Robert Devereux, 3. jarl af Essex
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Robert Devereux, 3. jarl af Essex | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
11. januar 1591  London, Storbritannien |
| Død |
14. september 1646 (55 år) London, Storbritannien |
| Dødsårsag |
Cerebrovaskulær lidelse |
| Gravsted |
Westminster Abbey |
| Politisk parti |
Rundhovederne |
| Far |
Robert Devereux, 2. jarl af Essex |
| Mor |
Frances Walsingham |
| Søskende |
Frances Seymour, hertuginde af Somerset, Ulick Burke, 1. Marquis af Clanricarde, Walter Devereux |
| Ægtefæller |
Elizabeth Devereux (née Paulet), Countess of Essex[1], Frances Howard |
| Barn |
Robert Devereux |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Eton College, Merton College |
| Beskæftigelse |
Soldat |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Knight of the Bath (1638) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Robert Devereux, 3. jarl af Essex, (født 11. januar 1591, død 14. september 1646) var en engelsk adelsmand, søn af Robert Devereux, 2. jarl af Essex.
Essex, der som viceadmiral havde deltaget i den mislykkede ekspedition til Cadiz 1625 og 1639 anførte den mod skotterne sendte hær, stod under Karl I's kamp med parlamentet på dettes side. Han nægtede at betale tvangslån og havde del i gennemførelsen af petition of right, men som en pligtopfyldende og rolig natur holdt han sig i den følgende tid i baggrunden indtil 1640, da han tog afgjort parti mod kongen og var blandt de lorder, der nødte Karl til at sammenkalde det lange parlament.
Kongen søgte at vinde ham ved gunstbevisninger, men forgæves, og juni 1642 udnævntes han til anfører for parlamentets tropper. Han var personlig modig, men ingen dygtig feltherre og mægtede ikke at holde de kongelige tropper stangen. Da Essex efterhånden kom i opposition til de mere radikale elementer i parlamentet, nedlagde han sin kommando kort førend "selvfornægtelsesloven" (1645). Ved hans død udslukkedes jarletitlen.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Essex, 3) Robert Devereux, 3. Jarl af i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)
|