Rocky Road to Dublin

"Rocky Road to Dublin" er en irsk sang fra 1800-tallet, skrevet af den irske digter D. K. Gavan. Sangen handler om en mands oplevelser på rejsen fra sit hjem i Tuam, Irland, til Liverpool, England. Sangen blev oprindeligt populariseret af Harry Clifton og er siden blevet opført i vid udstrækning og er blevet en standard inden for Irsk folkemusik. Sangen fremføres også ofte instrumentalt. Den har nr 3012 i Roud Folk Song Index.

Oprindelse og baggrund

Harry Clifton i en illustration fra 1863

Noderne til "The Rocky Road to Dublin" uden tekst blev udgivet allerede i 1841 i The Dublin Magazine, hvor sangen på det tidspunkt allerede blev betragtet som velkendt i Irland. I den ledsagende artikel blev melodien beskrevet som en formodet moderne dans, og titlen skulle angiveligt være inspireret af en bestemt vej i Clonmel. Selvom der ikke blev givet nogen tekst, rapporteredes det, at melodien var populær blandt barnepiger til at “synge” for børn, især i Munster.

Melodien kan have været afledt af en anden folkesang, "Cam Ye o'er frae France".

Teksten blev skrevet af D. K. Gavan, kendt som “The Galway Poet”, til den engelske music hall-kunstner Harry Clifton (1832–1872), som populariserede sangen.

Sangen beskriver de oplevelser, problemer og prøvelser, som hovedpersonen oplever på sin rejse. I begyndelsen af sangen fortæller hovedpersonen, at han er "off to reap the corn", hvilket betyder, at han drager afsted for at søge sin lykke (Corn kan henvise til enhver form for korn, såsom hvede eller byg, og bruges her metaforisk som et symbol på rigdom). Udtrykket "off to reap the corn" kan derfor sammenlignes med moderne talemåder som “at tjene penge”). Han indleder sin rejse med at tage afsked med sin familie og sine venner og forbereder sine fornødenheder. Derefter forlader han sin hjemby Tuam i County Galway til fods og begiver sig østpå. Undervejs hviler han i Mullingar i County Westmeath, hvor han charmerer de lokale kvinder med sin “mærkelige stil” og selvsikre opførsel.

Hans næste stop er hovedstaden Dublin, hvor han beslutter sig for at udforske byen, men han bliver frarøvet sine få ejendele. Da han forsøger at opspore tyven (“enquiring for the rogue”), bliver han hånet på grund af sin dialekt (“Connaught brogue”). Han skjuler sig derefter som blind passager ombord på et skib i havnen med kurs mod England og placeres i lastrummet sammen med grisene. Under overfarten oplever han voldsom søsyge ud for kysten ved Holyhead i Wales.

Ved ankomsten til den engelske by Liverpool bliver han mødt af hån fra de lokale på grund af sin nationalitet. Han mister til sidst besindelsen og indleder et slagsmål, hvor han bruger sin slåentræs-shillelagh (en traditionel irsk kølle). Han bliver dog hurtigt i undertal, indtil en gruppe irere fra Galway kommer ham til undsætning (“join in the affray”) — de første personer på rejsen, som hjælper ham.

Musik

Melodien anvender doriansk toneart og har en typisk irsk rytme, klassificeret som en hop jig i 9/8-takt. Ofte indsættes en ekstra takt eller to mellem omkvæd og vers.

Den sidste linje i versene kan nogle gange synges med syv stærke slag 9/8 + 12/8

And frighten all the dogs on the rocky road to Dublin.

Andre versioner synger linjen med seks stærke slag (9/8+9/8):

And frighten all the dogs on the rocky road to Dublin.

Tekst

Version beskrevet af Manus O'Connor i 1901.

Hunt the hare and turn her down the rocky road And all the way to Dublin, whack-fol-la-de-da In the merry month of June, when first from home I started, And left the girls alone, sad and broken-hearted. Shook hands with father dear, kissed my darling mother, Drank a pint of beer, my tears and grief to smother; Then off to reap the corn, and leave where I was born. I cut a stout black-thorn to banish ghost or goblin; With a pair of bran new brogues, I rattled o'er the bogs — Sure I frightened all the dogs on the rocky road to Dublin. (Omkvæd) For it is the rocky road, here's the road to Dublin; Here's the rocky road, now fire away to Dublin ! The steam-coach was at hand, the driver said he'd cheap ones. But sure the luggage van was too much for my ha'pence. For England I was bound, it would never do to balk it. For every step of the road, bedad I says I, I'll walk it. I did not sigh or moan until I saw Athlone. A pain in my shin bone, it set my heart a-bubbling; And fearing the big cannon, looking o'er the Shannon, I very quickly ran on the rocky road to Dublin. In Mullingar, that night, I rested limbs so weary. Started by daylight, with spirits light and airy; Took a drop of the pure, to keep my spirits from sinking, That's always an Irishman's cure, whenever he's troubled with thinking. To see the lassies smile, laughing all the while At my comical style, set my heart a-bubbling. They axed if I was hired, the wages I required. Until I was almost tired of the rocky road to Dublin. In Dublin next arrived, I thought it was a pity To be so soon deprived of a view of that fine city; 'Twas then I took a stroll, all among the quality, My bundle then was stole in a neat locality, Something crossed my mind, thinks I, I'll look behind. No bundle could I find upon my stick a-wobbling. Inquiring for the rogue, they said my Connaught brogue. It wasn't much in vogue on the rocky road to Dublin. A coachman raised his hand as if myself was wanting, I went up to a stand, full of cars for jaunting; "Step up, my boy!" says he; "Ah, that I will with pleasure," "And to the Strawberry Beds, I'll drive you at your leisure." "A strawberry bed?" says I, "faith, that would be too high!" "On one of straw I'll lie, and the berries won't be troubling"; He drove me out as far, upon an outside car. Faith! such jolting never wor on the rocky road to Dublin. I soon got out of that, my spirits never failing, I landed on the quay, just as the ship was sailing. The captain at me roared, swore that no room had he. But when I leaped on board, they a cabin found for Paddy. Down among the pigs I played such rummy rigs, Danced some hearty jigs, with water round me bubbling. But when off Holyhead, I wished that I was dead, Or safely put in bed, on the rocky road to Dublin. The boys in Liverpool, when on the dock I landed. Called myself a fool, I could no longer stand it; My blood began to boil, my temper I was losing. And poor old Erin's Isle, they all began abusing. "Hurrah! my boys," says I, my shillelagh I let fly. Some Galway boys were by, they saw I was a hobbling; Then with a loud "hurrah !" they joined me in the fray. Faugh-a-ballagh! Clear the way! for the rocky road to Dublin!

Der findes mange variationer i sangteksten afhængigt af sangeren. For eksempel bliver ordet “June” i den første linje ofte — men ikke altid — erstattet af dets irske modstykke “Meitheamh”, hvilket af nogle fejlagtigt tolkes som det engelske “May”.

De fleste fortolkninger fra 1900-tallet udelader det andet og tredjesidste vers og erstatter det oprindelige omkvæd med følgende:

One two three four five,

Hunt the hare and turn her down the rocky road

And all the way to Dublin, whack-fol-la-de-da !

Fortolkninger

Sangen bliver delvist reciteret flere gange af Mr. Deasy i James Joyces roman Ulysses.

Sangen udgør også første sats i Peter Grahams komposition Gaelforce, som findes i versioner for brassband (2000, bestilt af Foden's Band) og harmonimusik (2001). Hovedtemaet og omkvædet gentages her fire gange i stedet for fem, som det ses i de fleste moderne vokalfortolkninger.

Sangen blev også tilpasset af sangskriveren Kiernan Anderson i sangen "Rocky Road to Edmonton", som fortæller om en nutidig rejse fra Prince Edward Island til Alberta for at finde arbejde i de canadiske oliesande.

Sangen optræder desuden på soundtracket til Ryan Cooglers film Sinners fra 2025, hvor den fremføres af de irske musikere Brian Dunphy og Darren Holden samt den irsk-engelske skuespiller Jack O'Connell.

Indspilninger

• The Clancy Brothers med Tommy Makem i 1964
• The Dubliners i 1964
• Luke Kelly i 1973 (denne version bliver brugt i filmen Sherlock Holmes fra 2009)
• Ryan's Fancy i 1973
• Paddy Reilly i 1985
• The Pogues på albummet If I Should Fall from Grace with God i 1988
• Bert Jansch på albummet The Ornament Tree i 1990
• Fiddler's Green i 1992
• The Irish Descendants i 1993
• Young Dubliners i 1994
• The Chieftains featuring The Rolling Stones på The Long Black Veil in 1995
• The Rolling Stones i 1995
• Clandestine i 1996
• The Permanent Cure i 1996
• Gaelic Storm i 1998
• Orthodox Celts på albummet Green Roses i 1999
• Belfast Food på albummet Zašto zato i 2000
• Christy Moore i 2000
• Dropkick Murphys på Sing Loud, Sing Proud! (2001) og en liveversion på Blackout (2002)
• Brobdingnagian Bards i 2002
• Cruachan i 2002
• Mad Dog Mcrea i 2002
• Blaggards i 2005
• Bad Haggis i 2005
• Barleyjuice i 2006
• Damien Dempsey i 2008
• The High Kings i 2008 og 2017
• The Tossers i 2008
• Johnny Logan på albummet Irishman in America fra 2008
• Culann's Hounds i 2008
• Celtic Thunder i 2013
• Damien Leith på albummet Songs From Ireland fra 2015
• The Kings of Connaught i 2016
• Fiachna Ó Braonáin i 2016, til skuespillet The Bloody Irish
• Lankum i 2019
• Colm R. McGuinness i 2022
• The Longest Johns in 2023
• Sam Shackleton, aka "Sorley The Bard", i 2025
• Jack O'Connell i filmen Sinners fra 2025

Se også

• Irske ballader

Referencer

Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.