Ruslands årtusinde

58°31′16.05″N 31°16′30.87″Ø / 58.5211250°N 31.2752417°Ø / 58.5211250; 31.2752417

Ruslands årtusinde (russisk: Тысячелетие России) er et bronzemonument, der er opstillet i byen Velikij Novgorods kreml. Det 15,7 meter høje monument er opført i 1862 til fejringen af 1000-året for Ruriks ankomst til Novgorod; en begivenhed, der traditionelt anses som begyndelsestidspunktet for den russiske stat.

Monumentet blev i 1992 optaget på UNESCO's verdensarvsliste i henhold til kriterierne ii, iv og vi.^[1]

Historie

Der blev i 1859 udskrevet en konkurrence om at skabe et monument til fejringen. Arkitekten Viktor Hartmann og kunstneren Mikhail Mikesjin blev erklæret vindere af konkurrencen. Mikeshin havde tegnet et grandiøst 15 meter højt rigsæble på en klokkeformet piedestal. Monumentet skulle omgives med adskillige lag af skulpturer af russiske monarker, gejstlige, generaler og kunstnere, der havde præget Rusland gennem landets historie.

Mikeshin var ikke selv skulptør, hvorfor monumentets 129 forskellige statuer blev fremstillet af datidens førende russiske skulptører. Noget overraskende for et sådant offentligt projekt blev zarerne og generalerne afbildet side om side med 16 fremtrædende personligheder i russisk kultur: Lomonosov, Pusjkin, Lermontov, Gogol, Karl Brullov, Mikhail Glinka, etc. Det er bemærkelsesværdigt, at Ivan den Grusomme ikke er afbildet på monumentet, hvilket skyldes hans rolle Novgorod-massakren i 1570. Ved siden af de moskovitiske fyrster er afbildet de litauiske fyrster Gediminas og Vytautas den Store, der regerede over østslaverne i det nuværende Hviderusland og Ukraine.

Det kostede 400.000 rubler at fremstille monumentet, hvilket gjorde det til det indtil da dyreste monument i Rusland. De fleste af pengene kom fra donationer. Til brug for piedestalen på den store skulptur blev fragtet 16 granitblokke, der hver vejer 35 tons, fra Sortavala til Novgorod. Bronzemonumentet i sig selv vejer 100 tons.

Da monumentet blev afsløret den 20. september (gregorianske kalender) 1862, mente mange kunstkritikere, at monumentet var overlæsset med figurer. Tilhængere af monumentet anså derimod Mikeshins design som harmonisk i rammerne indenfor Kreml og fint indpasset til omgivelserne, herunder den nærliggende Sofiakatedral for 1000-tallet.

Under 2. verdenskrig demonterede tyskerne monumentet og forberedte flytning til Tyskland. Det lykkedes dog Den Røde Hær at generobre Novgorod inden dokumentet blev flyttet, og monumentet blev genopført i 1944.

Der afholdes i dag en årlig festival "Tusindeåret for Ruslands dåb" med afsæt i monumentet; den første nationale og religiøse festival i USSR/Rusland siden USSR i begyndelsen af 1980'erne opgav sin ateistiske politik.^[2]

Toppen

Billede	Beskrivelse
	En engel (en personificering af den ortodokse kirke), der støtter korset og velsigner en knælende kvinde i russisk nationaldragt, der læner sig mod et skjold med våbenskjold og datoen "1862". Figurerne er fremstillet af Ivan Schröder; korset er fremstillet efter Viktor Hartmann. Denne gruppe er opsat på toppen af rigsæblet (symbol på monarkens magt). Rigsæblet er påført inskriptionen: "Til tusindeåret for den russiske stat, der fandt sted under kejser Aleksandr 2. i året 1862"

Udsmykning på den mellemste del

Navn	Navn på russisk	Historisk år	Beskrivelse
Væringernes ankomst til Rus	Призвание варягов на Русь	862	Statuen af den første krigsfyrste Rurik med hjelm og skjold med inskription “år 6370" (siden verdens skabelse). Rurik har et skind om sine skuldre, bag ham den hedenske slaviske gud Veles. Figuren ser mod syd-vest mod retning af Kijev.
Kristningen af Kijevriget	Крещение Руси	988	I midten er storfyrst Vladimir den Store afbilledet med et ortodokst kors. Ved ham en kvinde, der holder sit barn til dåb og en slavisk peson afsætter den hedenske gud Perun. Kompositionen ser mod syd-øst.
Begyndelsen af fordrivelsen af tatarerne	Начало изгнания татар	1380	Dmitrij Donskoj, sejrherren under Slaget ved Kulikovo, holder en russisk stridskølle i sin højre hånd. Ved fødderne ligger Mamai, den besejrede krigsherre fra Den Gyldne Horde. I sin venstre hånd holder Dmitrij Donskoj en erobret buntjuk, tatarernes symbol på magt. Kompositionen ser mod øst.
Grundlæggelsen af det uafhængige Zar-Rusland	Основание самодержавного царства Русского	1491	Ivan den Store klædt som de byzantinske kejsere. I hænderne holder han et scepter og et rigsæble. Foran ham en knælende tater, ved siden ligger en litauer, der repræsenterer Storfyrstendømmet Litauen, samt en teutonisk ridder, der repræsenterer den Teutonske Orden. Kompositionen er rettet mod nord-øst.
Kroningen af Romanov-dynastiet	Начало династии Романовых	1613	Den unge zar Mikhail af Rusland bestiger den russiske trone over at have afsluttet Forvirringens tid. Fyrst Dmitrij Pozjarskij, der repræsenterer adelen, beskytter ham med et sværd mens Kuzma Minin, der beskytter folket, giver ham rigsæblet og et scepter. I baggrunden ses en sibirisk kosak, der symboliserer den senere kolonisering af Sibirien.
Grundlæggelsen af det russiske imperium	Образование Российской империи	1721	Peter den Store med laurbærkrans og scepter i højre hånd er støttet af en engel, der viser ham vejen til nordvest, hvor den kommende by Sankt Petersborg skal blive grundlagt. Ved Peters fødder ses en svensker, der forsøger at beskytte det fiorrevne svenske flag, hvilket symboliserer den russiske sejr i Den Store Nordiske Krig. Kompositionen ser mod nord-vest.

Udsmykning på den nederste del

Mænd af oplysningstiden:		Statsmænd:		Militærpersoner og helte:		Forfattere og kunstnere:
	Cyril og Methodius, slavernes missionærer		Jaroslav den Vise, Storfyrste af Kijev		Svjatoslav 1. af Kijev, Storfyrste af Kijev		Mikhail Lomonosov, polyhistor
	Olga af Kijev, Storfyrstinde af Kijev		Vladimir Monomakh, Storfyrste af Kijev		Mstislav Mstislavitj, Fyrste af Novgorod og Galicien		Denis Fonvizin, skuespilforfatter
	Vladimir den Store, Storfyrste af Kijev		Gediminas, Storfyrste af Litauen		Daniel af Galicien, Fyrste af Galicien		Aleksandr Kokorinov, arkitekt
	Abraham, biskop af Rostov		Algirdas, Storfyrste af Litauen		Daumantas, Fyrste af Pskov		Gavrila Dersjavin, poet og statsmand
	Anton af Kijev, grundlægger af Huleklostret i Kijev		Vytautas, Storfyste af Litauen		Aleksandr Nevskij, Storfyrste af Vladimir-Suzdal		Fjodor Volkov, skuespiller
	Theodosius af Kijev, Munk fra Kijev		Ivan den Store, Storfyrste af Moskva		Mikhail, fyrste af Tver		Nikolai Karamzin, skuespilforfatter og historiker
	Kuksha af Kijev, munk fra Kijev		Sylvester, gejtlig og statsmand		Dmitrij Donskoj, Storfyrste af Moskva		Ivan Krylov, poet og fabelskriver
	Nestor, nedskriver af krøniken om Ruslands historie		Anastasia Romanovna, Ivan den Grusommes førstehustru		Kęstutis, Storfyrste af Litauen		Vasilij Zhukovskij, poet og oversætter
	Cyril af den hvide sø, grundlægger af Kirillo-Belozerskij klostret		Aleksej Adasjev, Ivan den Grusommes tætte ven og rådgiver		Daniil Kholmskij, general		Nikolaj Gneditj, poet og oversætter
	Stefan af Perm, biskop og missionær i Perm		Hermogenes, Patriark af Moskva og hele Rusland		Mikhail Vorotynskij, Feltmarskal		Aleksandr Griboyedov, forfatter og diplomat
	Alexius, Metropolit for Kijev og Moskva		Mikhail Romanov, første Romanov-zar		Daniil Sjtjenja, militær leder		Mikhail Lermontov, poet og forfatter
	Sergij Radonekhskij, åndelig leder		Filaret, Patriark af Moskva		Marfa Boretskaja, Posadnik af Novgorod		Aleksandr Pusjkin, poet og forfatter
	Peter Mogila, Metropolit af Kijev		Afanasy Ordin-Nashchokin, diplomat		Yermak Timofeyevich, kosakleder		Nikolaj Gogol, forfatter
	Zosima af Solovki, grundlægger af klosteret i Solovetskij		Artamon Matvejev, statsmand og diplomat		Mikhail Skopin-Sjujskij, militærleder		Mikhail Glinka, komponist
	Maximus grækeren, forfatter		Aleksej af Rusland, zar		Dmitrij Pozjarskij, fyrste		Karl Briullov, Maler
	Savvatij, grundlægger af klosteret i Solovetskij		Peter den Store, zar og Ruslands første kejser		Kuzma Minin, leder af folkehæren		Dmitrij Bortnjanskij, komponist
	Jonas af Moskva, Metropolit af Moskva		Jakov Dolgorukov, rådgiver til Peter den Store		Avraamij Palitsyn, munk og forfatter
	Macarius, Metropolit af Moskva		Ivan Betskoj, statsmand og refomist		Bogdan Khmelnytskij, hétman for zaporogkosakkerne
	Varsonofius, ærkebiskop af Tver		Katarina den Store, kejserinde		Ivan Susanin, folkehelt
	Gurij, ærkebiskop af Kazan		Aleksander Bezborodko, statsmand og diplomat		Boris Sheremetev, feltmarskal og diplomat
	Konstantin Ostrozhsky, fyrste og vojvod af Kijev		Grigorij Potjomkin, statsmand og diplomat		Mikhail Golitsyn, feltmarskal
	Nikon, Patriark af Moskva		Viktor Kotjubej, statsmand og diplomat		Pjotr Saltykov, feltmarskal
	Fjodor Rtishtjev, filantrop		Aleksandr I, kejser		Burkhard von Münnich, feltmarskal
	Dimitrij af Rostov, gejstlig og komponist		Mikhail Speransky, statsmand		Aleksej Orlov, general
	Tikhon af Zadonsk, Archbishop of Ladoga and Voronezh		Mikhail Vorontsov, feltmarskal		Pjotr Rumjantsev, feltmarskal
	Mitrofan, ærkebiskop of Voronezh		Nicholas I, Emperor		Alexander Suvorov, Generalissimo
	Georgij Konisskij, ærkebiskop of Belarus			Michael Barclay de Tolly, feltmarskal
	Feofan Prokopovitj, ærkebiskop af Novgorod; statsmand			Mikhail Kutuzov, feltmarskal
	Platon Levsjin, Metropolit af Moskva			Dmitrij Senjavin, Admiral
	Innocent, ærkebiskop af Chersonesos Taurica			Matvei Platov, general
			Pjotr Bagration, general
			Karl Diebitsch-Zabalkanskij, feltmarskal
			Ivan Paskevitj, feltmarskal
			Mikhail Lazarev, Admiral
			Vladimir Kornilov, viceadmiral
			Pavel Nakhimov, Admiral