Rodbehandling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En rodbehandling er en procedure, der foretages ved et dybt cariesangreb i tanden. Nogle gange rodbehandler man en tand, der er flækket eller hvis tandhalsene er følsomme. Det kan også komme på tale, at rodbehandle tænder der har fået påsat en krone.[1] Ved en rodbehandling bliver alt inficeret og betændt nervevæv renset ud fra tandens krone og rodkanaler. Når kronen og rodkanaler er blevet desinficeret, fyldes rodkanalerne med rodfyldningsmateriale, der forhindrer bakterier i at inficere kanalerne igen.

Smerten der opstår i forbindelse med grundlaget for en rodbehandling, er på grund af bakterier og deres affaldstoffer. Affaldsstofferne giver kronisk betændelse i den enkelte tandnerve. Fjernelse af denne tandnerve er derfor en nødvendighed for at stoppe den uundgåelige spredning af bakteriernes affaldsstoffer, da det ellers kan udvikle sig til rodspidsbetændelse.

Efter en endt succesfuld rodbehandling er infektionsfokuset fjernet, hvorved den bakterielle trussel, der kan inficere knoglen, er bortskaffet, og den omkringliggende knogle på ny kan hele op igen.

En rodbehandling er som regel konsekvensen af ubehandlede huller i tænderne. Huller gør ondt, men det er aldrig en god idé ikke at gøre noget ved dem, heller ikke selvom man mener at kunne ignorere smerten. Ved huller i tænderne er der nemlig også stor risiko for, at bakterierne trænger ned gennem tanden, hvor de til sidst kan skade nerverne nedenunder.

En rodbehandling er ganskeenkelt en behandling og rensning af tændernes rødder.[2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]