Ringvej
En ringvej er en hel- eller halv-cirkelformet hovedfærdselsåre beregnet til at føre større mængder biltrafik uden om et bycentrum. En ringvej kan være beliggende uden for byens egentlige bebyggelse eller indenfor og tættere på bycentrum.
Dele af ringveje kan være sekundærruter.
Danske betegnelser
Flere danske storbyer har mere end én ringvej, og de er så nummereret efter afstanden til centrum. Ring 1 (O1) er således vejen tættest på byens centrum. I byer med to ringveje benyttes nogle gange betegnelserne indre ringvej og ydre ringvej. I Århus kaldes den inderste ring ofte Ringgaden, mens den ydre kaldes Ringvejen.
Danske ringveje
De fleste større danske byer har en eller flere ringveje. Nyere anlagte ringveje er oftest anlagt som såkaldt facadeløse veje, dvs. at nærliggende bebyggelse har udkørsel til andre veje og ikke til ringvejen.
København
København har fire ringveje, hvoraf dele af de to yderste er af motorvejsstandard og derfor går under betegnelsen motorringvej. De dele, der har motorvejsstanddard, kaldes Motorring 3 og Motorring 4. Der var tidligere planlagt to andre motorringe i den indre by, men disse planer er senere blevet opgivet. Der eksisterer dog en ringvej 2 (O2) i København, som indkredser de centrale brokvarterer undtaget Amager. Navnet for motorring 3 og 4 er dog bevaret.[1]
Århus
Århus har officielt to færdige ringveje, mens den trejde er undervejs. Byens første og inderste ringgade er en del af samlet byplanlægninger fra 1898 af arkitekt Hack Kampmann og 1919 af ingeniør A. Klixbull. Gaden er linjeført som en præcis bue omkring de indre bydele. Anlæggelsesperioden strækker sig fra starten af det 20. århundrede til før Anden Verdenskrig. Gaden blev bygget i etaper, og med forskellige underlag, fra i starten med chaussébelagt, 6 meter bred vejbane og 2 grusbelagte fortove - til i dag at være en delvis seks-sporet, delvis fire-sporet asfalteret boulevard, med bred beplantet midte og cykelsti og fortov.[2][3] Den nordlige motorringvej om Århus består af Djurslandmotorvejen, færdigbygget i efteråret 2010, med tilslutning til Østjyske Motorvej i det nye Motorvejskryds Århus Nord.[4] Århus Kommune har herudover planer om en ny vej startende fra Østjydske Motorvej og fortsættende syd om Tranbjerg og Mårslet til Oddervej ved Beder.[5] Denne vej vil sammen ved Djurslandsmotorvejen og Østjyske Motorvej danne en samlet tredje ring.
Odense
Odense har tre ringveje, hvoraf kun en er fuldendt hele vejen rundt om centrum. I 2006 åbnede Fyns Amt Ring 3 på østsiden af byen,[6] og denne er via Motorvejskryds Odense tilsluttet Fynske Motorvej, der fungerer som ringvej syd om byen. På samme tidspunkt forlængede amtet Ring 2 gennem byens nordvestlige forstæder.[7] Odense Kommune har besluttet at færdiggøre Ring 2 ved opførsel af Kanalforbindelsen over Odense Kanal, som blev åbnet i 2014.[8] Der er ikke foretaget lokalplanmæssige arealreservationer til en forlængelse af Ring 3 nord og vest om byen.
Herning
Øst for Herning fungerer Midtjyske Motorvej som en ringvej for nord-/sydgående trafik. Motorvejskryds Herning Syd forbinder Midtjyske Motorvej med Messemotorvejen der løber syd om byen ud til Messecenter Herning. Disse to motorveje danner således en ring om byen, med forbindelse til alle større indfaldsveje. Ligeledes kommer der en motorvej vest om Herning fra Snejbjerg og op forbi det nye supersygehus i Gødstrup til Sinding. Når denne motorvej er færdig i 2017 vil Herning have en ringvej som motorvej og motortrafikvej rundt om hele byen.
Holstebro
Også Holstebro har i årtier haft en ringvej, som dog kun løber halvvejs rundt om byen. Ud over at lede gennemgående trafik uden om bykernen hjælper ringvejen også med at fordele trafikken i selve byområdet grundet beliggenheden i byens udkanten. Således tjener ringvejen ikke kun som omfartsvej, men også som en hovedfærdselsåre i byområdet, hvilket selvfølgelig belaster trafikmængden.
Viborg
Viborg har to ringveje. Inderst i en halvcirkel ligger Indre Ringvej, der er anlagt 1939-61 med to-fire spor og allétræer. Vejen ledte oprindeligt landevejstrafikken uden om Viborg, men er i dag fordelingsvej for byens interne trafik. Yderst ligger ligeledes i en halvcirkel, Søndre Ringvej, Vestre Ringvej og Nordre Ringvej, der er opført i 1970'erne og 1990'erne, og som leder landevejstrafikken på rute 13, 16 og 26 uden om Viborg.
Næstved
Næstved har en ringvej der løber halvvejs rundt om byen, mens den anden er undervejs. Den ene ringvej Vestre Ringvej der åbnede i 1997 leder trafikken på primærrute 22 vest om byen, mens Østre Ringvej leder trafikken på primærrute 14 øst om, og den gennemgående trafik uden om bykernen, samt fordeler trafikken ud til de østlige og sydlige boligområder. Den anden ringvej Ring Øst åbnede i 2012 og vil sammen med den kommende Ring Syd når den forvendes at åbne i 2017 vil den aflaste Østre Ringvej og den nordlig del af byens vejnet. Den kommende nordlig ringvej Ring Nord vil lede den gennemkøre trafik på primærrute 54 uden om byen. Vejen bliver en 2+1 sporet motortrafikvej, og forvendes at åbne i efteråret 2016. Når den sidste ringvej åbner for trafik i 2017, vil Næstved have en fuldent ringvej rundt om hele byen.
Ringveje udenfor Danmark
De to mest kendte ringveje i Europa må være ringvejene omkring London og Berlin. Omkring Englands hovedstad er der bygget en 188 km lang motorvej, som kaldes M25 eller London Orbital Motorway og blev bygget i 1970'erne og 1980'erne. Tysklands hovedstad er omkredset af Bundesautobahn 10 (A10), som populært kaldes Berliner Ring. Det er en 196 km lang motorvej.
Kilder/referencer
- ^ Trafikken.dk – Hvorfor hedder det motorring 3
- ^ Untitled Document
- ^ Untitled Document
- ^ Vejdirektoratet.dk – Motorvej Søften – Skødstrup, Tidsplan
- ^ www.aarhuskommune.dk, 7. juli 2008 – Bering-Beder-Vejen
- ^ dr.dk – Ring 3 åbner i eftermiddag
- ^ Dansk Vejtidsskift 2005/04 s. 30-31 – Avf (Amtsvejingeniørforeningen) årsmøde 2005 – Fyns Amt
- ^ fyens.dk, 18. juni 2008 – Odense kan se frem til trafikkaos
Se også