Rosenstær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rosenstær
Rosy Starling (Pastor roseus) (8079444740).jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Sturnidae (Stære)
Slægt Pastor
Art P. roseus
Videnskabeligt artsnavn
Pastor roseus
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse

Rosenstæren (Pastor roseus) er en fugl i stærefamilien inden for ordenen af spurvefugle.[2] Det er en trækfugl som normalt forekommer på stepper og i halvørkener øst for Sortehavet til Tian Shan. Den overvintrer hovedsageligt i Indien og i tropisk Asien.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

De voksne fugles fjerdragt er meget karakteristisk med den rosa over- og underside, lyst orangefarvet næb og ben, og glinsende sort hoved, vinger og hale. Hanner i yngledragt har forlængede fjer på issen som danner en løs top og som bliver mere fremtrædende når den bliver ophidset. I vinterdragt har den kortere top, og dragten er mattere.

Hunner har kort top på issen og er mattere og uden den tydeligt kontrast mellem rosa og sorte fjer. Juvenile kan kendes fra stæren (Sturnus vulgaris) på sin lysere fjerdragt og det kortere gule næb. I sensommeren fælder de juvenile fugle til en dragt der minder om de voksnes vinterdragt, men mangler toppen. Hunnerne får deres første voksne fjerdragt efter cirka et år, mens hannerne får deres i en alder af cirka to år.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Yngleforhold[redigér | redigér wikikode]

Æg af rosenstær.

Rosenstæren yngler i store kolonier, ofte med hundredvis eller tusindvis af reder, på åben steppe hvor græshopper er almindelige, sædvanligvis nær vand og ofte i dale. Yngletiden er kort og ligger mellem maj og juli, tæt bundet til adgangen til føde. Reden bygges hurtigt af begge køn, en skål formet af græs og kviste, foret med fjer, undertiden med aromatiske planter som malurt. Reden placeres i et hul mellem sten eller i en klipperevne eller i en bygning.[1] Hunnen lægger tre til seks blegblå til azurblå æg som ruges af begge køn i 15 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 24 dage.[3]

Efter yngletiden bevæger arten sig til mere skovfyldte områder. Den overnatter i flok i tornebuske, træer eller rørskove, ofte med andre stærearter eller parakitter (Psittacula), krager, vævere (Ploceus) eller spurve.[3]

Føde[redigér | redigér wikikode]

I yngletiden lever rosenstæren af insekter, især græshopper.[1] Undertiden holder den til ved kreaturer for at fange de insekter som disse driver op. Om vinteren lever den af frugt, frø og nektar.[3]

Udbredelse og systematik[redigér | redigér wikikode]

Rosenstær i nærheden af Hyderabad i Indien

Rosenstæren er en trækfugl som yngler fra det østlige Europa til Sydasien, især i et område som strækker sig fra Sortehavet til Tian Shan. Den overvintrer især i Indien og det tropiske Asien. Vest for Sortehavet er den sporadisk men den yngler, omend ikke hvert år, eksempelvis i Bulgarien. Rosenstæren optræder også visse år invasionsagtigt udenfor sit sædvanlige udbredelsesområde. Eksempelvis ynglede over 6000 par i Italien 1875 og i Ungarn 1994-1995 ynglede 1700 par samtidigt med 1200 ikke-ynglende individer.[4]

Systematik[redigér | redigér wikikode]

Rosenstæren er i en længere periode blevet placeret i slægten Sturnus sammen med blandt andet stæren (Sturnus vulgaris). Fylogenetiske undersøgelser har dog vist at rosenstæren slet ikke er så nært beslægtet med de europæiske stære, men derimod nærmere beslægtet med mainaerne i Acridotheres. Dette har resulteret i at rosenstæren igen placeres i sin tidligere slægt Pastor.[5]

Status for bestand[redigér | redigér wikikode]

Arten har et stort udbredelsesområde og en stor population. På grund af dette kategoriserer IUCN arten som ikke truet (LC). I Europa, der udgør en fjerdedel af dens udbredelsesområde, menes at yngle mellem 61.300 og 230.000 par.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d BirdLife International (2016). Pastor roseus. The IUCN Red List of Threatened Species 2017. Hentet 2. juli 2018.
  2. ^ Clements, J. F., T. S. Schulenberg, M. J. Iliff, D. Roberson, T. A. Fredericks, B. L. Sullivan, and C. L. Wood (2017) The eBird/Clements checklist of birds of the world: Version 2017 http://www.birds.cornell.edu/clementschecklist/download, hentet 2017-08-11
  3. ^ a b c Craig, A. & Feare, C. (2018). Rosy Starling (Pastor roseus). I: del Hoyo, J., Elliott, A., Sargatal, J., Christie, D.A. & de Juana, E. (red.). Handbook of the Birds of the World Alive. Lynx Edicions, Barcelona. (hentet fra https://www.hbw.com/node/60856 6. januar 2018).
  4. ^ Jan-Michael Bredier (2001) Rosenstaren: En karismatisk vagabond, Vår Fågelvärld, vol. 60, nr 7, side 12-14
  5. ^ Alan Knox, Martin Collinson, David Parkin, George Sangster & Lars Svensson (2008) Taxonomic recommendations for British birds: Fifth report, Ibis, nr 150, side 833-835

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]