Romersk beton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Pantheon i Rom er et eksempel på en konstruktion baseret på romersk beton.

Romersk beton (latin: opus caementicium) var et byggemateriale, der blev anvendt fra den sene Romerske republik til Romerrigets fald. Romersk beton var baseret på en hydraulisk hærdende cement. For nylig har man fundet at det i forhold til materialesammensætningen på flere punkter adskiller sig fra nutidens beton, der er baseret på portland cement. Romersk beton er holdbart på grund af dets inkorporering af vulkansk aske, som forebygger spredningen af sprækker og revner. Materialet blev ved midten af det 1. århundrede AD hyppigt brugt, ofte til fugemasse mellem mursten, selvom variationer i tilslaget tillod forskellige materialearragementer. Yderlige innovativ udvikling i materialet, kaldet Romerske arkitektoniske revolution, muliggjorde strukturelt komplicerede former, såsom Pantheon, verdens største og ældste uarmerede betonkuppel.[1]

Romersk beton blev normalt skalmuret med natursten eller mursten, og interiører kan være yderligere dekoret med stuk, fresko malerier, eller forskelligfarvede tynde plader bestående af "marmoreret beton". Selvom det bestod af tilslag og cement, ligesom nutidens beton, var tilslagets sammensætning anderledes. Tilslagets stykker var som regel meget større end nutidens beton, og det bestod ofte af murbrokker, med det resultat at det blev lagt frem for hældt..[2] Nogle romerske betonblandinger kunne hærde under vand, hvilket var nyttigt til brobyggeri og andre byggerier ud til vand.

Det er uvished om, hvornår romersk beton blev udviklet, men det var tydeligvis i udbredt brug og i almindelig anvendelse fra omkring 150 fvt. Nogle forskere tror at det blev udviklet et århundrede inden da.[3]

I dag er forskere begyndt at få øjnene op for denne type beton på grund af dens styrke og holdbarhed og den minimale miljøpåvirkning, der er forbundet med produktionen sammenlignet med konventionel portland cement. I et interview med The Guardian i 2017, nævnte forskeren og geologen Marie Jackson at romersk beton skulle bruges til byggeriet af Swansea Lagoon, fordi når romersk beton reagerer med saltvand og forstærkes betonen yderligere.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Moore, David (February 1993). "The Riddle of Ancient Roman Concrete". S Dept. of the Interior, Bureau of Reclamation, Upper Colorado Region (www.romanconcrete.com). Hentet 20. maj 2013. 
  2. ^ Henig, Martin (ed), A Handbook of Roman Art, p. 30, Phaidon, 1983, ISBN 0714822140
  3. ^ Boëthius, Axel, Ling, Roger, Rasmussen, Tom, Etruscan and Early Roman Architecture, pp. 128-129, Yale/Pelican history of art, 1978, Yale University Press, ISBN 0300052901, 9780300052909, Google Books
  4. ^ Davis, Nicola, Why Roman concrete still stands strong while modern concrete decay, 2017, The Guardian, [1]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]