Robert Devereux, 3. jarl af Essex

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Robert Devereux, 3. jarl af Essex

Robert Devereux, 3rd Earl of Essex.jpg

Personlig information
Født 11. januar 1591Rediger på Wikidata
Død 14. september 1646 (55 år)Rediger på Wikidata
Gravsted Westminster AbbeyRediger på Wikidata
Religion Presbyterianisme[1]Rediger på Wikidata
Far Robert Devereux, 2. jarl af EssexRediger på Wikidata
Mor Frances WalsinghamRediger på Wikidata
Søskende Ulick Burke, 1. Marquis af Clanricarde,
Walter DevereuxRediger på Wikidata
Ægtefælle Frances HowardRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Eton College,
Merton CollegeRediger på Wikidata
Beskæftigelse SoldatRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Robert Devereux, 3. jarl af Essex, (159114. september 1646) var en engelsk adelsmand, søn af Robert Devereux, 2. jarl af Essex.

Essex, der som viceadmiral havde deltaget i den mislykkede ekspedition til Cadiz 1625 og 1639 anførte den mod skotterne sendte hær, stod under Karl I's kamp med parlamentet på dettes side. Han nægtede at betale tvangslån og havde del i gennemførelsen af petition of right, men som en pligtopfyldende og rolig natur holdt han sig i den følgende tid i baggrunden indtil 1640, da han tog afgjort parti mod kongen og var blandt de lorder, der nødte Karl til at sammenkalde det lange parlament.

Kongen søgte at vinde ham ved gunstbevisninger, men forgæves, og juni 1642 udnævntes han til anfører for parlamentets tropper. Han var personlig modig, men ingen dygtig feltherre og mægtede ikke at holde de kongelige tropper stangen. Da Essex efterhånden kom i opposition til de mere radikale elementer i parlamentet, nedlagde han sin kommando kort førend "selvfornægtelsesloven" (1645). Ved hans død udslukkedes jarletitlen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Importeret fra russisk Wikipedia.