Rousay
| Rousay | |
|---|---|
 Trumland på Rousay. | |
| Geografi | |
| Sted | Orkneyøerne |
| Koordinater | 59°10′00″N 3°02′00″V / 59.166666666667°N 3.0333333333333°V |
| Areal | 4860 km² |
| Højeste punkt | Blotchnie Fiold (249 m) |
| Administration | |
| Land | Skotland |
| Største by | Brinian |
| Demografi | |
| Folketal | 236 (2022) |
| Befolkningstæthed | 4,51/km² |
Rousay (skotsk: Rousee; oldnordisk: Hrólfsey betyder “Rolfs ø”) er en lille, bakket ø omkring 3 km nord for Mainland, den største ø i Orkneyøerne i Skotland. Den har fået tilnavnet “Nordens Egypten” på grund af sin arkæologiske variation og betydning. I 2022 havde øen 236 indbyggere.
Ligesom sine naboøer Egilsay og Wyre kan den nås med ro-ro-færgen MS Eynhallow fra Tingwall. Denne rute drives af Orkney Ferries og kan tage op til 95 passagerer (reduceret til 50 om vinteren) samt 10 biler. Færgen forbinder øerne Rousay, Egilsay og Wyre med hinanden og med Orkneys fastland.[1]
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]
Den er adskilt fra Orkneys fastland af Eynhallow Sound.
En vej går rundt om øen, omkring 23 km lang, og det meste agerjord ligger i de få hundrede meter mellem vejen og kystlinjen. Med et areal på 4.860 hektar er den den femtestørste af Orkneyøerne. Blandt flere ferskvandssøer[2] på øen er den største Muckle Water.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Mennesker etablerede først en neolitisk bosættelse ved Rinyo. Andre levn omfatter gravhøje fra bronzealderen, crannoger og broch-tårne fra jernalderen (den højeste tæthed nogen steder i Skotland: tre inden for 500 m af kystlinjen), vikingebådbegravelser, rester af en middelalderlig kirke og et stately home ved Trumland.
Over 100 arkæologiske steder er identificeret. Kun en lille del er udgravet og undersøgt. Det mest spektakulære af stederne er komplekset Midhowe Broch[3] og Midhowe Kammergrav. Blackhammer Kammergrav, Taversoe Tuick og Knowe of Yarso Kammergrav er vigtige grave.
Stednavne på Rousay afspejler øens norrøne arv. “Hrólfs-øy” eller “Hrolfsey” var baseret på mandsnavnet Hrolf (Rolf). Hugh Marwicks arbejde viste, at navnet udviklede sig fra “Rollesay” i 1300-tallet, via “Rolsay” i 1400-tallet, og “Rowsay” i begyndelsen af 1500-tallet, til stavemåden “Rousay”, der første gang optræder i 1549.[4]
De fleste beboere på Rousay levede af landbrug og/eller fiskeri. I 1800-tallet viser optegnelser håndværkere, der dækkede behovene i et landligt samfund: smede og tømrere, skomagere og købmænd, mens kvinder syede kjoler og flettede strå. Gennem århundredet krævede Rousays jordejere høje lejer af crofters; mange blev hjemløse i en række rydninger langs vestkysten, beordret af godsejeren George William Traill i 1820’erne og 1830’erne.
Traills nevø, general Sir Frederick Traill-Burroughs, arvede en stor del af øen og købte endnu mere til. Traill-Burroughs opførte en stor bolig ved Trumland, tegnet af David Bryce fra Edinburgh.[5] Fra 1870 til 1883 blev øen transformeret gennem forbedringer: Trumland-kajen, øens skoler, et offentligt marked, den første dampskibsforbindelse, et postkontor og den første fastboende læge. Han var lokalt kendt som “den lille general”, da han var af lav statur. Digteren Edwin Muir mindes i sine barndomserindringer, hvordan han så den lille general gå rundt på sine godser.[5]
Rousays befolkning var i midten af 1800-tallet over 900, men udvandring efter jordrydninger reducerede dette til 627 i 1900, og et halvt århundrede senere var tallet faldet til 342. Affolkningen tog til, og i løbet af de næste tyve år faldt antallet til 181, det laveste nogensinde. Fra 1970’erne begyndte nye familier at bosætte sig på Rousay; de fleste kom fra syd, især fra England. Befolkningen er nu over 200.
Stenen Yetnasteen siges tidligere at have været en kæmpe, som hvert nytår ved midnat genopstår og går til Loch of Scockness for at drikke.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "M.V. Eynhallow" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2007. Hentet 2007-07-27.
- ↑ "Orkney". www.britishlakes.info. Arkiveret fra originalen 2013-10-03. Hentet 2013-10-05.
- ↑ "Midhowe Broch". Historic Scotland. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 14. februar 2014.
- ↑ Marwick, Hugh (1947) The Place-names of Rousay.
- 1 2 "General Frederick William Traill-Burroughs Page". Arkiveret fra originalen 2012-03-25. Hentet 2011-06-21.
- ↑ "History and Archaeology". Discover Rousay. Arkiveret fra originalen 17. september 2013. Hentet 29. juli 2014.
- Litteratur
- Haswell-Smith, Hamish (2004). The Scottish Islands. Edinburgh: Canongate. ISBN 978-1-84195-454-7.
