Ringnæbbet måge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ringnæbbet måge
Ringnæbbet måge
Ringnæbbet måge
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Rygstrengsdyr)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Charadriiformes
(Mågevadefugle)
Familie Laridae (Mågefugle)
Underfamilie Larinae (Måger)
Slægt Larus
Art L. delawarensis
Videnskabeligt artsnavn
Larus delawarensis
Ord, 1815
Kort
Ringnæbbet måges udbredelse:      Ynglende      Trækfugl      Hele året      Ikke ynglende
Ringnæbbet måges udbredelse:

     Ynglende      Trækfugl

     Hele året      Ikke ynglende
Hjælp til læsning af taksobokse

Ringnæbbet måge (Larus delawarensis) er en mellemstor nordamerikansk mågeart, der var tæt på at blive udryddet i begyndelsen af det 20. århundrede, men nu er en af de mest talrige fugle i verden. I Danmark er den dog kun set to gange.

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Gnome-speakernotes.svg
Koloni af ringnæbbede måger i Chicago

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Navnet ringnæbbet måge kommer fra den sorte ring omkring dens næb

Den ringnæbbede måge har en længde på 43 - 54 cm, en vægt på 300 - 700 g og et vingefang på 105 - 117 cm.[2] Den ringnæbbede måges hoved, hals og underside er hvid, dens forholdsvis korte næb er gult med en mørk ring, ryggen og vingerne er sølvgrå og dens ben er gule. Dens øjne er gule med røde kanter. Det tager mågen tre år at nå sin ynglefjerdragt, dens udseende ændrer sig hver gang den fælder.

Den gennemsnitlige levetid for en ringnæbbet måge, der når voksenalderen, er 10,9 år.[3] Den ældste ringnæbbede måge nogensinde blev observeret i Cleveland i 2021, og den lever stadig i en alder af 28 år.[4]

Udbredelse og levested[redigér | rediger kildetekst]

Den ringnæbbede måge yngler nær søer, floder eller kyster i Canada og det nordlige USA. Den yngler i kolonier på jorden, ofte på øer. Ringnæbbet måge har en tendens til at være tro mod sin redeplads, hvis ikke sin partner, fra år til år. Den ringnæbbede måge er et velkendt syn på amerikanske og canadiske parkeringspladser, hvor den jævnligt kan findes i store antal.[5][6] I nogle områder fortrænger den mindre aggressive fugle som for eksempel fjordternen. Den ringnæbbede måge er en trækfugl og når de trækker, bevæger de fleste af dem sig sydpå til den Mexicanske Golf, Atlanter- og Stillehavets kyster i Nordamerika og De Store Søer.

Denne måge er en regelmæssig vandrer til Vesteuropa. I Irland og Storbritannien er det ikke længere en sjældenhed at se den, med flere fugle, der regelmæssigt overvintrer i disse lande. Den er også set i Danmark to gange, en gang i 1999 og en gang i 2006.[7]

Føde[redigér | rediger kildetekst]

Ringnæbbet måge, som flyver i New York
Ringnæbbet måge i Weed, Californien

Ringnæbbet måge fouragerer mens den flyver eller samler mad op, mens den svømmer, går eller vader. Den stjæler også mad fra andre fugle og finder ofte mad i skraldespande. Den er altædende, dens kost kan omfatte insekter, fisk, korn, æg, regnorme og gnavere. Ringnæbbet måge har tilpasset sig til at indtage føde, der er smidt ud eller er efterladt uden opsyn af mennesker. Den betragtes som et skadedyr af mange strandgæster på grund af dens lyst til at stjæle ubevogtet mad på befærdede strande. Fuglene samles ved strande, havne og parker, hvor folk tit har mad og måske taber nogle rester. Mågens naturlige fjender er rotter, ræve, hunde, katte, vaskebjørne, prærieulve, ørne, høge og ugler.

Bevaringsstatus[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af 1800-tallet blev ringnæbbet måge jaget på grund af sin fjerdragt og var tæt på at uddø.[8] Dens bestand er siden da vendt tilbage, og ringnæbbet måge er nu den mest almindelige måge i Nordamerika. Dens bestand er i dag anslået til at være på over 1 milliard individer, og det er en af de fire mest talrige fuglearter i hele verden (de tre andre fugle med en anslået population på over 1 milliard individer er: gråspurv, stær og landsvale).[9][10]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ BirdLife International (2018). "Larus delawarensis". IUCN's rødliste over truede arter. 2018: e.T22694317A132541912. doi:10.2305/IUCN.UK.2018-2.RLTS.T22694317A132541912.en. Hentet 18. november 2021.
  2. ^ "Ring-billed Gull Identification, All About Birds, Cornell Lab of Ornithology". www.allaboutbirds.org (engelsk). Hentet 2020-09-25.
  3. ^ "The IUCN Red List of Threatened Species". IUCN Red List of Threatened Species (engelsk). Hentet 2019-12-21.
  4. ^ Mandelbaum, Ryan F. "Oldest Ring-billed Gull on Record Discovered by Cleveland Birder". National Audubon Society (engelsk). Hentet 11. april 2021.
  5. ^ https://www.nytimes.com/2013/10/01/science/why-do-sea-gulls-like-parking-lots.html |title= Why do Sea Gulls Like Parking Lots?|language= en|access-date=16. marts 2014}}
  6. ^ "Common Birds of New England" (engelsk). Hentet 16. marts 2014.
  7. ^ "Ringnæbbet Måge". Naturbasen. Hentet 2. december 2021.
  8. ^ Giroux, J.F, Patenaude-Monette, M., Lagarde, F., Thiériot, E. Pierre Brousseau, P., Molina, P. (2016) The rise and fall of ring-billed gulls (Larus delawarensis) in Eastern North America. Waterbirds 39: 87-98.
  9. ^ "There are 50 billion wild birds on Earth – but four species dominate". www.newscientist.com (engelsk). Hentet 2. december 2021.
  10. ^ Callaghan, C.T., Nakagawa, S., Cornwell, W.K. (2021) Global abundance estimates for 9,700 bird species Arkiveret 21. november 2021 hos Wayback Machine. Proceedings of the National Academy of Sciences U. S. A. 118:e 2023170118. doi: 10.1073/pnas.2023170118. PMID: 34001610.