Rose Ausländer
| Rose Ausländer | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 11. maj 1901  Tjernivtsi, Ukraine |
| Død | 3. januar 1988 (86 år) Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Gravsted | Jüdischer Friedhof Düsseldorf |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universitetet i Tsjernivtsi |
| Medlem af | Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung |
| Beskæftigelse | Forfatter, forfatter, digter, librettist |
| Fagområde | Poesi |
| Arbejdssted | Düsseldorf, Wien, New York City |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Store fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Droste-prisen (1967), Ida-Dehmel-Literaturpreis (1977), Roswitha-Preis (1980), Andreas Gryphius-pris (1977) med flere |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rose Ausländer (født Rosalie Beatrice Scherzer; 11. maj 1901 i Czernowitz, død 3. januar 1988 i Düsseldorf)[1] var en tysksproget jødisk lyriker. Hun regnes sammen med Else Lasker-Schüler, Gertrud Kolmar og Nelly Sachs blandt de vigtigste kvindelige jødiske digtere i det 20. århundredes tysksprogede litteratur.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Ausländer blev født i Czernowitz i Bukovina i en jødisk familie. Området var på dette tidspunkt en del af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn; senere tilhørte det Rumænien og ligger i dag i Ukraine. I 1919 emigrerede hun til USA, hvor hun arbejdede som blandt andet sekretær og oversætter.[1] I årene 1923–1926 var hun gift med Ignaz Ausländer, hvis efternavn hun herefter beholdt. I 1931 vendte hun tilbage til Czernowitz.
Under 2. verdenskrig var byen besat af rumænske styrker, der kæmpede på Tysklands side. I denne periode levede Ausländer i skjul i byens ghetto. Efter at ghettoen blev befriet af Den Røde Hær i 1944, emigrerede hun igen til USA, hvor hun opholdt sig indtil 1964.[1]
Efter et kort ophold i Wien bosatte hun sig i 1965 i Vesttyskland, hvor hun levede resten af sit liv. I sine sidste år levede hun meget tilbagetrukket og koncentrerede sig næsten udelukkende om sit litterære arbejde.[1]
Forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Rose Ausländer debuterede som lyriker i tidsskrifter i 1928. Hendes første digtsamling, Der Regenbogen, udkom i 1939. Den første samling efter krigen var Blinder Sommer (1965), samme år som også Schallendes Schweigen og Kindheit 1 udkom. I 1967 fulgte Sechs Gerechte.[1]
I løbet af forfatterskabet blev hendes digte stadig mere knappe og koncentrerede i udtrykket. Samtidig udviklede hun et udtalt metasprogligt niveau, hvor hun reflekterede over sit eget poetiske sprog, som det blandt andet ses i samlingerne Doppelspiel (1977), Mutterland (1978) og Ein Stück weiter (1979). Også digtenes form ændrede sig fra rim til frie rytmer.[1]
Blandt hendes senere digtsamlinger er So sicher atmet nur der Tod (1983), Tränen (1984) og Ich spiele noch (1987). Posthumt udkom Gedichte aus dem Nachlass i 1990.[1]
Tematisk kredser hendes lyrik om holocaust, fangenskab, lidelse, eksil, hjemløshed og ensomhed. Minder fra Czernowitz og det jødiske miljø, hun voksede op i, spiller en central rolle, ligesom refleksioner over sprog, identitet og fremmedgørelse. Der er både biografiske og tematiske paralleller mellem Ausländers forfatterskab og Paul Celans, som hun mødte første gang i ghettoen i 1944.[1]
Betydning og eftermæle
[redigér | rediger kildetekst]Selv om Rose Ausländer udgav en række digtsamlinger, blev hendes forfatterskab først bredt anerkendt i 1970'erne. Hun modtog flere litterære hædersbevisninger, herunder Droste-prisen (1967), Gryphius-prisen (1977) og Roswitha-medaljen (1980).[1]
I dag regnes hun for en af de væsentligste lyriske stemmer i anden halvdel af det 20. århundrede. Hendes lyrik foreligger både i enkeltudgaver og som samlede værker (1976 samt 1984–1990) og er repræsenteret i talrige antologier. Også hendes essays og breve er udgivet, og flere af hendes digte er blevet tonesat.[1]
I 2001 udkom et udvalg af hendes digte på norsk under titlen Grønne mor Bukovina. Rose Ausländer-foreningen forvalter forfatterens efterladte skrifter, og hendes værk er genstand for fortsat litteraturforskning. I 2019 præsenterede den ukrainske litteraturforsker Oxana Matiychuk forfatterens liv og værk i en grafisk roman med illustrationer af Olena Staranchuk og Oleg Gryshchenko med titlen Rose Ausländers Leben im Wort.[1]