steg.[14]

Fra Lyngby Station følger banen Ring 3 via Buddinge og Herlev Stationer indtil Glostrup Station. Letbanen løber på nordsiden af Vestbanen indtil Glostrup Station og ud til Ring 3 igen samme vej (rebroussementsstation). Letbanen forløber videre via Vallensbæk Station til Ishøj Strandvej, hvor den fortsætter indtil Vejledalen, som den følger til Vejlebrovej, der fører til Ishøj Station. Den samlede strækning på 27km gennemkøres på cirka 55 minutter, svarende til 30 km/t i gennemsnit. Hyppigheden fordobles.[15][3]

De tekniske detaljeløsninger afhænger af mange forhold, og bane- og bil-trafik afstemmes til samlet bedste.[16]

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Udredningen opstiller følgende 27 stationer for letbanen:[3][17]

Station Rejsetid
(anslået)
v/Lundtofte 0
v/DTU 1
v/Akademivej 2
v/Lyngbygårdsvej 3
v/Lyngby Centrum 7
Lyngby Station 9
v/Gammelmosevej 14
Buddinge Station 16
v/Buddingecentret 18
v/Gladsaxevej 19
v/Gladsaxe Trafikplads 21
v/Dynamovej 22
v/Herlev Hospital 24
v/Herlev Hovedgade 26
Herlev Station 27
v/Lyskær 28
v/Islevbro 30
v/Ejby 32
v/Hersted Industripark 35
v/Glostrup Hospital 37
Glostrup Station ankomst 40
Glostrup Station afgang 42
v/Park Allé vest 44
v/Vallensbækvej 46
Vallensbæk Station 51
v/Bækkeskovvej 52
v/Vejlebrovej 54
Ishøj Station 56
Station Rejsetid
imellem
v/Lundtofte 0
Lyngby Station 9
Buddinge Station 7
Herlev Station 11
Glostrup Station ankomst 13
Glostrup Station afgang 2
Vallensbæk Station 9
Ishøj Station 5

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Udbudsmaterialet specificerer 30-35m standard letbanetog til 130.000 km/år, og 750V jævnstrøm i køreledninger med transformatorer for hver 2 km.[4]

Udbygningsetaper[redigér | redigér wikikode]

Der er foreslået flere udbygningsetaper til Ring 3 Letbanen, heriblandt en afgrening fra Park Allé via Brøndby Stadion og Brøndby Strand Station til Avedøre Holme. Denne kan endvidere forlænges til Københavns Lufthavn.

Ligeledes er der foreslået en nordlig forlængelse til Kokkedal Station. Dette vil sammen med en HH-forbindelse være en lille del af en fremtidig ring rundt om Øresund med skinnebåren trafik.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Kragh, Torben. Åbning af Københavns letbane udskydes Licitationen, 27. januar 2016
  2. ^ Tidsplan, Hovedstadens Letbane.
  3. ^ a b c d e Udredning om Letbane på Ring 3
  4. ^ a b c Tramway works 2015/S 217-396574. Contract notice – utilities side 2 og 3
  5. ^ Anlægsloven er fremsat for Folketinget, hentet 10. april 2016
  6. ^ Cowi afviser letbane-sminke: Vi har regnet alt med i budgettet | Ingeniøren
  7. ^ Otto Anker Nielsen et al. "Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen" side 12 DTU Transport, Marts 2013. Tilgået: 15 September 2013.
  8. ^ Analyse: Nu er fremtiden for letbaner i København på spil | Ingeniøren
  9. ^ Christian Brøndum. "Letbaner er hovedstadens svar på trængsel" Berlingske, 19. marts 2013. Tilgået: 15 September 2013.
  10. ^ "Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner". Ingeniøren. Hentet 6 September 2016. 
  11. ^ TRU alm. del spm. 288 bilag 1 | Folketinget.dk Den 22. januar 2013. Hentet den 18. marts 2013
  12. ^ a b http://estatemedia.dk/news/singleview/article/letbaneloesning-paa-plads-i-lyngby-taarbaek-kommune.html
  13. ^ http://www2.gladsaxe.dk/C12575EB003B3720/0/BF5E0A1FE4A56BD4C1257B43003FD37B/$FILE/Bilag_30.6.1_E%20bilag%206%20-%20Tekniske%20bilag.pdf Tekniske bilag til Udredning om Letbane på Ring 3] 52MB på 515 sider.
  14. ^ Jacob Deichmann, arkitekt MAA, Anders Nyvig A/S. AUC Trafikdage 1998: Ombygning af Lyngby Hovedgade, side 8-10
  15. ^ Udredning om Letbane PÅ Ring 3 Marts 2013: Resume
  16. ^ SAMSPILLET MELLEM VEJTRAFIK OG LETBANE PÅ RING 3 COWI
  17. ^ http://www.trm.dk/~/media/files/publication/2015/ring-3-letbane/vvm-letbane-ring-3-hovedrapport.pdf

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]