Rochester Castle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Keepen på Rochester Castle med Rochester Cathedral i baggrunden.

Rochester Castle er et slot på østsiden af floden Medway i Rochester, Kent i South East England. Keepen fra 1100-tallet er et af de bedst bevarede i både England og Frankrig.

Slottet der både ligger på Medway og Watling Street har været et strategisk vigtigt kongelig fæstning. I den sene middelalder var det med til at beskytte Englands sydøstkyst mod invasion. Den første fæstning på stedet blev grundlagt i Rochester umiddelbart efter den normanniske erobring af England. Det blev herefter givet til biskop Odo, givetvis af hans halvbror Vilhelm Erobreren. Under oprøret i 1088 om retten til den engelske trone, støttede Odo Robert Curthose, Vilhelms ældste søn, mod William Rufus. Det var under denne konflikt at fæstningen blev brugt militær første gang; byen og slottet blev belejret efter Odo gjorde Rochester til hovedkvarter for oprøreret. Efter garnisonen kapitulerede blev den første borg forladt.[1][2]

Mellem 1087 og 1089 bad Rufus Gundulf, Biskop af Rochester, om at bygge en ny stenfæstning i Byen. Han etablerede det nuværende omfang af slottet. Selvom det er blevet ændret meget i de efterfølgende århundreder er dele af Gundulfs arbejde bevaret. I 1127 skænkede Henry 1. slottet til ærkebiskoppen af Canterbury i al evighed. William de Corbeil byggede et stort keep, der stadig dominerer slottet i dag. I løbet af 1100-tallet var slottet i ærebiskoppens eje.

Under den første baronkrig (1215–1217) under kong Johns styre, blev slottet erobret fraærkebiskop Stephen Langton og brugt mod kongen, som belejrede det. Barnwell chronicler bemærkede at "i vores tid, er der ikke kendt til en så hård belejring eller en så hård modstand". Efter at have udstået belejringen i syv uger overgrav garnisonen sig. Selvom slottet havde lidt stor skade, med revner i ydermurene og det ene hjerne keepen var kollapset, så var det sult der i sidste ende fik forsvarerne til at overgive sig. Slottet forblev ikke under kong Johns kontrol; i 1216 blev det erobret af den franske prins Ludvig, som var den nye leder af baronernes fraktion. John døde og blev efterfulgt af Henrik 3. i 1216; året efter sluttede krige og slottet blev atter taget under kongelig kontrol.

Rochester blev belejret en tredje gang i 1264 under den anden baronkrig (1264–1267). Slottets kongelige konstrabel, Roger de Leybourne, holdt Rochester for at støtte Henrik 3. Oprørenes hær blev ledet af Simon de Montfort og Gilbert de Clare og de indtog byen uden at forsøge at erobre slottet. Endnu engang modstod forsvarerne belejringen, men denne gang måtte den angribende hær opgive belejringen da Henrik 3. selv ankom med en hær for at hjælpe borgen. Selvom garnisonen ikke overgav sig led Rochester Castle store skader, og de blev ikke repareret før det følgende århundrede. Den sidste gang slottet indgik i kamphandlinger var i 1381, da det blev erobret og plyndret under Bondeoprøret i England.[3] I takt med at Rochester Castles funktion ophørte blev dets materialer genbrugt andre steder. Slottet og dets omkringliggende områder blev åbnet for offentligheden i 1870'erne som en park. På forskellige tidspunkter i 1800- og 1900-tallet er der blevet udført reparationer. Slottet er en listed building af 1. grad og et Scheduled Monument. I dag er ruinerne vedligeholdt af English Heritage og er åbent for offentligheden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 51°23′23″N 0°30′06″Ø / 51.3898°N 0.50163°Ø / 51.3898; 0.50163