Rudkøbing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rudkøbing
Købstadsvåben Herredsvåben
Coat of arms of Rudkøbing.svg Langelands Nørre Herreds våben 1584.png
Rudkøbing - Gåsetorvet ved Brogade.JPG
Gåsetorvet med statuen af H.C. Ørsted
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Langelands hovedby"
Borgmester: Bjarne Nielsen
Region: Region Syddanmark
Kommune: Langeland Kommune
Grundlagt: 1200-tallet
Postnr.: 5900 Rudkøbing
Demografi
Rudkøbing by: 4.586[1] (2017)
Kommunen: 12.578[1] (2017)
 - Areal: 291,21 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.langelandkommune.dk
Oversigtskort

Koordinater: 54°56′N 10°43′E / 54.933°N 10.717°Ø / 54.933; 10.717 Rudkøbing er den største by på Langeland med 4.586 indbyggere (2017)[1], beliggende midt på øens vestside ud mod Det Sydfynske Øhav 16 km sydøst for Svendborg, 9 km vest for Spodsbjerg, 26 km nord for Bagenkop og 30 km syd for Lohals. Som resten af Langeland ligger øens hovedby i Langeland Kommune og hører til Region Syddanmark. Byen hører til Rudkøbing Sogn.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Nord for byen går primærrute 9 mod vest over Langelandsbroen til Siø og videre mod Tåsinge og Fyn. Mod øst går den til havnebyen Spodsbjerg, hvorfra der er færge til TårsLolland. Rudkøbing har færgeforbindelse med Strynø.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Rudkøbing har undgået en voldsom industriel udvikling i bykernen, som derfor er præget af krogede brostensbelagte gader og smalle stræder med ældre købmandsgårde og småhuse fra gammel tid.

På Gåsetorvet i Rudkøbing står en statue af den berømte danske fysiker H.C. Ørsted, der voksede op i byen sammen med sin bror, politikeren Anders Sandøe Ørsted, som der er en statue af i Ørstedsparken midt i Rudkøbing. De to brødre blev født i Det Gamle Apotek i Brogade 15, der er velbevaret og stadig anvendes som apotek. I apotekergårdens have står et 300 år gammelt kastanjetræ omgivet af havens krydderurter. Det har stået uberørt ligesom store dele af den øvrige bykerne, idet kommunen har gjort meget for at frede byens gamle huse og haver. Byen tiltrækker hvert år mange turister, som kommer fra indland og udland for at opleve den gamle købstads særegne miljø.

Rudkøbing Kirke stammer fra 1100-tallet og er byens vartegn. Siden dens grundlæggelse er der foretaget adskillige ombygninger af kirken, og tårnet fra 1621 er et eksempel på dette. Det hæver sig over byens tage med fire svungne renæssancegavle samt et ottekantet kobberbelagt spir.

I Rudkøbing afholdes hvert år Langelandsfestivalen, en populær familiefestival, der som regel varer i 8 dage med en lang række kunstnere fra ind- og udland. Der bydes på oplevelser, hygge og musik på Rue Mark lidt syd for Rudkøbings bygrænse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Rutkjøbing og Rudtkjøbing er gamle former af byens navn.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Rudkøbings ældste kendte privilegium er udstedt i 1287Tranekær Slot af hertug Valdemar IV af Sønderjylland, mens han var rigsforstander i Danmark, og bekræftet i 1296 af broderen Erik Langben, herre til Langeland. I hans privilegium hedder det, at alle Rudkøbings indbyggeres friheder og lovlige vedtægter stadfæstes, "som de udi vore Forfædres Tid, vores elskelige Faders og vores elskelige Farbroders Søns Tid . .. befindes at have haft". Senere blev de bekræftet og udvidet af hertug Valdemar V i 1355, af dronning Margrethe I i 1410, af Christoffer af Bayern i 1447, af Kong Hans i 1500, af Christian II i 1517 og 1522, af Frederik I i 1528, af Christian III i 1538, af Frederik II i 1565, af Christian IV i 1597 osv.[2]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I de følgende århundreder blev Rudkøbing ramt af flere krige: Grevens Fejde (1534-36) og krigen mod Sverige (1658-60), hvor byens volde to gange virkede som forsvar mod de svenske soldater inden byen blev indtaget. I disse århundreder gjorde pest et stort indhug i byens befolkningstal, og to store bybrande i 1590 og 1610 satte den lille købstad på en hård prøve. Ved udredelsen af prinsesseskatten i 1596 var den kun ansat til 25 rigsdaler, mens fx Odense var ansat til 13.700 og Svendborg til 4.010 rigsdaler.[2]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet betød, at byens handelsflåde blev ødelagt, og købstaden fik derfor svært ved at fungere som handelssamfund i et langt stykke tid.[2] I 1672 havde den 478 indbyggere, i 1769 814.[2] Byen har haft en lille latinskole, der blev nedlagt 1740.[2]

1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

I løbet af 1800-tallet blev byens befolkningstal tredoblet, ikke mindst som følge af bedre havn og vejforbindelser. Rudkøbing fik gang i handelen igen. Dens befolkningstal var 2.333 i 1850, 2.540 i 1855, 2.719 i 1860, 2.785 i 1870, 3.179 i 1880, 3.484 i 1890, 3.462 i 1901, 3.447 i 1906 og 3.766 i 1911.[3]

I slutningen af 1800-tallet fandtes der af fabrikker og industrielle anlæg: 1 dampmølle, 2 jernstøberier og maskinfabrikker, der tilsammen beskæftigede omtrent 34 arbejdere, flere bryggerier, deriblandt "Langeland", 1 mineralvandsfabrik, 1 margarinefabrik, flere bogtrykkerier m.m.[4] Der blev udgivet 3 aviser: "Langelands Avis", "Langelands Tidende" og "Ølandenes Dagblad".[4] Der blev årligt afholdt 3 markeder, i marts med heste og kvæg, i juni med heste og i november med heste, kvæg og får. Der var torvedag hver tirsdag og lørdag.[4]

Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 279 levede af immateriel virksomhed, 1.416 af håndværk og industri, 819 af handel og omsætning, 370 af søfart, 54 af fiskeri, 78 af jordbrug, 333 af forskellig daglejervirksomhed, 88 af deres midler, 45 var under fattigvæsenet og 2 sad i fængsel.[4] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 3.447, heraf ernærede 254 sig ved immateriel virksomhed, 128 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 159 ved fiskeri, 1.565 ved håndværk og industri, 740 ved handel med mere, 351 ved samfærdsel, 132 var aftægtsfolk, 103 levede af offentlig understøttelse og 15 af anden eller uangiven virksomhed.[5]

Havn og skibsfart[redigér | redigér wikikode]

Den første egentlige havn stod færdig i 1826. Indtil da var der kun en skibsbro, som i 1776 blev erstattet af en større, men skibene måtte overvintre i naturhavnen Lindelse Nor. I 1847 blev der anlagt en ny og større havn ved broens nordøstlige side. Senere blev havnen flere gange uddybet og forbedret. I 1883-87 blev der anlagt en lille bådehavn. På midtmolen var der en hvid lanterne. Ved havnen var ansat en lods, der lodsede til Svendborg Sund og Marstal.[6] I 1898 var 152 fartøjer hjemmehørende i Rudkøbing, heraf 4 større skibe på over 200 tons. Fra udlandet indkom 428 skibe med 10.092 t gods. Til udlandet udgik 412 skibe med 3.114 t gods. Fra indlandet indkom 2.139 skibe med 7.944 t gods. Til indlandet udgik 2.441 Skibe med 8.569 t gods. Rudkøbing havde regelmæssig dampskibsforbindelse med København, Korsør, Svendborg og Marstal.

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Gennem mellemkrigstiden var Rudkøbings indbyggertal nærmest stagnerende: i 1916 3.823, i 1921 4.138[7], i 1925 4.133[8], i 1930 4.129[9], i 1935 4.191[10], i 1940 4.111 indbyggere.[11]

Ved folketællingen i 1930 havde Rudkøbing 4.129 indbyggere, heraf ernærede 315 sig ved immateriel virksomhed, 1.421 ved håndværk og industri, 760 ved handel mm, 514 ved samfærdsel, 290 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 325 ved husgerning, 423 var ude af erhverv og 81 havde ikke oplyst indkomstkilde.[12]

Rudkøbing var 1911-62 hovedstation på Langelandsbanen, der havde linjer ned gennem sydøen til Bagenkop og tværs over øen til Spodsbjerg. I 1926 blev den suppleret med jernbanefærgeruten Svendborg-Rudkøbing, så man kunne sejle godsvogne til og fra Langeland.

Den monumentale og rigt udsmykkede stationsbygning er bevaret på Havnegade 7. Banen gik langs Havnegade ud af byen mod nordøst, og dens tracé kan følges på Banestien og Banevænget.

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Rudkøbing sin stagnerende befolkningsudvikling. I 1945 boede der 4.308 indbyggere i købstaden, i 1950 4.541 indbyggere, i 1955 4.446 indbyggere, i 1960 4.336 indbyggere og i 1965 4.204 indbyggere. I tilknytning til købstaden fremvoksede en forstad i Skrøbelev Kommune.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Rudkøbing købstad 4.308 4.541 4.446 4.336 4.204
Skrøbelev - - 76 69 80
Rudkøbing med forstæder 4.308 4.541 4.522 4.405 4.284
Langelandsbroen, der blev indviet i 1962

Rudkøbing og Langeland blev landfast med Fyn i tre etaper:

  • Siø blev landfast med Tåsinge, da Siøsundbroen blev taget i brug i 1959. Den gamle færgerute Rudkøbing-Vemmenæs mellem Langeland og Tåsinge blev afkortet til Rudkøbing-Siø.
  • Da Langelandsbroen blev taget i brug i 1962, blev Langeland landfast med Tåsinge, og færgeruten Rudkøbing-Siø blev nedlagt. Samtidig blev Langelandsbanen og jernbanefærgeruten nedlagt.
  • Endelig blev Svendborgsundbroen, der forbandt Fyn og Tåsinge, færdig i 1966 efter fire års hårdt pres på den gamle færgerute Svendborg-Vindeby.

Siden 1866 havde der været færgefart mellem Rudkøbing og Ærøs sydøstlige havneby Marstal, men den blev nedlagt 20. januar 2013 for at færgen "Marstal" i stedet kunne forøge kapaciteten på ruten Ærøskøbing-Svendborg.[13]

Kommunalreformer[redigér | redigér wikikode]

Rudkøbing var Langelands eneste købstad og hørte til Langelands Nørre Herred i Svendborg Amt. Resultatet af Kommunalreformen i 1970 var tre kommuner på Langeland: Rudkøbing Kommune, Tranekær Kommune og Sydlangeland Kommune. De forhandlede fra tid til anden om fusion til én samlet storkommune på Langeland, men historiske forskelligheder og stor lokal modvilje egnene imellem satte gang på gang en stopper for projektet. Først med Kommunalreformen i 2007 blev kommunerne lagt sammen til Langeland Kommune.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Vindmøllekoncernen Vestas lukkede i 2010 sin afdeling i Rudkøbing med 235 ansatte.[14] 2 år senere startede Andresen Towers produktion af vindmølletårne i den gamle Vestas-tårnfabrik og ansatte 35-40 mand.[15] Andresen Towers havde hovedsæde i Nyborg og beskæftigede 140 mand i de to afdelinger, da der var flest. Der blev leveret 200 vindmølletårne til Siemens Wind Power, men Siemens havde ikke tilstrækkelig ordretilgang på sine høje møller til at udnytte Andresens kapacitet, så fra 2014 måtte Andresen forgæves søge nye kunder. Medarbejderstaben blev løbende reduceret og var nede på 9, da Andresen Towers i 2015 erklærede sig selv konkurs.[16]

Rudkøbing Bådebyggeri & Riggerværksted er et skibsværft, der udfører reparation, ombygning og rekonstruktion af sejlskibe. Det reparerer og vedligeholder fiske- og andre erhvervsfartøjer samt lystbåde. Værftet laver nybygninger i træ, stål og aluminium og udfører restaureringsopgaver på gamle danske møller, kirkespir og bindingsværksbygninger.[17] Også Danish Agros Rudkøbing-afdeling med kornsilo og andre lagerbygninger har sin naturlige plads på havnen.[18]

Nogle af de større virksomheder ligger ikke i selve Rudkøbing, men i små landsbyer udenfor. Den store vindues- og dørfabrik STM ligger i Kassebølle. Busrejseselskabet Bergholdt ligger i Kulepile, som dog er vokset sammen med Rudkøbing. Stryhn producerer "Langelænder" pølser i Simmerbølles gamle mejeri, hvor 8 medarbejdere, der var blevet arbejdsløse ved lukningen af Rudkøbings slagteri i 1982, startede Pølsefabrikken Langeland. Den måtte lukke, men blev ført videre under navnet Ø-Pølser. Denne virksomhed blev i 1995 købt af Stryhn, som i 2008 blev købt af den norske koncern Agra.[19]

Billeder fra Rudkøbing[redigér | redigér wikikode]

Kendte personer fra Rudkøbing[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ a b c d e J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 617
  3. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  4. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 615
  5. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 15
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 616f
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 65
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 169
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 169
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 119
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 140
  13. ^ Hvid, Søren L. (21. januar 2013). "Sidste Ærø-færge fra Rudkøbing". Søfart (soefart.dk)
  14. ^ Ditlefsen, Henriette (26. oktober 2010). "Chok i Rudkøbing - Vestas lukker". Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
  15. ^ Eilers, Henrik (1. oktober 2012). "Andresen Towers åbner produktion på Langeland". Metal Supply (metal-supply.dk)
  16. ^ Rasmussen, Ole Frank (6. juli 2015). "Prestigefyldt tårnfabrik går konkurs". Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
  17. ^ Rudkøbing Bådebyggeri & Riggerværksted
  18. ^ Danish Agro: Rudkøbing salgskontor
  19. ^ Langelænder pølser: Historie

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]